Se selv – alle artiklerne

Artiklen refererer en ny Epinion-måling for DR og Altinget, hvor SF-formand Pia Olsen Dyhrs popularitet falder fra +22 til +8 procentpoint. Faldet sættes i forbindelse med sagen om ansættelsen af Thomas Nystrøm som særlig rådgiver. SF står fortsat til 12,1 procent af stemmerne, og partiet ønsker ikke at kommentere målingen.

Hvorfor: Artiklen er en nøgtern målingsartikel, men rubrikken "styrtdykker" og journalistens ironiske bemærkninger om SF's manglende opstilling trækker i negativ retning for SF og Pia Olsen Dyhr. Kritikken af rådgiveransættelsen står uimodsagt, og partiet får ikke plads til at svare. Derfor en svag til moderat hældning mod højre.

Artiklen gengiver den danske kriminolog David Sausdals kritik af den svenske regerings beslutning om at sænke den kriminelle lavalder til 14 år. Sausdal mener, at forslaget symptombehandler og ikke løser de underliggende årsager som børnefattigdom, indvandring, banderekruttering og en svækket velfærdsstat. Den svenske justitsminister Gunnar Strömmers begrundelse for forslaget gengives kort.

Hvorfor: Artiklen lader en enkelt ekspert dominere fuldstændigt og overtager hans dom i rubrikken om, at noget er 'ravruskende galt' i Sverige. Regeringens begrundelse gengives kun kort og affejes, og ingen tilhænger af forslaget får plads til at forsvare det. Kritikken rammer en borgerlig regerings retspolitik og fremhæver svigt i velfærdsstaten som den egentlige årsag, hvilket trækker i venstre retning.

Ligestillingsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kritiserer Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører Nick Zimmermann for et Facebook-opslag, hvor han skriver, at man i Danmark flager med Dannebrog og ikke med EU-, Pride- eller ISIS-flag. Ministeren kalder sammenligningen vanvittig og mener, at opslaget puster til had mod homoseksuelle midt i Pride-ugen. Zimmermann afviser at sammenligne homoseksuelle med terrorister og siger, at han ønsker et flag, der samler danskerne.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik overtager ligestillingsministerens anklage om, at DF sammenligner homoseksuelle med terrorister og puster til had, uden at Zimmermanns afvisning kommer med i rubrikken. Også i brødteksten fastslår journalisten, at der er tale om en sammenligning, som DF selv afviser. Zimmermann får ordet og afviser, men rammen om artiklen er sat af ministeren, hvilket samlet set gavner venstrefløjen og stiller DF negativt.

Artiklen handler om en strid mellem SF's Villy Søvndal og DF's klimaordfører Malte Larsen om, hvorvidt 2026 har haft usædvanligt få naturbrande i Europa. Søvndal kritiserer Larsen for at medregne hele Rusland inklusive Sibirien i Europa i de data, han henviser til, og kalder det manipulation. Larsen fastholder, at naturbrandene globalt er faldende, og anklager venstrefløjen og DR for at vildlede.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik overtager Søvndals anklage om manipulation og fremstiller DF's argumentation som et kreativt greb med tallene. Malte Larsen får dog plads til at svare og anklage Søvndal for at lyve, og artiklen forklarer forskellen mellem de to datasæt. Derfor er der kun tale om en svag hældning mod venstre.

Artiklen handler om, at Liberal Alliances politiske ordfører Mads Strange i en podcast udlagde et internationalt forskningsstudie som om, at Danmark behandler handicappede dårligst blandt 31 lande. Forskeren bag studiet kalder udlægningen misvisende, og Strange erkender en "sproglig fejl", men fastholder en konklusion, som forskeren også afviser. Artiklen bringer desuden handicap-eksperten Sif Holst, der nuancerer Danmarks placering på handicapområdet.

Hvorfor: Journalisten bruger egne nedsættende formuleringer om Mads Strange, blandt andet rubrikken "men han tager stadig fejl" og mellemrubrikken "Strange sammenligner pærer og bananer". Kun forskere og en handicap-ekspert får plads til at afvise hans udlægning, mens hans politiske syn på den offentlige sektor ikke forsvares af nogen kilde. Det giver en svag til moderat hældning mod venstre i en sag om velfærd og offentlig sektor.

Nye satellittal fra Brasiliens Nationale Institut for Rumforskning viser, at skovrydningen i Amazonas faldt med næsten 37 procent fra august 2025 til juli 2026 sammenlignet med året før. Det er det laveste niveau i ti år. Artiklen beskriver også præsident Lula da Silvas mål om at stoppe ulovlig skovrydning inden 2030 og opstiller ham over for senator Flávio Bolsonaro ved præsidentvalget i oktober.

Hvorfor: Artiklen forbinder de faldende skovrydningstal med den venstreorienterede præsident Lula, der citeres for sit mål, mens højrefløjens Bolsonaro knyttes til markant mere skovrydning. Flávio Bolsonaro fremstilles som modstander af regnskovsbeskyttelse uden at få plads til at forklare sit synspunkt. Der er tale om en udenlandsk politisk sag uden dansk skillelinje, og hældningen er svag til moderat.

Artiklen undersøger Dansk Folkepartis klimaordfører Malte Larsens påstand om, at 2026 er året med de færreste skovbrande i Europa nogensinde. DTU-professor Martin Drews forklarer, at påstanden afhænger af, om hele Rusland og Sibirien tælles med som Europa i databasen GWIS, og at EFFIS-data i stedet viser en sæson over gennemsnittet. Malte Larsen ønskede ikke at stille op til interview og fastholder sin påstand i en mail.

Hvorfor: Artiklen er bygget op som en faktatjek af DF's Malte Larsen, hvor DTU-professor Martin Drews får bred plads til at afvise påstanden, mens Larsen ikke ville interviewes og kun optræder med et kort mailsvar. Rubrikken stiller DF's udsagn som et spørgsmål med et datamæssigt forbehold, og SF's Villy Søvndal refereres uden tilsvarende kritik. Der er tale om en fagligt begrundet faktatjek, men kildevalget og rammen giver samlet et venstredrejet indtryk i en konkret dansk klimastrid.

Artiklen refererer nye satellittal fra Brasiliens Nationale Institut for Rumforskning, der viser, at skovrydningen i Amazonas er faldet med næsten 37 procent i perioden august 2025 til juli 2026 sammenlignet med året før. Det er det laveste niveau i ti år. Artiklen beskriver også præsident Lula da Silvas mål om at stoppe ulovlig skovrydning inden 2030 og opstiller ham over for senator Flávio Bolsonaro ved præsidentvalget i oktober.

Hvorfor: Artiklen er i sit indhold en nøgtern rapport om faldende skovrydning, men journalistens egne formuleringer kobler fremgangen til den venstreorienterede præsident Lula og tilbagegangen til den højrefløjspræsident Bolsonaro. Modkandidaten Flávio Bolsonaro præsenteres gennem faderens kupdom og sin modstand mod regnskovsbeskyttelse, uden at hans økonomiske argument udfoldes. Der er tale om en svag til mellemstærk hældning til venstre drevet af ordvalg og kildevalg, ikke af artiklens faktuelle kerne.

Artiklen handler om den spanske premierminister Pedro Sánchez, der efter migrantstrømmen til den spanske eksklave Ceuta i Nordafrika mødte hård kritik fra flere EU-lande, men efter et virtuelt EU-hastemøde fik ros for håndteringen. Ifølge eksperten Carsten Humlebæk har Sánchez gentagne gange overlevet politisk modvind, blandt andet takket være forhandlingsevner, mens korruptionssager i hans inderkreds og et polariseret politisk klima i Spanien fortsat udfordrer ham.

Hvorfor: Artiklen fremstiller Pedro Sánchez som en robust og forhandlingsstærk leder, der overlever modvind, og den eneste ekspertkilde fremhæver hans evner. Samtidig afvises Giorgia Melonis forslag som urealistisk, og højrefløjen i Spanien beskrives som drevet af politisk gevinst. Der er tale om en udenlandsk sag uden dansk skillelinje, og hældningen er derfor svag og knyttet til journalistens og ekspertens vinkling.

Vattenfall Vindkraft A/S skal med to datterselskaber bygge og drive havvindmølleparkerne Hesselø i Kattegat og Nordsøen Midt ud for Ringkøbing Fjord. Parkerne ventes klar i 2032 og skal tilsammen levere mindst 1,8 gigawatt, svarende til knap to millioner husstandes elforbrug. Staten yder en prisgaranti på op mod 55,2 milliarder kroner, efter at et udbud i 2024 gik i vasken uden bud.

Hvorfor: Artiklen er et nøgternt referat af et udbudsresultat, men den citerer kun klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (RV), som uden modspil får lov at ramme sagen ind som en investering i sikkerhed, frihed og grøn strøm. Der er ingen kritikere af statsstøtten på op mod 55,2 milliarder kroner eller af prisgarantien til et udenlandsk statsejet selskab. Det giver en svag hældning i regeringspartiet RV's retning.

TV 2 beskriver, at regeringens plan om lavere moms på fødevarer ventes at koste statskassen 17,4 milliarder kroner ifølge et svar fra skatteminister Jakob Engel-Schmidt til Folketinget. Beløbet er væsentligt højere end de seks milliarder, der tidligere var afsat, og både Danmarksdemokraterne, De Konservative og Cepos er skeptiske. Skatteministeren er ikke vendt tilbage på TV 2's henvendelse.

Hvorfor: Artiklen lader regeringens momsplan stå uden forsvar: skatteministeren er ikke vendt tilbage, og kritikken fra DD, K og Cepos fylder det meste. De kritiske borgerlige partier får dermed lov at sætte dagsordenen mod regeringens økonomiske forslag. Der er dog tale om nøgternt refererede beløb og en saglig ramme, så hældningen er svag til moderat.

Vilsund Blue i Nykøbing Mors har indstillet produktionen i tre uger, fordi nye krav om fuld sortering og registrering af bifangst gør driften umulig. Konservative og Venstre har indkaldt miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF) til samråd, og hun afviser kritikken skriftligt med henvisning til, at det var Venstres egen løsning, EU underkendte.

Hvorfor: Venstres kritik af SF-ministeren fylder det meste af den politiske del, og Søren Gade får både lange citater og det sidste ord. Ministeren svarer kun med et kort skriftligt indlæg, hvor hun afviser kritikken. Det giver en svag hældning mod højre i en ellers nøgtern virksomhedshistorie.

Artiklen beskriver, at SF sidste år foreslog en kommunal turistskat, men at partiet nu som regeringsparti ikke længere prioriterer den. Minister Signe Munk (SF) henviser til, at regeringen først vil se på en passagerafgift for krydstogtskibe. Lokale SF- og K-politikere på Vestkysten er kritiske, mens en V-viceborgmester kalder det et klogt træk.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik rammer SF ind med 'kovending' og 'pakket væk' og antyder, at ministeren ikke kæmper for partiets politik. Artiklen lader kritikere fra SF, K og V sætte dagsordenen, mens ministeren kun svarer kort og ikke stiller op til interview om den konkrete kritik. Det giver en svag til moderat hældning mod højre.

Artiklen handler om, at en 31-årig mand er sigtet for vold efter straffelovens paragraf 244 efter et slagsmål ved et storskærmsarrangement på Islands Brygge, hvor en 32-årig svensk mand faldt, slog hovedet og døde. Anklagemyndigheden går efter otte til ti måneders fængsel, hvilket flere retsordførere fra DF, DD og V kritiserer som for lavt. Københavns Politi understreger, at strafpåstanden er foreløbig, og at efterforskningen kan føre til sigtelse efter andre bestemmelser.

Hvorfor: Artiklen lader udelukkende retsordførere fra DF, DD og V kritisere anklagemyndighedens strafpåstand uden at nogen partipolitiker eller juridisk ekspert forsvarer den gældende praksis. Anklagemyndigheden ønsker ikke at kommentere, og politiets forbehold ændrer ikke, at kritikken står uimodsagt. Det giver en svag til moderat hældning mod højre i en retspolitisk sag.

Artiklen handler om videoer, der er gået viralt på sociale medier, hvor USA's præsident Donald Trump tilsyneladende falder i søvn under senator Lindsey Grahams begravelse. Det Hvide Hus afviser, at Trump faldt i søvn, og artiklen gennemgår flere tidligere episoder, hvor Trump er blevet beskyldt for det samme, samt spekulationer om hans helbred.

Hvorfor: Artiklen er overvejende en neutral gengivelse af en viral historie med både kritikere og Det Hvide Hus' afvisning. Journalistens rubrik og fremhævning af sikkerhedsopbuddet stiller dog Trump i et negativt lys, hvilket svagt gavner venstrefløjen.

Artiklen handler om, at den nye klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) ikke har droppet arbejdet med at undersøge en mulig forlængelse af olie- og gaslicenser i Nordsøen fra 2042 til 2050, selvom hun før valget kaldte det 'helt uacceptabelt'. TotalEnergies har anmodet om forlængelse, og et foreløbigt skøn viser øget CO2-udledning. Eksperter og Alternativet kritiserer, mens S, V og M fortsat støtter en undersøgelse.

Hvorfor: Artiklen rammer den radikale klimaminister med en ironisk rubrik og en underrubrik, der fremhæver et løftebrud, samtidig med at eksperter og Alternativet får lov at kritisere, mens forsvarerne af undersøgelsen kun er S og V. Det gavner blå blok, som ikke er under samme pres for at forlade deres klimapolitik.

Danmarksdemokraternes EU-parlamentariker Kristoffer Storm er blevet politianmeldt af den svenske EU-kollega Abir Al-Sahlani for racistisk hadtale efter en Instagram-kommentar, hvor han skrev, at hun burde "tage hjem". Storm afviser anklagen og forklarer, at han mente, hun burde gå hjem fra arbejde. Flere danske EU-politikere kritiserer Storms kommentar.

Hvorfor: Artiklen citerer kun kritikere af Kristoffer Storm fra venstrefløjen og midten, mens ingen danske politikere forsvarer ham. Dette skaber en svag hældning mod venstre, selvom Storm får plads til at afvise anklagen.

Artiklen handler om, at Nigel Farage har trukket sig som parlamentsmedlem for Clacton for at udløse et suppleringsvalg. De store britiske partier nægter at stille op, og hans mest markante modstander er den satiriske kandidat Count Binface. Finansminister Rachel Reeves har godkendt Farages tilbagetræden og kalder valget en farce.

Hvorfor: Journalisten bruger rubrik og indledning på at gøre Nigel Farages valgudskrivelse til et latterligt stunt med en skraldespandsmand som modstander. Farage fremstilles negativt gennem journalistens egne ord om 'dårlige sager' og det satiriske modkandidat-fokus, mens den venstreorienterede finansminister Rachel Reeves citeres neutralt. Der er ingen dansk skillelinje, men vinklen gavner den britiske venstrefløj ved at nedgøre Reform UK-lederen.