Se selv – alle artiklerne

Artiklen beskriver, at SF's formand Pia Olsen Dyhr i 2023 talte imod at pille ved SU'en, mens regeringen nu i forslaget til ny finanslov vil fjerne SU til hjemmeboende unge med forældre, der tjener over 710.000 kroner årligt. Elevorganisationerne kalder det et klokkeklart løftebrud, og både Dyhr og Radikales Martin Lidegaard forsvarer forslaget med kompromiser og prioriteringer.

Hvorfor: Rubrik og journalistens egne formuleringer fremstiller især SF og Pia Olsen Dyhr som ansvarlige for et løftebrud, og Radikale Venstre rammes af samme vinkel. Kritikken fra elevorganisationerne får bred plads, mens forsvaret kun kommer fra de kritiserede partier selv. Artiklen gavner derfor blå blok svagt til moderat.

Regeringen præsenterer en akutpakke for dyrevelfærd, der opretter en kontrolstyrelse i Justitsministeriet, øger kontrollen med 50 procent og hæver strafferammen for alvorlige brud fra to til seks års fængsel. Pakken koster 160 millioner kroner årligt og finansieres af besætningsejerne. Initiativet følger hård kritik fra Rigsrevisionen i april 2026.

Hvorfor: Artiklen er et nøgternt referat af regeringens akutpakke, men journalisten fremhæver, at Alternativet 'noget atypisk' får lov at præsentere pakken, fordi partiet har ført dagsordenen længe. Det giver en svag positiv fremhævning af et rødt parti. Landbrugets og besætningsejernes syn på regningen og kontrollen er ikke med.

Regeringen vil ikke forlænge elbilers undtagelse fra registreringsafgift, hvilket betyder, at elbiler over 366.000 kroner bliver dyrere fra 2027. Ændringen er en del af finansieringen af finanslovsforslaget, som ifølge Berlingske også omfatter SU-besparelser, højere beskæftigelseskrav til dimittenddagpenge og loft over rentefradrag. Dansk Industri, FDM og Mobility Denmark kritiserer afgiftsstigningen.

Hvorfor: Artiklen refererer regeringens beslutning om at lade elbilers afgiftsundtagelse udløbe, men lader kun DI, FDM og Mobility Denmark komme til orde med kritik. Regeringen citeres ikke med et forsvar, og kritikken står dermed uimodsagt. Det er en svag hældning til højre, fordi kritikken af en afgiftsstigning på biler trækker i blå retning.

DR's politiske analyse beskriver Dansk Folkepartis årsmøde, hvor Morten Messerschmidt blev iscenesat som partiets redningsmand og talte om at vælte regeringen, hvis blå blok står sammen. Analysen peger på, at de øvrige blå partiledere er bekymrede for magtbalancen, og at Venstres Troels Lund Poulsen afviser Messerschmidt som blå statsministerkandidat.

Hvorfor: Analysen bruger gennemgående ironiske og kritiske formuleringer om Morten Messerschmidt og DF's iscenesatte årsmøde, fx 'stor mand' i rubrikken, 'sejrrigt', 'sorteper' og 'total forvandling'. Venstre og blå blok fremstilles også som splittet, men kritikken rammer især DF og Messerschmidt, hvilket samlet set gavner venstrefløjen svagt.

Politisk analytiker Pia Glud Munksgaard kårer i Magtens Morgenbrief en vinder og en taber efter den danske, grønlandske og amerikanske aftale om forsvar og sikkerhed i Arktis. Vinderne er diplomaterne og regeringen, især Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen, mens Donald Trump ifølge to tidligere rådgivere har fået mindst ud af aftalen. Artiklen ser også på PR-kampen mellem statsministeren og udenrigsministeren i New York.

Hvorfor: Artiklen kårer regeringen og især Socialdemokratiet som vinder og citerer udelukkende kilder, der roser regeringens og diplomaternes indsats. Donald Trump gøres til taber og latterliggøres gennem kildernes formuleringer, som journalisten gengiver uden modspil. Der er ingen kritiske røster om aftalen eller om regeringens håndtering.

Artiklen handler om kritik af klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (Radikale Venstre), fordi hun ikke vil sætte en konkret slutdato for brug af gas til opvarmning af private hjem. Kritikken kommer fra Alternativets energiordfører Anna Bjerre, De Konservatives energiordfører Anders Storgaard, Dansk Fjernvarme og Dragør-borgmester Kenneth Gøtterup. Artiklen fremhæver, at Nawa tidligere selv krævede en slutdato, og at der i 2025 blev opstillet over 4.400 nye gasfyr.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om kritik af den radikale minister Samira Nawa fra Alternativet, De Konservative, Dansk Fjernvarme og en konservativ borgmester, og kritikken står uimodsagt, fordi ministeren ikke vil forholde sig til den. Journalisten fremhæver desuden, at Nawa før valget selv krævede en slutdato, hvilket forstærker indtrykket af løftebrud. Kritikken rammer et regeringsparti på venstrefløjen, mens den konservative kritik får plads, hvilket samlet gavner højrefløjen svagt.

Artiklen beskriver, hvordan Campus Odsherred i Asnæs jævnligt bruger narkohunden Herman til at søge efter narko blandt eleverne. Den konservative retsordfører Mai Mercado deltager i en razzia og vil have en pulje til narkohunde på ungdomsuddannelser med i forhandlingerne om SSA-reserven. En rundringning viser, at flere sjællandske gymnasier ikke ønsker narkohunde.

Hvorfor: Rubrikken overtager De Konservatives positive vinkel med formuleringen 'Det er helt fantastisk', og artiklen lader Mai Mercado være hovedkilde uden at bringe kritik fra andre partier. De to kritiske rektorer udtaler sig kun om deres egne skolers behov, ikke om forslaget, så forslaget fremstår uden politisk modspil.

Artiklen er en optakt til det svenske riksdagsvalg 13. september 2026 og gennemgår seks forhold, læseren bør holde øje med: blokopgøret, Socialdemokraternes størrelse, kampen om at være største borgerlige parti, Venstrepartiets skandaler, Liberalerne ved spærregrænsen og muligheden for en midterregering. Den refererer meningsmålinger og beskriver partiernes samarbejdsrelationer.

Hvorfor: Artiklen er et nøgternt valgoptakt med målinger og partiernes samarbejdsrelationer. Den eneste egentlige skævhed er den kritiske indramning af det svenske Venstreparti, hvis regeringsduelighed journalisten selv drager i tvivl og lader flere kritikere gentage. Det gavner svagt den borgerlige side, men der er ingen kobling til dansk politik.

Artiklen handler om det svenske riksdagsvalg og om, hvordan Socialdemokraterna har strammet migrationspolitikken for at neutralisere Sverigedemokraternas og højrefløjens stærkeste valgkampsemne. TV 2s nordiske korrespondent vurderer, at migrationsemnet ikke længere skiller partierne, og at valgkampen i stedet handler om velfærd, skoler og økonomi. Artiklen refererer meningsmålinger og en kritisk udtalelse fra Socialdemokraternas Lawen Redar om en mulig blå regering.

Hvorfor: Rubrikken og journalistens egne formuleringer fremstiller Socialdemokraterna som den strategisk sejrrige part, der har neutraliseret højrefløjens våben, og korrespondenten bruges til at konkludere, at S står stærkere end højrefløjen. Sverigedemokraterna fremstilles som det parti, der har drevet en stramning, og som Lawen Redar kalder højreradikalt, uden at SD selv får plads. Der er dog også modspil i form af Kristerssons brev og Socialdemokraternas eget nej til mængderabat, så hældningen er svag til moderat.

Et forladt busskur i Sønder Rubjerg i Hjørring Kommune skal bruges som udstillingssted for digital kunst, men kommunens Teknik- og Miljøudvalg har sat forbehold om, at udstillingerne ikke må indeholde stødende, krænkende eller politisk agiterende indhold. Tre kulturorganisationer kritiserer forbeholdet for at bryde armslængdeprincippet, mens udvalgsformand Søren Homann (K) afviser kritikken. Artiklen refererer også en undersøgelse fra Dansk Kulturliv om, at 63 procent af kulturlederne mener, at armslængdeprincippet er under pres.

Hvorfor: Artiklen lader tre kulturorganisationer og en kunstnerkritik stå uimodsagt og bruger to K-politikere og DF som eksempler på politisk indblanding i kunsten. Kun Søren Homann (K) får plads til at forsvare sig, og hans svar fremstilles som et spørgsmål om at 'se spøgelser'. Dermed fremstår de borgerlige aktører som dem, der begrænser kunsten, mens kritikken får lov at sætte dagsordenen.

Artiklen handler om borgere i Ølst, der skal modtage omkring 400.000 kroner hver fra en klimafond stiftet af Nordic Waste-milliardæren Torben Østergaard. Borgerforeningen ønsker, at pengene bliver skattefrie, og en delegation har talt deres sag i Folketingets skatteudvalg, hvor Socialdemokratiets Malte Larsen bakker op.

Hvorfor: Artiklen er en menneskelig case-historie om Ølst-borgere, der ønsker skattefrihed, og den er ikke en partipolitisk strid. Den eneste politiker, der citeres, er Socialdemokratiets Malte Larsen, som bakker borgerne op, mens hverken skatteministeren eller andre partier får plads. Det giver en svag fordel til Socialdemokratiet.

Artiklen handler om, at Skattestyrelsen har kontrolleret private solcelle- og vindmølleejere og fundet knap 2.000 anlæg, der har overskredet effektgrænsen på 6 kilowatt i nettoafregningsordningen. Lemvig-borgeren Nils-Jørn Krejberg har fået en efterregning på 10.000 kroner for en minimal overproduktion, og både han, mølleproducenten THYmøllen og Danmarksdemokraternes energiordfører Mads Fuglede kritiserer sanktionerne. Skatteminister Jakob Engel-Schmidt svarer, at han har forståelse for oplevelsen, men ikke vil ændre reglerne, da ejerne kan søge tilbage i ordningen.

Hvorfor: Artiklen lader Danmarksdemokraternes krav om at sløjfe efterregningerne og genindføre ordningen stå uden modspil fra andre partier, og mellemrubrikken fremhæver partiets ordfører som den kritiske stemme. Skatteministeren får ganske vist plads til at svare, men kritikken af reglerne bærer artiklen, hvilket samlet set gavner den blå side i en konkret strid om afgiftsreglerne.

Artiklen handler om det tyske højreparti AfD's krav om en mere "patriotisk" historieundervisning i skolerne op til delstatsvalget i Sachsen-Anhalt. AfD's chefideolog Hans-Thomas Tillschneider vil have mere Bismarck og mindre Hitler i undervisningen, mens historielærer Katharina Kohl fra SPD afviser kravet og siger, at eleverne allerede lærer om Bismarck.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik rammer AfD negativt med henvisning til holocaust og betegnelsen "højreekstrem", og efterretningstjenesternes ekstremisme-kategorisering fremhæves i journalistens egen tekst. Den eneste modstemme, SPD-læreren Katharina Kohl, får modargumentet og det sidste ord, mens AfD's synspunkt kun gengives gennem hende. Der er tale om udenlandsk politik uden dansk skillelinje, og hældningen er derfor svag til moderat.

Artiklen handler om, at den tyske Bauhaus-skole er blevet omdrejningspunkt i en kulturkamp op til delstatsvalget i Sachsen-Anhalt, hvor højrepartiet AfD ifølge målinger står til et stort valgresultat. AfD vil ifølge partiets kulturordfører Hans-Thomas Tillschneider føre en "patriotisk" kultur- og uddannelsespolitik og erstatte sloganet #moderndenken med #deutschdenken. Bauhaus-direktør Barbara Steiner afviser AfDs karakteristik af skolen som "rodløs" og "anti-tysk" og advarer om, at et autoritært parti over to valgperioder kan tage kontrol over institutionen.

Hvorfor: Journalisten bruger rubrik og mellemrubrikker som "Nazisterne jagtede Bauhaus" og "Lyden af et ekko fra 1933" til at stille AfDs kulturpolitik i forlængelse af nazismen. AfD får kun korte citater, mens Bauhaus-direktør Barbara Steiner får langt mest plads og det afsluttende ord. Der er ingen aktører, der forsvarer AfDs synspunkt, og vinklen er gennemgående negativ over for partiet.

Den spanske udenrigsminister José Manuel Albares kræver på vej til et EU-udenrigsministermøde i Irland samme solidaritet fra EU-landene i Ceuta-krisen, som Spanien tidligere gav Danmark og Grønland i striden med USA. Artiklen refererer, at omkring 72.000 migranter i slutningen af juli krydsede grænsen fra Marokko til Ceuta, og at der stadig var mellem 2.000 og 5.000 migranter tilbage. Den nævner også, at Mette Frederiksen under krisen sammen med Giorgia Meloni skrev et åbent brev og foreslog at overveje at suspendere Spanien fra Schengen, hvilket europæiske socialdemokrater kritiserede.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af den spanske ministers udtalelser. Men kritikken af Mette Frederiksen gengives uden at den danske statsminister eller regeringen får plads til at svare, og det trækker i blå retning. Der er kun tale om et enkelt svagt tegn.

Artiklen handler om, at den tidligere forsvarsminister Troels Lund Poulsens (V) løfte fra 2024 om at vende bevisbyrden for veteraner med PTSD nu bliver til et lovforslag under den nuværende forsvarsminister Jeppe Bruus (S). Veteraner og Soldaternes fagforening HKKF har ventet i to år, og loven ventes at træde i kraft 1. januar 2027. Der er afsat knap tre milliarder kroner, og der forventes 500-600 sager helt tilbage fra 1990'erne.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af et lovforslag, som alle partier står bag. Journalisten fremhæver dog i rubrik og brødtekst, at Venstres Troels Lund Poulsen gav et løfte, der ikke blev indfriet, og stiller spørgsmålstegn ved hans forklaring, mens den socialdemokratiske minister får lov at beklage forsinkelsen og fremstå som den, der leverer. Det giver en svag hældning mod venstre.

Artiklen handler om, at minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (Socialdemokratiet) fastholder, at en ny gødskningslov skal vedtages i år, selv om landbruget, flere borgmestre og aftalepartiet Venstre kritiserer loven. Ministeren siger, at der i mange år er blevet overtrukket vandmiljøet, og at kvælstoftilførslen skal reduceres. Den nye reguleringsmodel afsætter 1,23 milliarder kroner til kompensation og ventes ifølge ministeriet at fjerne to tredjedele af den udledning, der skal væk.

Hvorfor: Ministeren er eneste citerede kilde og får hele artiklen til at forsvare loven, mens kritikken fra landbruget, borgmestrene og Venstre kun refereres kort. Venstre fremstilles desuden som et parti, der ikke kan finde fælles ståsted, uden at partiets synspunkt kommer frem. Det giver en svag hældning til fordel for regeringens linje.

Magtens Morgenbrief analyserer Venstres udspil om betinget statsborgerskab som et forsøg på at presse Mette Frederiksen (S) og sætte Socialdemokratiet i et dilemma i udlændingepolitikken. To tidligere rådgivere i Statsministeriet, Thomas Juul-Dam og Jacob Bruun, kalder statsborgerskab en vindersag for oppositionen og roser Venstres kreativitet. Artiklen nævner også, at Venstre ved en fejl sendte udspillet med interne kommentarer til en DR-journalist, hvoraf det fremgår, at to forslag blev taget ud.

Hvorfor: Analysen rammer Venstres udspil ind som en kreativ 'dobbelt drillepind', der sætter Socialdemokratiet i et dilemma, og Mette Frederiksen fremstilles som den, der risikerer at stå slap. Venstre får ros af kilderne for forslaget, mens SF, Radikale Venstre og Moderaterne kun nævnes som mulige modstandere uden at få plads. Der er tale om en analyse med en klar vinkel, men uden gennemgående ladede ord.