Se selv – alle artiklerne

DR's udsendte i USA rapporterer fra Austin, Texas, op til midtvejsvalget. Artiklen handler om Demokraternes senatskandidat James Talarico, der ifølge meningsmålinger kan være med til at give Demokraterne flertal i Senatet, og om republikanske kræfter og præst Mark Lee Dickson, der modarbejder ham. Trump og Elon Musk har involveret sig i valgkampen.

Hvorfor: Artiklen er et reportage-referat fra USA's midtvejsvalg, hvor journalisten med egne ord beskriver den demokratiske kandidat Talarico positivt som en sympatisk 'artig skoledreng'. Republikanske synspunkter er repræsenteret gennem præstens og Trumps citater, men journalisten rammer kritikken ind som overdreven. Der er kun svage tegn på en venstrehældning.

Artiklen beskriver, hvordan Flavio Bolsonaro efter at have tabt det brasilianske præsidentvalg til Lula da Silva natten til onsdag rejste ud af Brasilien via Argentina og Ecuador og landede i Miami i USA. Donald Trump har bekræftet, at Bolsonaro frit kan rejse ind i USA, selv om de brasilianske myndigheder har forbudt ham at forlade landet på grund af anklager om korruption og hvidvask.

Hvorfor: Journalisten kalder Lula for "venstrefløjens helt" og beskriver valgnederlaget som "en katastrofe for den brasilianske højrefløj", hvilket stiller venstrefløjen positivt og højrefløjen negativt. Samtidig antydes det, at Trump hjælper Bolsonaro uden om reglerne, og Flavio Bolsonaro fremstilles gennemgående som flygtning fra korruptionsanklager uden at hans forsvar kommer til orde. Der er flere tegn i samme retning, men artiklen er kort og bygger i høj grad på referat af begivenhederne.

Artiklen forklarer, at Demokraterne ved midtvejsvalget 3. november 2026 ser en historisk mulighed for at vinde magten i delstaterne og dermed få indflydelse på valgdistrikter og valgregler. Republikanerne har siden 2010 opbygget et stort flertal i delstatsparlamenterne, men utilfredshed med Trump kan ifølge meningsmålinger og eksperter give Demokraterne fremgang.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af Demokraternes håb og af eksperters vurdering af delstatsvalgets betydning. Den eneste klare skævhed er rubrikken, hvor journalisten selv kalder Trump "upopulær" og taler om, at han kan forære sine modstandere en historisk mulighed. Det er en svag hældning til venstre.

Artiklen handler om en omstridt valgreklame i Ohios guvernørvalg, hvor den republikanske kandidat Vivek Ramaswamy har brugt den demokratiske kandidat Amy Actons mor til at angribe datteren. Moren har ikke haft kontakt til Amy Acton siden 1978, hvor datteren blev fjernet fra hjemmet efter at have fortalt om seksuelle overgreb fra stedfaren. Artiklen beskriver de stærke reaktioner fra både republikanske og demokratiske aktører og vurderer, at reklamen kan skade Ramaswamy i meningsmålingerne.

Hvorfor: Artiklen fremstiller Vivek Ramaswamys reklame som 'grim' og vurderer, at den kan koste ham dyrt, mens Amy Acton får medvind i målinger og avisanbefalinger. Der er flere tegn i samme retning, men artiklen bringer også republikanske stemmer som Trump og Vance, der forsvarer Ramaswamy.

TV 2 gennemgår syv senatsvalg i USA, som ifølge Cook Political Report kan blive afgørende ved midtvejsvalget 3. november. Artiklen beskriver kandidaterne og stillingen i Alaska, Ohio, Michigan, Maine, Iowa, Texas og Kansas samt seks øvrige valg, hvor den ene side er favorit. Demokraterne ventes at tage Repræsentanternes Hus, mens Senatet er mere usikkert.

Hvorfor: Artiklen rammer Demokraterne ind som det parti der 'lugter blod' og ventes at vinde, mens Republikanerne og Trump fremstilles som dem der 'sensationelt' kan tabe og står over for et 'mareridt'. Flere republikanske kandidater beskrives negativt i journalistens egne ord (Paxton, Husted, Marshall, Graham), mens demokratiske kandidater som Talarico og Hamilton får rosende karakteristikker. Der er tale om flere tegn i samme retning, men også nøgterne afsnit og enkelte republikanske citater, så styrken er moderat.

Københavns Kommune har gennem en brancheskifteordning fået flere ansøgere til sosu-uddannelsen, fra 32 i 2024 til 65 i 2026. Deltagerne får voksenlærlingeløn i stedet for SU, og en 59-årig tidligere køkkensælger fortæller, at det var afgørende for hans skift. Sundheds- og omsorgsborgmester Jens-Kristian Lütken (V) kalder ordningen et af de bedre initiativer og mener, at den kan betale sig, fordi flere gennemfører.

Hvorfor: Artiklen er en positiv case-historie om en kommunal ordning, hvor den eneste politiske kilde er Venstres borgmester, som får lov at kalde ordningen en succes uden modspil. Det er en svag hældning til højre, men emnet er en lokal service- og rekrutteringssag uden en egentlig partipolitisk strid.

Danmark betaler årligt 750.000 kroner i kommunale ejendomsskatter og afgifter for den russiske ambassade i København som led i en gensidighedsaftale fra 1982, hvor Rusland tilsvarende dækker udgifter for Danmarks ambassade i Moskva. Danmarksdemokraternes finansordfører Dennis Flydtkjær og Liberal Alliances udenrigsordfører Lars-Christian Brask vil have aftalen opsagt. Udenrigsministeriet oplyser, at aftalen gælder til udgangen af 2051 og er en del af de diplomatiske forbindelser.

Hvorfor: Artiklen lader Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance kritisere aftalen med egne citater, mens regeringen kun kommer til orde gennem Udenrigsministeriets skriftlige redegørelse. Der er ingen politisk forsvarer af aftalen, hvilket giver oppositionen på højrefløjen mest plads. Kritikken er dog sagligt refereret med aftalens gensidighed og varighed, så hældningen er svag.

Magtens Morgenbrief analyserer de fire blå partiers fælles krav om skattelettelser i bunden forud for skatteforhandlingerne. To tidligere rådgivere i Statsministeriet, Thomas Juul-Dam og Jacob Bruun, vurderer, at kravet er let for regeringen at imødekomme og derfor ikke presser den. Artiklen ser også på, hvorfor Dansk Folkeparti ikke er med i det fælles udspil.

Hvorfor: Rubrikken siger, at de blå partier har skudt sig selv i foden, og artiklen lader to tidligere rådgivere kritisere de fire partiers udspil uden at de selv får ordet. Kritikken af oppositionen står uimodsagt, mens regeringen fremstilles som den, der kan være lettet.

Artiklen beskriver, at Venstres Søren Gade fire dage før sit exit fra Folketinget sendte næsten 1.200 udvalgsspørgsmål til miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF) om overløb af urenset spildevand i alle 98 kommuner. Miljøministeriet kalder omfanget usædvanligt og forventer, at besvarelserne vil kræve mange ressourcer, mens Bæredygtigt Landbrug er tilfreds med spørgsmålene. Venstre vil ikke svare på, om partiet fortsat ønsker svar, og Søren Gade er ikke vendt tilbage.

Hvorfor: Journalisten bruger nedladende formuleringer som "Ikke fem. Ikke 10." og "Fortyndet lort" om Søren Gades spørgsmål og fremhæver, at Venstre ikke vil svare. Miljøministeriet og Bæredygtigt Landbrug får plads, men Venstres begrundelse for spørgsmålene mangler. Det giver en svag hældning mod venstre.

Undervisningsminister Magnus Heunicke (S) er begyndt en turné rundt til danske skoler efter den seneste Pisa-undersøgelses dårlige resultater. Første stop var Lille Næstved Skole, hvor indskolingen bruger bøger frem for skærme, og Heunicke vil udbrede den skærmfri model til flere skoler.

Hvorfor: Artiklen bygger udelukkende på undervisningsminister Magnus Heunickes (S) egne udsagn og fremstiller hans turné og skærmfri indskoling som en handlekraftig reaktion på Pisa-resultaterne. Der er ingen modspil fra oppositionen eller kritiske eksperter, og rubrikken kobler den dårlige måling til ministerens initiativ. Det giver en svag hældning til venstre.

Artiklen handler om en valgkamp i Texas, hvor den demokratiske kandidat James Talarico var fraværende i ni dage med influenza, hvorefter rygter om en psykiatrisk indlæggelse spredte sig. Rygterne blev afvist af klinikken og af mediernes gennemgang af en telefonoptagelse, men republikanske politikere som Ken Paxton, Donald Trump og Stephen Miller holdt fast i spekulationerne. Talarico er vendt tilbage til valgkampen og beskylder Paxton for at undvige en debat.

Hvorfor: Artiklen refererer rygterne om James Talarico nøgternt og bringer samtidig dokumentation, der afviser dem, mens Ken Paxton og andre republikanere beskrives med formuleringer som at 'puste til rygterne' og 'nægter at lade spekulationerne dø'. Dermed fremstår den demokratiske kandidat bedre og de republikanske aktører dårligere gennem journalistens ordvalg og faktavalg. Der er tale om en udenlandsk valgkamp uden dansk skillelinje, og hældningen er derfor svag til moderat.

DR bringer et portræt af den franske socialdemokrat Raphaël Glucksmann, der er valgt som partiets præsidentkandidat ved primærvalget. Artiklen beskriver hans proeuropæiske profil, bruddet med den yderste venstrefløj og Jean-Luc Mélenchon samt hans svagheder og placering i meningsmålingerne.

Hvorfor: Artiklen er et portræt, der både fremhæver Glucksmanns styrker og svagheder, og den citerer ikke Mélenchon selv. Journalistens egne karakteristikker af Mélenchon som 'meget omdiskuteret', 'kolerisk' og 'kontroversiel' er negative, mens den venstreorienterede Glucksmann beskrives mere neutralt. Det giver en svag hældning mod højre, men grundlaget er spinkelt.

Regeringens finanslovsudspil løfter Arne-pensionen med 1,56 mia. kr. i 2030, mens seniorpensionen forringes med 800 mio. kr. Forringelsen møder kritik fra Gigtforeningen, Dansk Sygeplejeråd, Enhedslisten og Venstre, mens finansminister Peter Hummelgaard forsvarer at flytte penge mellem ordningerne. Seniorpensionen er forligsbelagt, og regeringen skal have alle forligspartier med for at gennemføre ændringen.

Hvorfor: Rubrikken rammer Socialdemokratiets Arne-pension som en prestigeordning, hvor nedslidte seniorpensionister betaler prisen, og journalisten opsummerer forargelsen fra fagforeninger og modstandere, før regeringen får ordet. Kritikken fylder det meste af artiklen, mens Hummelgaards forsvar er kort og placeret til sidst, hvilket samlet set gavner den blå kritik af regeringens udspil.

Artiklen beskriver, at både indkomst- og formueuligheden i Danmark er steget i den periode, Socialdemokratiet har haft regeringsmagten. Finansminister Peter Hummelgaard erkender i Deadline, at uligheden er steget, men afviser at se det som en falliterklæring og peger på strukturelle kræfter og Arne-pensionen. Den tidligere direktør i Danmarks Statistik Niels Ploug bekræfter den stigende ulighed.

Hvorfor: Artiklen er kritisk journalistik, der konfronterer Socialdemokratiet med partiets eget løfte om lavere ulighed og den faktiske udvikling. Rubrik og journalistens egne formuleringer rammer regeringspartiet negativt, men Hummelgaard får plads til at svare og forklare sig. Derfor en svag til moderat hældning mod højre.

Artiklen handler om første runde af præsidentvalget i Brasilien, hvor Flávio Bolsonaro fik 47 procent mod Lula da Silvas 44,2 procent. Klimaeksperter og miljøgrupper advarer om, at en sejr til Bolsonaro kan rulle Lulas reduktion af skovrydning i Amazonas tilbage. Artiklen beskriver de to kandidaters forskellige syn på regnskovens forvaltning og valgets betydning for klodens klima.

Hvorfor: Artiklen fremstiller Flávio Bolsonaro som en trussel mod Amazonas gennem journalistens egen indramning og ved kun at bringe kritiske kilder som WWF, Climate Observatory og The Guardian. Lula fremstilles positivt som den, der har reduceret skovrydningen markant, uden at Bolsonaro-siden får plads til at svare. Der er flere tegn i samme retning, men emnet er udenlandsk og uden dansk skillelinje.

Analysen beskriver, hvordan AfD i Sachsen-Anhalt for første gang har fået valgt en parlamentsformand, Tobias Rausch, efter at fire uventede stemmer – formentlig fra CDU – sikrede ham flertallet. Artiklen ser valget som et varsel om, at CDU's "brandmur" mod AfD er ved at krakelere, og at kansler Friedrich Merz er svækket.

Hvorfor: Analysen indrammer AfD som ekstremistisk og farlig for demokratiet og beskriver valget som rystelser og en grænse overskredet. Samtidig kalder journalisten udfaldet en historisk ydmygelse af CDU og Merz og forudser en politisk katastrofe for kansleren. Der er ingen dansk skillelinje, men de journalistiske formuleringer rammer den tyske højrefløj negativt og gavner dermed venstrefløjen.

TV 2 beskriver nye CEPOS-beregninger, der viser, at cirka 18.000 af de 81.000 hjemmeboende unge, som regeringen vil fjerne SU'en for, kommer fra familier, der før folketingsvalget fik en fødevarecheck. Artiklen bringer kritik fra Liberal Alliance og Enhedslisten af regeringens kurs og gengiver statsminister Mette Frederiksens svar fra dagen før.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om kritik fra CEPOS, Liberal Alliance og Enhedslisten af regeringens SU-forslag, og journalisten forstærker kritikken med egne formuleringer om SF's holdningsskifte og ministre, der "trak i land". Regeringen får kun plads til sidst med Mette Frederiksens korte svar fra dagen før, og kritikken af Socialdemokratiet står uimodsagt. Der er flere tegn i samme retning, men også et vist modspil, så hældningen er svag til moderat.

Artiklen beskriver, hvordan SF og Radikale Venstre nu i regeringssamarbejde vil fjerne SU'en for 81.000 hjemmeboende unge med forældreindkomster over 710.000 kroner, selvom partilederne tidligere har talt imod at skære i SU'en. SF's partileder Pia Olsen Dyhr og politisk ordfører Sigurd Agersnap afviser løftebrud, mens SFU's politiske leder Magnus Flensborg kritiserer forslaget. Også Martin Lidegaard (RV) konfronteres med tidligere udtalelser, mens Radikal Ungdom bakker op.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik fremstiller SF's SU-ændring som et løftebrud, og journalisten opsummerer selv, at partiet har kæmpet imod. Kritikken fra SFU og de gentagne konfrontationer af Pia Olsen Dyhr og Martin Lidegaard trækker i samme retning. Der er ingen tilsvarende positiv fremstilling af forslaget eller af regeringspartierne bag det.