Se selv – alle artiklerne

Artiklen beskriver, at SF's formand Pia Olsen Dyhr i 2023 talte imod at pille ved SU'en, mens regeringen nu i forslaget til ny finanslov vil fjerne SU til hjemmeboende unge med forældre, der tjener over 710.000 kroner årligt. Elevorganisationerne kalder det et klokkeklart løftebrud, og både Dyhr og Radikales Martin Lidegaard forsvarer forslaget med kompromiser og prioriteringer.

Hvorfor: Rubrik og journalistens egne formuleringer fremstiller især SF og Pia Olsen Dyhr som ansvarlige for et løftebrud, og Radikale Venstre rammes af samme vinkel. Kritikken fra elevorganisationerne får bred plads, mens forsvaret kun kommer fra de kritiserede partier selv. Artiklen gavner derfor blå blok svagt til moderat.

Regeringen vil ikke forlænge elbilers undtagelse fra registreringsafgift, hvilket betyder, at elbiler over 366.000 kroner bliver dyrere fra 2027. Ændringen er en del af finansieringen af finanslovsforslaget, som ifølge Berlingske også omfatter SU-besparelser, højere beskæftigelseskrav til dimittenddagpenge og loft over rentefradrag. Dansk Industri, FDM og Mobility Denmark kritiserer afgiftsstigningen.

Hvorfor: Artiklen refererer regeringens beslutning om at lade elbilers afgiftsundtagelse udløbe, men lader kun DI, FDM og Mobility Denmark komme til orde med kritik. Regeringen citeres ikke med et forsvar, og kritikken står dermed uimodsagt. Det er en svag hældning til højre, fordi kritikken af en afgiftsstigning på biler trækker i blå retning.

Artiklen refererer fra et kommende møde på Københavns Rådhus, hvor politikere og udlejningsfirmaer skal diskutere løsninger på "cykelkaosset" med el-delecykler og turister. Overborgmester Sisse Marie Welling (SF) har luftet et forslag om cykelhjelme i en særlig farve til turister, og både Donkey Republic, Cyklistforbundet og Voi afviser eller forholder sig kritisk til idéen. Branchen peger i stedet på bedre kommunale reguleringsmuligheder og oplæring af turister.

Hvorfor: Artiklen stiller en SF-overborgmesters hjelmforslag op til afvisning fra både udlejningsbranchen og Cyklistforbundet, og hun får ikke selv ordet til at forsvare idéen. Der er kun ét svagt tegn i form af kildevalget, og emnet er en lokal servicesag uden en egentlig partipolitisk strid. Hældningen er derfor svag og usikker.

Artiklen refererer en ny Epinion-måling for DR og Altinget, hvor SF-formand Pia Olsen Dyhrs popularitet falder fra +22 til +8 procentpoint. Faldet sættes i forbindelse med sagen om ansættelsen af Thomas Nystrøm som særlig rådgiver. SF står fortsat til 12,1 procent af stemmerne, og partiet ønsker ikke at kommentere målingen.

Hvorfor: Artiklen er en nøgtern målingsartikel, men rubrikken "styrtdykker" og journalistens ironiske bemærkninger om SF's manglende opstilling trækker i negativ retning for SF og Pia Olsen Dyhr. Kritikken af rådgiveransættelsen står uimodsagt, og partiet får ikke plads til at svare. Derfor en svag til moderat hældning mod højre.

Artiklen handler om en strid mellem SF's Villy Søvndal og DF's klimaordfører Malte Larsen om, hvorvidt 2026 har haft usædvanligt få naturbrande i Europa. Søvndal kritiserer Larsen for at medregne hele Rusland inklusive Sibirien i Europa i de data, han henviser til, og kalder det manipulation. Larsen fastholder, at naturbrandene globalt er faldende, og anklager venstrefløjen og DR for at vildlede.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik overtager Søvndals anklage om manipulation og fremstiller DF's argumentation som et kreativt greb med tallene. Malte Larsen får dog plads til at svare og anklage Søvndal for at lyve, og artiklen forklarer forskellen mellem de to datasæt. Derfor er der kun tale om en svag hældning mod venstre.

Artiklen undersøger Dansk Folkepartis klimaordfører Malte Larsens påstand om, at 2026 er året med de færreste skovbrande i Europa nogensinde. DTU-professor Martin Drews forklarer, at påstanden afhænger af, om hele Rusland og Sibirien tælles med som Europa i databasen GWIS, og at EFFIS-data i stedet viser en sæson over gennemsnittet. Malte Larsen ønskede ikke at stille op til interview og fastholder sin påstand i en mail.

Hvorfor: Artiklen er bygget op som en faktatjek af DF's Malte Larsen, hvor DTU-professor Martin Drews får bred plads til at afvise påstanden, mens Larsen ikke ville interviewes og kun optræder med et kort mailsvar. Rubrikken stiller DF's udsagn som et spørgsmål med et datamæssigt forbehold, og SF's Villy Søvndal refereres uden tilsvarende kritik. Der er tale om en fagligt begrundet faktatjek, men kildevalget og rammen giver samlet et venstredrejet indtryk i en konkret dansk klimastrid.

Vilsund Blue i Nykøbing Mors har indstillet produktionen i tre uger, fordi nye krav om fuld sortering og registrering af bifangst gør driften umulig. Konservative og Venstre har indkaldt miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF) til samråd, og hun afviser kritikken skriftligt med henvisning til, at det var Venstres egen løsning, EU underkendte.

Hvorfor: Venstres kritik af SF-ministeren fylder det meste af den politiske del, og Søren Gade får både lange citater og det sidste ord. Ministeren svarer kun med et kort skriftligt indlæg, hvor hun afviser kritikken. Det giver en svag hældning mod højre i en ellers nøgtern virksomhedshistorie.

Artiklen beskriver, at SF sidste år foreslog en kommunal turistskat, men at partiet nu som regeringsparti ikke længere prioriterer den. Minister Signe Munk (SF) henviser til, at regeringen først vil se på en passagerafgift for krydstogtskibe. Lokale SF- og K-politikere på Vestkysten er kritiske, mens en V-viceborgmester kalder det et klogt træk.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik rammer SF ind med 'kovending' og 'pakket væk' og antyder, at ministeren ikke kæmper for partiets politik. Artiklen lader kritikere fra SF, K og V sætte dagsordenen, mens ministeren kun svarer kort og ikke stiller op til interview om den konkrete kritik. Det giver en svag til moderat hældning mod højre.

Magtens Morgenbrief analyserer SF's og Pia Olsen Dyhrs håndtering af sagen om ansættelsen af en rådgiver, der tidligere blev fyret fra SF for grænseoverskridende adfærd. To tidligere rådgivere, Thomas Juul-Dam og Jacob Bruun, kritiserer SF's krisehåndtering og peger på tre fejl. Artiklen er en navngiven politisk analytikers fortolkning.

Hvorfor: Artiklen er en kritisk analyse af SF og Pia Olsen Dyhrs krisehåndtering, hvor journalisten selv i rubrik og brødtekst dømmer håndteringen som mislykket med ironiske formuleringer. De to citerede rådgivere kritiserer SF uden at SF eller Pia Olsen Dyhr får plads til at svare. Kritikken rammer et rødt parti og gavner dermed højrefløjen, men det er kritisk journalistik over for en partileder snarere end en systematisk politisk kampagne.

Artiklen handler om kritikken af SF-formand Pia Olsen Dyhrs håndtering af ansættelsen af en personlig rådgiver, Thomas Nystrøm, der tidligere forlod SF efter anklager om seksuelle krænkelser. To debattører mener, at sagen kunne have åbnet en debat om tilgivelse og forsoning efter metoo, men at håndteringen forpurrede den. Thomas Nystrøm trak sig fra posten lørdag eftermiddag efter flere dages kritik.

Hvorfor: Rubrikken slår fast, at SF's håndtering har forpurret en vigtig debat, og artiklen lader to debattører kritisere Pia Olsen Dyhrs håndtering uden at SF-formanden selv får ordet til at svare. Kritikken står dermed uimodsagt og stiller SF negativt.

Artiklen handler om SF-formand Pia Olsen Dyhrs udmeldinger på 1. maj om genindførelse af store bededag. Hun siger, at kravet er vigtigt, men ikke ultimativt, og at det indgår i regeringsforhandlingerne, hvor Lars Løkke Rasmussen er med. Artiklen bringer også to SF-vælgere, der vil blive skuffede, hvis partiet ikke gennemfører genindførelsen.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik fremstiller Pia Olsen Dyhr som tøvende og som en, der risikerer at skuffe sine vælgere. Artiklen bringer to SF-vælgere, der kritiserer et muligt løftebrud, uden at andre vælgere eller et forsvar for forhandlingssituationen får plads. Det giver en svag til moderat hældning mod højre i en sag, hvor SF's troværdighed er i spil.

Artiklen handler om, hvordan valgkampens debat om landbruget og et forslag om 'svinestop' fra SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet påvirker unge landmænd. Den 20-årige landmandsstuderende Jacob Øster frygter for sin fremtid som griseproducent, og landmand Finn Bay-Smidt overvejer at droppe sin svineproduktion. Landbrug & Fødevarer kalder valgkampen unfair og ude af proportioner over for landbruget.

Hvorfor: Artiklen fortæller landbrugsdebatten udelukkende gennem landmænd og Landbrug & Fødevarer, der kalder valgkampen unfair og ude af proportioner. De fire partier bag svinestop får ingen plads til at forklare eller forsvare forslaget, og deres motiv nævnes ikke. Det giver en overvejende ensidig vinkel til fordel for landbrugets synspunkt.

P1 Orientering har talt op, at ni ud af 79 SF-folketingskandidater har betalt for politisk annoncering på Facebook og Instagram. To forskere vurderer, at det er i strid med Metas retningslinjer og EU's forordning om politisk reklame. Ingen af de ni kandidater vil stille op til interview, men SF's presseafdeling svarer skriftligt, at partiet er stoppet med at annoncere på sociale medier.

Hvorfor: Artiklen rammer SF med rubrikken "taget i forbudt reklame" og beskriver Jacob Mark som "uheldigt bemærket", før reglerne er forklaret. De ni kandidater afviser interview, og kun partiets skriftlige svar bringes til sidst, mens det ikke undersøges, om andre partier har gjort det samme. Det giver en svag til moderat hældning mod højre i en valgkampssag om SF.

Socialdemokratiet og SF fremlægger et fælles forslag om at fordoble formuegrænsen for ældrechecken, så 50.000-60.000 flere folkepensionister kan få den, og om at give cirka 150.000 folkepensionister med mindst 1.000 kroner mere om måneden. Forslaget skal finansieres for cirka to milliarder kroner via effektivisering af staten, strammere budgetstyring og det økonomiske råderum. Artiklen bringer citater fra Mette Frederiksen og Pia Olsen Dyhr samt to pensionister i Aalborg med forskellige holdninger.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt et fælles S-SF-udspil og bringer både partiledernes svar på kritikken og to pensionisters forskellige holdninger. Der er ingen borgerlige partier eller økonomiske eksperter, der vurderer finansieringen, og S's sammenligning med borgerlige skattelettelser står uimodsagt. Det giver en svag hældning til venstre.

Artiklen beskriver, at SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre har foreslået et sprøjteforbud på de 160.000 hektar, hvor grundvandet dannes, og at Socialdemokratiet støtter forslaget. Partierne i blå blok afviser eller tøver med at støtte et forbud og peger i stedet på den grønne trepart. Artiklen bygger på en analyse fra Miljøministeriet om pesticidrester i vandboringer og nitrat i grundvandet.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik rammer blå blok som dem, der taler om rent drikkevand, men ikke vil forbyde, og stiller et sprøjteforbud som det bedste og billigste ifølge Miljøministeriet. Venstre fremstilles som tøvende og passivt, og fødevareminister Jacob Jensen kritiseres for ikke at svare på centrale spørgsmål. De røde partier og Socialdemokratiet får ingen tilsvarende kritik, og landbrugets synspunkt mangler.

TV 2's politiske analytiker Ask Rostrup gør status over kommunalvalget 2025, der afsluttes med det konstituerende møde i Halsnæs 15. december. Analysen fremhæver kvindelige politikere som valgets hovedpersoner og ser Socialdemokratiets store tilbagegang som valgets centrale historie med blik mod folketingsvalget.

Hvorfor: Analysen bruger ladede ord som 'kollaps', 'ligkiste' og 'hjemsøge' om Socialdemokratiets valgresultat og gør S' nederlag til valgets centrale historie. Samtidig roses Venstres konstituering som 'solidt politisk håndværk', og SF's, de Konservatives og DF's fremgang fremhæves positivt. Der er flere tegn i samme retning, men artiklen er en analytisk status over et faktisk valgresultat, hvor S reelt tabte stort.

Artiklen handler om 38-årige Maria Stege, der er blevet tvangsindlagt mere end 100 gange, og om Sydøstjyllands Politis rekord i tvangsindlæggelser. Hun og SF's regionspolitiker Sara Darling mener, at årsagen er for få sengepladser og manglende behandling, mens cheflæge Kristina Espesen afviser, at det skyldes mangel på pladser.

Hvorfor: Artiklen er primært en nøgtern patienthistorie med cheflægens afvisning og SF's kritik side om side. SF får dog hele afslutningen med kritik og løsningsforslag uden modspil fra andre partier, hvilket svagt gavner venstrefløjen.

Omkring 80 socialt udsatte beboere på Corona Camping i Borup har ikke forladt pladsen, selvom Køge Kommune har inddraget vintertilladelsen fra 1. november. Artiklen gengiver campingpladsens ejere og beboeres synspunkter og nævner, at det er partierne S, SF, RV og EL i Køge Kommune, der vil lukke pladsen, mens kommunen ikke har villet kommentere.

Hvorfor: Artiklen fortæller sagen næsten udelukkende gennem campingpladsens ejer og beboerne, mens Køge Kommune og de fire partier, der vil lukke pladsen, ikke får plads. Journalisten fremhæver, at partierne ikke har fremlagt nogen plan for beboerne, hvilket stiller især de røde byrådspartier negativt. Dermed gavner vinklen den side, der vil bevare pladsen, og den borgerlige valgforbundspartner.