Se selv – alle artiklerne

Artiklen refererer, at De Radikales leder Martin Lidegaard endnu ikke har modtaget en stævning for injurier fra Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt. Den gengiver Lidegaards udtalelser om sagen og om Dansk Folkepartis fejlciteringer i en kronik i Jyllands-Posten. Morten Messerschmidt ændrede sit stemmetidspunkt og var derfor ikke til at få en kommentar fra.

Hvorfor: Artiklen er i det store hele et nøgternt referat, men journalistens faktavalg fremhæver Dansk Folkepartis fejlciteringer og Messerschmidts undvigelse af spørgsmål, mens Lidegaard får plads til at tale om en skillevej. DF får ikke tilsvarende plads til at forklare sig, hvilket samlet set gavner den røde side svagt.

Artiklen handler om, at Dansk Folkeparti har fejlciteret flere personer i en kronik i Jyllands-Posten, som avisen har trukket tilbage, og at DF har undskyldt. Radikales Martin Lidegaard, der selv er truet med injuriesøgsmål af DF-formand Morten Messerschmidt, kalder situationen absurd og mener, at fejlene i et skriftligt indlæg er en skærpende omstændighed. DF har ikke villet stille op til interview og henviser til sit opslag på X.

Hvorfor: Journalisten fremhæver selv ironien i, at DF sagsøger for injurier og samtidig fejlciterer, og rubrikken rammer fejlciteringerne ind som noget alvorligt. DF får ikke plads til at svare på Lidegaards kritik ud over en henvisning til sit opslag på X. Det giver en svag hældning mod venstre, men artiklen gengiver også DF's undskyldning og Messerschmidts tidligere kritik af Lidegaard.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kritiserer i interview med Weekendavisen og P1 Morgen Dansk Folkepartis planer om remigration og opfordrer de øvrige blå partier til at tage skarpere afstand. Artiklen gengiver DF's konkrete forslag og de blå partiers hidtidige reaktioner, og oplyser at Konservative, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance ikke vil kommentere Løkkes udtalelser.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om Løkkes kritik af DF's remigrationsplan og af blå blok, og DF får ingen plads til at svare på anklagen om et 'falsk narrativ'. Journalistens egne formuleringer om, at Støjberg og Juul 'har dukket sig', trækker i samme retning ved at fremstille de blå partier som undvigende. De øvrige blå partier citeres dog med deres synspunkter, og kritikken af DF er i høj grad Løkkes egne ord.

Artiklen refererer en juraprofessors vurdering af, at Morten Messerschmidts injuriesag mod Martin Lidegaard står svagt. Baggrunden er Lidegaards udtalelse om, at DF vil internere og deportere borgere ud fra tro og hudfarve, hvilket Messerschmidt kalder løgn. Artiklen gengiver også en advokats bemærkning om, at ytringsfriheden vejer tungt i politiske debatter.

Hvorfor: Rubrikken slår fast, at Messerschmidt 'ingen sag' har, og artiklen lader kun eksperter komme til orde, som afviser søgsmålet. Messerschmidt citeres ganske vist, men hans synspunkt står uden juridisk støtte, mens Lidegaard fremstilles som den, der kan tage det roligt. Det giver en svag til mellem hældning mod venstre.

Artiklen beskriver, at ingen af partilederne i den borgerlige opposition vil stille op til interview om Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidts planer om såkaldt remigration af op mod 100.000 udlændinge. Messerschmidt har i Weekendavisen foreslået at udvise eller frihedsberøve udlændinge, der ikke forsørger sig selv. Den radikale leder Martin Lidegaard kritiserer forslaget, mens Venstres Jan E. Jørgensen forholder sig afventende.

Hvorfor: Artiklen fremhæver de blå partiers tavshed som problematisk og citerer kun den radikale leders kritik uden at give de blå partier plads til at svare. Journalistens ordvalg som 'remigrations-drømme' fremstiller DF's forslag som urealistisk. Dette gavner venstrefløjen.

TV 2 tegner et portræt af Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt og giver tre forklaringer på, hvorfor partiet er gået fra nedsmeltning til fremgang i meningsmålingerne. Artiklen peger på hans tidlige fokus på fødevare- og energipriser, hans evne til at hente stemmer fra Socialdemokratiet og hans store rækkevidde på sociale medier. Samtidig rejses spørgsmålet, om han er toppet for tidligt, og om hans afvisning af at gå i regering med Lars Løkke Rasmussen kan spænde ben for blå blok.

Hvorfor: Artiklen er en analyse, der primært forklarer Dansk Folkepartis fremgang gennem rosende journalistiske formuleringer om Messerschmidt som strategisk dygtig ('katten med mindst ni liv', så dagsordenen først). Regeringen fremstilles samtidig som reaktiv og bagud ('halser efter', 'har tydeligvis erkendt, at den har travlt'). Der er dog også kritiske spørgsmål til Messerschmidt, og artiklen er ikke gennemgående ensidig.

Regeringen præsenterer syv initiativer for at begrænse optaget af studerende fra Bangladesh og Nepal på danske universiteter. Initiativerne omfatter skærpede adgangskrav, højere studiegebyrer, forbud mod at medbringe ægtefæller og kortere jobsøgningsophold. Dansk Folkeparti kritiserer planen som lappeløsninger og kræver ministerens afgang.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt regeringens plan og giver både ministrene og DF plads. Men mellemrubrikken 'S-næstformand i klemme' og journalistens spørgsmål om, hvorvidt Stærke har svigtet, rammer Socialdemokratiet uden at Stærke selv får mulighed for at svare. Det giver en svag hældning mod højre i en i øvrigt balanceret artikel.

Artiklen beskriver, at EU's 2040-klimamål er i fare, fordi medlemslandenes regeringer har udskudt deres stillingtagen på grund af intern uenighed. I Europa-Parlamentet har den klimakritiske gruppe Patrioter for Europa fået ansvaret for forhandlingerne, og DF's Anders Vistisen kalder et nyt mål uansvarligt, mens S, SF og Moderaterne advarer om konsekvenserne. LA's Henrik Dahl ser fornuft i et 90-procentmål, men kræver fleksibilitet.

Hvorfor: Artiklen giver DF og den klimakritiske gruppe plads, men lader Moderaternes kritik af DF's kurs stå uden tilsvarende modsvar og rammer ind med, at det går dårligt for klimamålet. Det er en svag hældning mod venstre, men artiklen er overvejende balanceret med kilder fra flere sider.

Dansk Folkepartis spidskandidat i Horsens, Michael Nedersøe, vil stille forslag om, at kun kristne højtideligheder må afholdes i kommunens lokaler. Professoren i forfatningsret Frederik Waage vurderer, at forslaget er i strid med folkeoplysningsloven og religionsfriheden. Nedersøe fastholder forslaget og håber eventuelt på en lovændring i Folketinget.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik sætter ekspertens ulovlighedsvurdering som artiklens dom over DF's forslag, og forslaget fremstilles som uden gang på jorden. DF's eget svar citeres, men der er ingen modspil fra andre politikere eller en juridisk modvurdering, så artiklen hælder mod venstre i værdipolitikken.

Artiklen handler om en Facebook-kommentar fra Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt, hvor han skrev "rejs hjem" til et opslag fra Radikale Venstres Samira Nawa. Messerschmidt afviser, at kommentaren var rettet personligt mod Nawa, mens Nawa kalder den et nybrud og fortæller, at hun ofte får lignende kommentarer på grund af sit etniske ophav.

Hvorfor: Artiklen giver Samira Nawa langt mere plads og flere følelsesmæssige citater, mens Morten Messerschmidt kun svarer kort på skrift. Journalisten bruger desuden formuleringen 'ophedet debat' om Messerschmidts kommentar. Der er dog tale om et nøgternt referat af begge parters udsagn, og hældningen er svag.

Retten i Aarhus afgjorde tirsdag, at Aarhus Kommune ikke skal betale erstatning til Amal, der som 16-årig blev sendt på genopdragelse i Somalia. Dansk Folkepartis Anders Vistisen kalder dommen en skandale og vil efter sommerferien fremsætte et lovforslag om skærpet handlepligt for kommunerne.

Hvorfor: Artiklen refererer dommen nøgternt, men lader derefter udelukkende Dansk Folkeparti og Anders Vistisen sætte dagsordenen med kravet om skærpet handlepligt. Hverken regeringen, Aarhus Kommune eller andre partier får plads til at forholde sig til forslaget, hvilket giver DF en uimodsagt platform. Det er en svag hældning til højre.

Artiklen handler om, at Folketingets Præsidium har afvist at gøre 'Anerkend Palæstina som selvstændig stat' til en mærkesag ved skolevalget i 2026. Liberal Alliance, der er repræsenteret i præsidiet, tager efterfølgende afstand fra beslutningen, som partiet selv står bag. SF's Karsten Hønge og Alternativets Sascha Faxe kritiserer beslutningen, mens præsidiemedlemmerne fra LA ikke vil stille op til interview.

Hvorfor: Rubrikken og journalistens ord fremstiller Liberal Alliances kursændring som 'overraskende' og 'opsigtsvækkende', hvilket stiller partiet negativt. Samtidig fremhæves SF som det eneste parti, der ville tillade debatten, og kritikken fra SF og Alternativet får bred plads, mens flertallets begrundelse ikke kommer frem. Det giver en svag hældning mod venstre.

Fire blå oppositionspartier har kaldt klima- og energiminister Lars Aagaard (M) til hasteforespørgsel for at presse regeringen til at ophæve atomkraftforbuddet. Artiklen konfronterer partierne med spørgsmålet om, hvor det radioaktive affald skal placeres, og ingen af dem vil pege på et sted. Roskildes S-borgmester Thomas Breddam kræver, at der findes et slutdepot, før forbuddet ophæves.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik rammer de fire blå partier som nogen, der vil atomkraft uden at svare på affaldsspørgsmålet, og journalisten konfronterer især LA og DF gentagne gange. Den eneste hovedkilde ud over de blå ordførere er S-borgmesteren, der får den kritiske rolle og det afsluttende ord, mens regeringspartierne kun refereres kort. Der er ingen ekspert eller modsvar, der nuancerer kritikken, hvilket giver en svag til tydelig hældning mod venstre.

Liberal Alliance og Dansk Folkeparti foreslår, at Danmark udtræder af FN's Ottawa- og Oslokonvention, så forsvaret kan bruge personelminer og klyngebomber. LA's forsvarsordfører Carsten Bach og militæranalytiker Anders Puck Nielsen argumenterer for afskrækkelse og kampkraft, mens Radikales Stinus Lindgreen afviser forslaget. Forsvarsministeriet oplyser, at regeringen ikke overvejer at udtræde af konventionerne.

Hvorfor: Rubrikken bruger journalistens egne negative ord ("uhyggelige og ulovlige våben") om LA's og DF's forslag, og indledningen rammer forslaget ind med våbnenes civile skadevirkninger. Begge sider af sagen citeres dog grundigt, og forslaget får plads til at blive forklaret, så hældningen er svag.

Artiklen beskriver, hvordan kulturpolitiske ordførere fra Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti opfordrer DR's kommende generaldirektør Bjarne Corydon til at rydde op i DR. De peger på behov for mindre bureaukrati, større troværdighed og et mere nuanceret politisk billede. Corydon selv vil ikke udpege konkrete opgaver endnu.

Hvorfor: Artiklen lader udelukkende borgerlige kulturordførere kritisere DR og den kommende generaldirektør, mens hverken røde politikere eller DR's ledelse får plads til at svare på kritikken. Corydon citeres kun kort og afvisende uden at gå i detaljer, og kritikken af DR's 'venstreorienterede' dækning står uimodsagt. Det giver en overvejende ensidig vinkel, der gavner borgerlige partiers dagsorden om DR.

Gribskov Kommune er den eneste danske kommune, der endnu ikke har indført affaldssortering, selvom det har været lovpligtigt siden 2021. Et blåt flertal i byrådet har gentagne gange udskudt en færdig sorteringsordning, og SF kritiserer udskydelserne, mens udvalgsformanden fra Dansk Folkeparti forsvarer linjen. Sorteringen ventes tidligst at starte i januar 2026.

Hvorfor: Artiklen giver både SF's kritik og DF's forsvar plads og citerer udvalgsformanden indgående. Men journalistens egne formuleringer om, at politikerne 'bare' skulle have sagt ja, og at DF-formanden 'igen og igen' henviser til en udløbet dispensation, placerer ansvaret for lovbruddet hos det blå flertal. Det er en svag hældning i retning af venstrefløjens position i den lokale strid.

Statsminister Mette Frederiksen (S) reagerer på Donald Trumps gentagne ønske om kontrol med Grønland og gentager, at Grønland ikke er til salg. Hun tager afstand fra Dansk Folkepartis "fuck off"-retorik mod Trump og understreger, at Danmark vil bevare et stærkt allianceforhold til USA og samtidig bygge et stærkere Europa.

Hvorfor: Artiklen lader Mette Frederiksen (S) bære historien med egne citater og sætte dagsordenen, mens kritikken af hendes linje kun refereres i én sætning uden at kritikerne får ordet. Dansk Folkepartis retorik fremstilles som det negative modstykke til Frederiksens ansvarlige afvisning, og DF får ikke mulighed for at svare. Det giver en svag til tydelig hældning i rød retning.

Artiklen handler om, at Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt under et besøg på Donald Trumps resort Mar-a-Lago ikke fik et møde med Trump, men talte ved en konservativ konference og mødte personer i Trumps inderkreds. TV 2's politiske kommentator Noa Reddington kalder det et scoop, at Messerschmidt er til stede i Mar-a-Lago, mens regeringen ikke kan få den kommende præsident i tale.

Hvorfor: Artiklen fremhæver, at Morten Messerschmidt har fået adgang til Trumps magtcentrum, mens regeringen ikke kan få Trump i tale, og TV 2's kommentator kalder det et scoop. Der er ingen modsatrettede kilder eller kritik af DF-formandens besøg, men fremstillingen bygger især på kilders vurderinger og er kun svagt skæv.