Se selv – alle artiklerne

Artiklen refererer fra et kommende møde på Københavns Rådhus, hvor politikere og udlejningsfirmaer skal diskutere løsninger på "cykelkaosset" med el-delecykler og turister. Overborgmester Sisse Marie Welling (SF) har luftet et forslag om cykelhjelme i en særlig farve til turister, og både Donkey Republic, Cyklistforbundet og Voi afviser eller forholder sig kritisk til idéen. Branchen peger i stedet på bedre kommunale reguleringsmuligheder og oplæring af turister.

Hvorfor: Artiklen stiller en SF-overborgmesters hjelmforslag op til afvisning fra både udlejningsbranchen og Cyklistforbundet, og hun får ikke selv ordet til at forsvare idéen. Der er kun ét svagt tegn i form af kildevalget, og emnet er en lokal servicesag uden en egentlig partipolitisk strid. Hældningen er derfor svag og usikker.

Artiklen refererer en ny Epinion-måling for DR og Altinget, hvor SF-formand Pia Olsen Dyhrs popularitet falder fra +22 til +8 procentpoint. Faldet sættes i forbindelse med sagen om ansættelsen af Thomas Nystrøm som særlig rådgiver. SF står fortsat til 12,1 procent af stemmerne, og partiet ønsker ikke at kommentere målingen.

Hvorfor: Artiklen er en nøgtern målingsartikel, men rubrikken "styrtdykker" og journalistens ironiske bemærkninger om SF's manglende opstilling trækker i negativ retning for SF og Pia Olsen Dyhr. Kritikken af rådgiveransættelsen står uimodsagt, og partiet får ikke plads til at svare. Derfor en svag til moderat hældning mod højre.

Artiklen handler om en strid mellem SF's Villy Søvndal og DF's klimaordfører Malte Larsen om, hvorvidt 2026 har haft usædvanligt få naturbrande i Europa. Søvndal kritiserer Larsen for at medregne hele Rusland inklusive Sibirien i Europa i de data, han henviser til, og kalder det manipulation. Larsen fastholder, at naturbrandene globalt er faldende, og anklager venstrefløjen og DR for at vildlede.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik overtager Søvndals anklage om manipulation og fremstiller DF's argumentation som et kreativt greb med tallene. Malte Larsen får dog plads til at svare og anklage Søvndal for at lyve, og artiklen forklarer forskellen mellem de to datasæt. Derfor er der kun tale om en svag hældning mod venstre.

Artiklen undersøger Dansk Folkepartis klimaordfører Malte Larsens påstand om, at 2026 er året med de færreste skovbrande i Europa nogensinde. DTU-professor Martin Drews forklarer, at påstanden afhænger af, om hele Rusland og Sibirien tælles med som Europa i databasen GWIS, og at EFFIS-data i stedet viser en sæson over gennemsnittet. Malte Larsen ønskede ikke at stille op til interview og fastholder sin påstand i en mail.

Hvorfor: Artiklen er bygget op som en faktatjek af DF's Malte Larsen, hvor DTU-professor Martin Drews får bred plads til at afvise påstanden, mens Larsen ikke ville interviewes og kun optræder med et kort mailsvar. Rubrikken stiller DF's udsagn som et spørgsmål med et datamæssigt forbehold, og SF's Villy Søvndal refereres uden tilsvarende kritik. Der er tale om en fagligt begrundet faktatjek, men kildevalget og rammen giver samlet et venstredrejet indtryk i en konkret dansk klimastrid.

Artiklen beskriver, at SF sidste år foreslog en kommunal turistskat, men at partiet nu som regeringsparti ikke længere prioriterer den. Minister Signe Munk (SF) henviser til, at regeringen først vil se på en passagerafgift for krydstogtskibe. Lokale SF- og K-politikere på Vestkysten er kritiske, mens en V-viceborgmester kalder det et klogt træk.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik rammer SF ind med 'kovending' og 'pakket væk' og antyder, at ministeren ikke kæmper for partiets politik. Artiklen lader kritikere fra SF, K og V sætte dagsordenen, mens ministeren kun svarer kort og ikke stiller op til interview om den konkrete kritik. Det giver en svag til moderat hældning mod højre.

Magtens Morgenbrief analyserer SF's og Pia Olsen Dyhrs håndtering af sagen om ansættelsen af en rådgiver, der tidligere blev fyret fra SF for grænseoverskridende adfærd. To tidligere rådgivere, Thomas Juul-Dam og Jacob Bruun, kritiserer SF's krisehåndtering og peger på tre fejl. Artiklen er en navngiven politisk analytikers fortolkning.

Hvorfor: Artiklen er en kritisk analyse af SF og Pia Olsen Dyhrs krisehåndtering, hvor journalisten selv i rubrik og brødtekst dømmer håndteringen som mislykket med ironiske formuleringer. De to citerede rådgivere kritiserer SF uden at SF eller Pia Olsen Dyhr får plads til at svare. Kritikken rammer et rødt parti og gavner dermed højrefløjen, men det er kritisk journalistik over for en partileder snarere end en systematisk politisk kampagne.

Artiklen handler om kritikken af SF-formand Pia Olsen Dyhrs håndtering af ansættelsen af en personlig rådgiver, Thomas Nystrøm, der tidligere forlod SF efter anklager om seksuelle krænkelser. To debattører mener, at sagen kunne have åbnet en debat om tilgivelse og forsoning efter metoo, men at håndteringen forpurrede den. Thomas Nystrøm trak sig fra posten lørdag eftermiddag efter flere dages kritik.

Hvorfor: Rubrikken slår fast, at SF's håndtering har forpurret en vigtig debat, og artiklen lader to debattører kritisere Pia Olsen Dyhrs håndtering uden at SF-formanden selv får ordet til at svare. Kritikken står dermed uimodsagt og stiller SF negativt.

Artiklen handler om SF-formand Pia Olsen Dyhrs udmeldinger på 1. maj om genindførelse af store bededag. Hun siger, at kravet er vigtigt, men ikke ultimativt, og at det indgår i regeringsforhandlingerne, hvor Lars Løkke Rasmussen er med. Artiklen bringer også to SF-vælgere, der vil blive skuffede, hvis partiet ikke gennemfører genindførelsen.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik fremstiller Pia Olsen Dyhr som tøvende og som en, der risikerer at skuffe sine vælgere. Artiklen bringer to SF-vælgere, der kritiserer et muligt løftebrud, uden at andre vælgere eller et forsvar for forhandlingssituationen får plads. Det giver en svag til moderat hældning mod højre i en sag, hvor SF's troværdighed er i spil.

Artiklen handler om, hvordan valgkampens debat om landbruget og et forslag om 'svinestop' fra SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet påvirker unge landmænd. Den 20-årige landmandsstuderende Jacob Øster frygter for sin fremtid som griseproducent, og landmand Finn Bay-Smidt overvejer at droppe sin svineproduktion. Landbrug & Fødevarer kalder valgkampen unfair og ude af proportioner over for landbruget.

Hvorfor: Artiklen fortæller landbrugsdebatten udelukkende gennem landmænd og Landbrug & Fødevarer, der kalder valgkampen unfair og ude af proportioner. De fire partier bag svinestop får ingen plads til at forklare eller forsvare forslaget, og deres motiv nævnes ikke. Det giver en overvejende ensidig vinkel til fordel for landbrugets synspunkt.

P1 Orientering har talt op, at ni ud af 79 SF-folketingskandidater har betalt for politisk annoncering på Facebook og Instagram. To forskere vurderer, at det er i strid med Metas retningslinjer og EU's forordning om politisk reklame. Ingen af de ni kandidater vil stille op til interview, men SF's presseafdeling svarer skriftligt, at partiet er stoppet med at annoncere på sociale medier.

Hvorfor: Artiklen rammer SF med rubrikken "taget i forbudt reklame" og beskriver Jacob Mark som "uheldigt bemærket", før reglerne er forklaret. De ni kandidater afviser interview, og kun partiets skriftlige svar bringes til sidst, mens det ikke undersøges, om andre partier har gjort det samme. Det giver en svag til moderat hældning mod højre i en valgkampssag om SF.

Socialdemokratiet og SF fremlægger et fælles forslag om at fordoble formuegrænsen for ældrechecken, så 50.000-60.000 flere folkepensionister kan få den, og om at give cirka 150.000 folkepensionister med mindst 1.000 kroner mere om måneden. Forslaget skal finansieres for cirka to milliarder kroner via effektivisering af staten, strammere budgetstyring og det økonomiske råderum. Artiklen bringer citater fra Mette Frederiksen og Pia Olsen Dyhr samt to pensionister i Aalborg med forskellige holdninger.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt et fælles S-SF-udspil og bringer både partiledernes svar på kritikken og to pensionisters forskellige holdninger. Der er ingen borgerlige partier eller økonomiske eksperter, der vurderer finansieringen, og S's sammenligning med borgerlige skattelettelser står uimodsagt. Det giver en svag hældning til venstre.

Artiklen beskriver, at SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre har foreslået et sprøjteforbud på de 160.000 hektar, hvor grundvandet dannes, og at Socialdemokratiet støtter forslaget. Partierne i blå blok afviser eller tøver med at støtte et forbud og peger i stedet på den grønne trepart. Artiklen bygger på en analyse fra Miljøministeriet om pesticidrester i vandboringer og nitrat i grundvandet.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik rammer blå blok som dem, der taler om rent drikkevand, men ikke vil forbyde, og stiller et sprøjteforbud som det bedste og billigste ifølge Miljøministeriet. Venstre fremstilles som tøvende og passivt, og fødevareminister Jacob Jensen kritiseres for ikke at svare på centrale spørgsmål. De røde partier og Socialdemokratiet får ingen tilsvarende kritik, og landbrugets synspunkt mangler.

Artiklen handler om 38-årige Maria Stege, der er blevet tvangsindlagt mere end 100 gange, og om Sydøstjyllands Politis rekord i tvangsindlæggelser. Hun og SF's regionspolitiker Sara Darling mener, at årsagen er for få sengepladser og manglende behandling, mens cheflæge Kristina Espesen afviser, at det skyldes mangel på pladser.

Hvorfor: Artiklen er primært en nøgtern patienthistorie med cheflægens afvisning og SF's kritik side om side. SF får dog hele afslutningen med kritik og løsningsforslag uden modspil fra andre partier, hvilket svagt gavner venstrefløjen.

Artiklen handler om en kommende afstemning i Europa-Parlamentet om at lempe EU's bæredygtighedskrav til virksomheder, især kravet om indrapportering. Danske MEP'er fra SF og Enhedslisten kritiserer lempelserne som en tilbagerulning af grøn lovgivning, mens en professor vurderer, at antallet af omfattede virksomheder falder markant.

Hvorfor: Rubrikken 'Grønt chok' og brugen af SF-citatet som journalistens egen ramme fremstiller kritikken af lempelserne som den naturlige og alarmerende reaktion. Kun SF og Enhedslisten citeres som politiske aktører, mens den konservative gruppe og tilhængerne af forenklingen ikke får plads. Det giver en svag til moderat hældning mod venstre.

SF's overborgmesterkandidat i København, Sisse Marie Welling, vil bruge 10 milliarder kroner af kommunens formue på at sikre op mod 10.000 billigere boliger via selskabet By & Havn. Københavns økonomiforvaltning vurderer, at udspillet som udgangspunkt er ulovligt, fordi det ikke er en kommunal opgave at erhverve boliger med henblik på udlejning. Welling fastholder udspillet og siger, at dele af det vil kræve lovændringer på Christiansborg.

Hvorfor: Artiklen rammer SF's boligudspil negativt gennem rubrikken 'slet ikke lovligt' og 'milliarddyre valgløfte' samt journalistens gentagelse af forvaltningens ulovlighedsvurdering som faktum. Welling får ordet og svarer igen, men rammen er sat af forvaltningens konklusion, og ingen andre politiske aktører eller modargumenter til forvaltningens vurdering bringes ind. Det giver en svag til moderat hældning mod højre i en ellers kort artikel.

Artiklen beskriver, at EU's 2040-klimamål er i fare, fordi medlemslandenes regeringer har udskudt deres stillingtagen på grund af intern uenighed. I Europa-Parlamentet har den klimakritiske gruppe Patrioter for Europa fået ansvaret for forhandlingerne, og DF's Anders Vistisen kalder et nyt mål uansvarligt, mens S, SF og Moderaterne advarer om konsekvenserne. LA's Henrik Dahl ser fornuft i et 90-procentmål, men kræver fleksibilitet.

Hvorfor: Artiklen giver DF og den klimakritiske gruppe plads, men lader Moderaternes kritik af DF's kurs stå uden tilsvarende modsvar og rammer ind med, at det går dårligt for klimamålet. Det er en svag hældning mod venstre, men artiklen er overvejende balanceret med kilder fra flere sider.

SF foreslår at forbedre Arne-pensionen med 3.000 kroner mere om måneden og en udvidelse af ordningen, fordi kun 12.500 personer brugte den i 2024 mod de forventede 32.300. Forslaget skal finansieres med de 1,5 milliarder kroner, staten sparer årligt, og bliver et hovedkrav for SF ved finanslovsforhandlingerne. Socialdemokratiets politiske ordfører kalder forslaget "sympatisk", men vil ikke svare klart på, om partiet støtter det.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af SF's forslag, men journalisten fremhæver FH's begejstring som eneste eksterne vurdering og lader SF's kritik af Arne-pensionen stå uden modspil fra andre partier end S's forsvar. Det giver en svag hældning mod venstre.

Europa-Parlamentets klimakritiske gruppe Patrioter for Europa har fået rollen som ordfører (rapporteur) for EU's 2040-klimamål. Et forslag fra socialdemokrater, liberale og grønne om at fremskynde forhandlingerne blev stemt ned, blandt andet med stemmer fra EPP-gruppen. Danske MEP'er og Moderaternes Stine Bosse kommenterer beslutningen.

Hvorfor: Rubrikken og journalistens egne ord fremstiller Patrioter for Europa som 'det yderste højre' og 'klimakritisk', hvilket er negativt ladet. Kritikere fra SF og Moderaterne får mere plads end den kritiserede gruppe, og EPP's begrundelse for at stemme imod mangler. Der er dog også neutral referat af stemmer og citater fra begge sider, så hældningen er ikke stærkere end 2.