Se selv – alle artiklerne

Et forladt busskur i Sønder Rubjerg i Hjørring Kommune skal bruges som udstillingssted for digital kunst, men kommunens Teknik- og Miljøudvalg har sat forbehold om, at udstillingerne ikke må indeholde stødende, krænkende eller politisk agiterende indhold. Tre kulturorganisationer kritiserer forbeholdet for at bryde armslængdeprincippet, mens udvalgsformand Søren Homann (K) afviser kritikken. Artiklen refererer også en undersøgelse fra Dansk Kulturliv om, at 63 procent af kulturlederne mener, at armslængdeprincippet er under pres.

Hvorfor: Artiklen lader tre kulturorganisationer og en kunstnerkritik stå uimodsagt og bruger to K-politikere og DF som eksempler på politisk indblanding i kunsten. Kun Søren Homann (K) får plads til at forsvare sig, og hans svar fremstilles som et spørgsmål om at 'se spøgelser'. Dermed fremstår de borgerlige aktører som dem, der begrænser kunsten, mens kritikken får lov at sætte dagsordenen.

Ligestillingsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kritiserer Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører Nick Zimmermann for et Facebook-opslag, hvor han skriver, at man i Danmark flager med Dannebrog og ikke med EU-, Pride- eller ISIS-flag. Ministeren kalder sammenligningen vanvittig og mener, at opslaget puster til had mod homoseksuelle midt i Pride-ugen. Zimmermann afviser at sammenligne homoseksuelle med terrorister og siger, at han ønsker et flag, der samler danskerne.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik overtager ligestillingsministerens anklage om, at DF sammenligner homoseksuelle med terrorister og puster til had, uden at Zimmermanns afvisning kommer med i rubrikken. Også i brødteksten fastslår journalisten, at der er tale om en sammenligning, som DF selv afviser. Zimmermann får ordet og afviser, men rammen om artiklen er sat af ministeren, hvilket samlet set gavner venstrefløjen og stiller DF negativt.

Artiklen undersøger Dansk Folkepartis klimaordfører Malte Larsens påstand om, at 2026 er året med de færreste skovbrande i Europa nogensinde. DTU-professor Martin Drews forklarer, at påstanden afhænger af, om hele Rusland og Sibirien tælles med som Europa i databasen GWIS, og at EFFIS-data i stedet viser en sæson over gennemsnittet. Malte Larsen ønskede ikke at stille op til interview og fastholder sin påstand i en mail.

Hvorfor: Artiklen er bygget op som en faktatjek af DF's Malte Larsen, hvor DTU-professor Martin Drews får bred plads til at afvise påstanden, mens Larsen ikke ville interviewes og kun optræder med et kort mailsvar. Rubrikken stiller DF's udsagn som et spørgsmål med et datamæssigt forbehold, og SF's Villy Søvndal refereres uden tilsvarende kritik. Der er tale om en fagligt begrundet faktatjek, men kildevalget og rammen giver samlet et venstredrejet indtryk i en konkret dansk klimastrid.

Artiklen handler om et nu slettet opslag på X, hvor DF-folketingsmedlemmet Allan Feldt delte et billede af en tørklædeklædt kvinde på en legeplads med en mistænkeliggørende kommentar. Flere politikere fra Konservative, Radikale og SF-minister Jacob Mark kritiserer opslaget skarpt, og Feldt undskylder via sms til DR. Thomas Rohden mener ikke undskyldningen er nok og ser opslaget som del af et mønster i DF.

Hvorfor: Artiklen lader kritikere fra K, RV og SF samt en minister kritisere DF's opslag, mens DF kun afviser at kommentere. Rohden får det sidste ord med en anklage om et mønster i DF, som partiet ikke får mulighed for at svare på. Det giver en svag hældning mod venstre på værdiaksen, selvom kritikken af det konkrete opslag er bred og også kommer fra blå side.

Lars Løkke Rasmussen (M) forklarer i et interview med DR, at han hellere vil indgå i en centrum-venstre-regering under Mette Frederiksen end støtte en blå mindretalsregering afhængig af Dansk Folkeparti. Han siger, at han hellere vil respektere en rød linje fra Enhedslisten end Morten Messerschmidts linje om at se stort på internationale regler. Artiklen bringer ikke reaktioner fra Venstre, Liberal Alliance, Konservative eller Dansk Folkeparti.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om Løkkes interview, hvor han kritiserer Venstre og Dansk Folkeparti og fremhæver Mette Frederiksen og Enhedslisten positivt. De kritiserede partier får ingen plads til at svare, og der er ingen andre kilder. Det giver en svag til moderat hældning mod venstre.

Lars Løkke Rasmussen (M) afviser efter et møde med kongelig undersøger Troels Lund Poulsen (V) at støtte en blå mindretalsregering bestående af V, LA og K. Løkke siger, at en sådan regering ville være baseret på den yderste højrefløj og ikke er det, Danmark har brug for i den nuværende sikkerhedssituation. Troels Lund Poulsen har indkaldt til pressemøde klokken 19.

Hvorfor: Artiklen bygger næsten udelukkende på Lars Løkkes udlægning af forhandlingerne, og hans kritik af Troels Lund Poulsen står uimodsagt, fordi Venstre ikke har kommenteret. Journalisten bruger desuden formuleringen om, at Løkke 'lægger hans VLAK-projekt i graven', hvilket rammer Venstre negativt. Der er tale om en svag hældning til venstre, da Moderaterne og en midterregering fremstilles som det ansvarlige alternativ til en blå regering.

Artiklen beskriver, hvordan Morten Messerschmidt (DF) efter valget har fået lykønskninger fra europæiske højrefløjsprofiler som Viktor Orbán, Geert Wilders og Tommy Robinson. Professor Thorsten Borring Olesen vurderer, at forbindelserne kan blive et angrebspunkt i dansk politik, og under partilederdebatten nævnte Mette Frederiksen (S) og Pelle Dragsted (EL) lykønskningerne. TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Messerschmidt.

Hvorfor: Artiklen lader professor, Mette Frederiksen og Pelle Dragsted kritisere Messerschmidts højrefløjsforbindelser, mens Messerschmidt kun nævnes med en kort reaktion og ikke får mulighed for at svare på kritikken. Det er et enkelt tegn i retning af venstre, men artiklen er kort og bygger i høj grad på en eksperts forklaring.

Artiklen beskriver, hvordan Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Venstre og Borgernes Parti i valgkampen foreslår at sænke afgifterne på benzin og diesel. To økonomer vurderer, at forslagene er dyre, ujævnt fordelte og ikke særlig klimavenlige, og at Borgernes Partis forslag om helt at fjerne afgiften ikke er realistisk.

Hvorfor: Artiklen lader to økonomer og Concito kritisere de borgerlige partiers benzinløfter som dyre, ujævnt fordelte og urealistiske, mens partierne ikke får plads til at forsvare forslagene. Rubrikken overtager økonomens "panikstemning" og rammer dermed de borgerlige forslag negativt. Der er tale om flere tegn i samme retning, men kritikken er fagligt begrundet og ikke gennemgående ladet.

DR's politiske analyse beskriver blå bloks situation tre uger før valget: målinger viser 78 mandater til blå blok, tre statsministerkandidater og et ultimativt krav fra Dansk Folkeparti. Analysen fremhæver rivalisering mellem Liberal Alliance og Venstre og vurderer, at Mette Frederiksen lige nu står som den mest sandsynlige statsminister.

Hvorfor: Analysen bruger ladede formuleringer om blå blok som "en blå flok" og "lillesøster-LA" og kalder DF's krav en trussel, mens Lars Boje Mathiesen afskrives som statsminister. Samtidig konkluderer journalisten, at Mette Frederiksen står som den mest sandsynlige statsminister med et klart forspring. Der er flere tegn i samme retning, men analysen er ikke gennemgående kampagneagtig.

Artiklen beskriver, at SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre har foreslået et sprøjteforbud på de 160.000 hektar, hvor grundvandet dannes, og at Socialdemokratiet støtter forslaget. Partierne i blå blok afviser eller tøver med at støtte et forbud og peger i stedet på den grønne trepart. Artiklen bygger på en analyse fra Miljøministeriet om pesticidrester i vandboringer og nitrat i grundvandet.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik rammer blå blok som dem, der taler om rent drikkevand, men ikke vil forbyde, og stiller et sprøjteforbud som det bedste og billigste ifølge Miljøministeriet. Venstre fremstilles som tøvende og passivt, og fødevareminister Jacob Jensen kritiseres for ikke at svare på centrale spørgsmål. De røde partier og Socialdemokratiet får ingen tilsvarende kritik, og landbrugets synspunkt mangler.

TV 2's politiske analytiker Camilla Stampe vurderer, at blå blok står svagt, hvis Mette Frederiksen udskriver valg nu. Analysen peger på tre grunde: manglende blåt sammenhold efter regeringens fødevareaftale, Troels Lund Poulsens dobbeltspil som forsvarsminister og Morten Messerschmidts Mar-a-lago-tur.

Hvorfor: Analysen fremstiller blå blok som splittet, handlingslammet og desperat og bruger gennemgående negative karakteristikker af de blå partier og deres statsministerkandidat. Samtidig fremhæves det, at det lykkedes Wammen at splitte dem, og at danskerne samlede sig om regeringspartierne. Der er ingen blå kilde, der får lov at svare på karakteristikkerne, så vinklen hælder mod regeringen og venstrefløjen.

TV 2's politiske analytiker Ask Rostrup gør status over kommunalvalget 2025, der afsluttes med det konstituerende møde i Halsnæs 15. december. Analysen fremhæver kvindelige politikere som valgets hovedpersoner og ser Socialdemokratiets store tilbagegang som valgets centrale historie med blik mod folketingsvalget.

Hvorfor: Analysen bruger ladede ord som 'kollaps', 'ligkiste' og 'hjemsøge' om Socialdemokratiets valgresultat og gør S' nederlag til valgets centrale historie. Samtidig roses Venstres konstituering som 'solidt politisk håndværk', og SF's, de Konservatives og DF's fremgang fremhæves positivt. Der er flere tegn i samme retning, men artiklen er en analytisk status over et faktisk valgresultat, hvor S reelt tabte stort.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) vil på et samråd i Folketingets Kulturudvalg sætte penge af til en uvildig undersøgelse af, om DR har politisk slagside. Samrådet er indkaldt af Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti, og Morten Messerschmidt (DF) foreslår blandt andet at optage DR's redaktionsmøder. Ministeren siger selv, at han ikke oplever slagside i DR, og kalder efterfølgende dele af højrefløjens angreb på DR udemokratiske.

Hvorfor: Artiklen refererer de borgerlige partiers kritik af DR, men kun kulturministeren får egne citater, og hans skarpe karakteristik af højrefløjens angreb som udemokratiske og farlige står uimodsagt. De tre indkaldende partier fremstilles dermed som dem, der angriber DR uden at få plads til at begrunde eller forsvare sig.

Artiklen refererer, at De Radikales leder Martin Lidegaard endnu ikke har modtaget en stævning for injurier fra Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt. Den gengiver Lidegaards udtalelser om sagen og om Dansk Folkepartis fejlciteringer i en kronik i Jyllands-Posten. Morten Messerschmidt ændrede sit stemmetidspunkt og var derfor ikke til at få en kommentar fra.

Hvorfor: Artiklen er i det store hele et nøgternt referat, men journalistens faktavalg fremhæver Dansk Folkepartis fejlciteringer og Messerschmidts undvigelse af spørgsmål, mens Lidegaard får plads til at tale om en skillevej. DF får ikke tilsvarende plads til at forklare sig, hvilket samlet set gavner den røde side svagt.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kritiserer i interview med Weekendavisen og P1 Morgen Dansk Folkepartis planer om remigration og opfordrer de øvrige blå partier til at tage skarpere afstand. Artiklen gengiver DF's konkrete forslag og de blå partiers hidtidige reaktioner, og oplyser at Konservative, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance ikke vil kommentere Løkkes udtalelser.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om Løkkes kritik af DF's remigrationsplan og af blå blok, og DF får ingen plads til at svare på anklagen om et 'falsk narrativ'. Journalistens egne formuleringer om, at Støjberg og Juul 'har dukket sig', trækker i samme retning ved at fremstille de blå partier som undvigende. De øvrige blå partier citeres dog med deres synspunkter, og kritikken af DF er i høj grad Løkkes egne ord.

Artiklen beskriver, at ingen af partilederne i den borgerlige opposition vil stille op til interview om Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidts planer om såkaldt remigration af op mod 100.000 udlændinge. Messerschmidt har i Weekendavisen foreslået at udvise eller frihedsberøve udlændinge, der ikke forsørger sig selv. Den radikale leder Martin Lidegaard kritiserer forslaget, mens Venstres Jan E. Jørgensen forholder sig afventende.

Hvorfor: Artiklen fremhæver de blå partiers tavshed som problematisk og citerer kun den radikale leders kritik uden at give de blå partier plads til at svare. Journalistens ordvalg som 'remigrations-drømme' fremstiller DF's forslag som urealistisk. Dette gavner venstrefløjen.

TV 2 tegner et portræt af Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt og giver tre forklaringer på, hvorfor partiet er gået fra nedsmeltning til fremgang i meningsmålingerne. Artiklen peger på hans tidlige fokus på fødevare- og energipriser, hans evne til at hente stemmer fra Socialdemokratiet og hans store rækkevidde på sociale medier. Samtidig rejses spørgsmålet, om han er toppet for tidligt, og om hans afvisning af at gå i regering med Lars Løkke Rasmussen kan spænde ben for blå blok.

Hvorfor: Artiklen er en analyse, der primært forklarer Dansk Folkepartis fremgang gennem rosende journalistiske formuleringer om Messerschmidt som strategisk dygtig ('katten med mindst ni liv', så dagsordenen først). Regeringen fremstilles samtidig som reaktiv og bagud ('halser efter', 'har tydeligvis erkendt, at den har travlt'). Der er dog også kritiske spørgsmål til Messerschmidt, og artiklen er ikke gennemgående ensidig.

Regeringen præsenterer syv initiativer for at begrænse optaget af studerende fra Bangladesh og Nepal på danske universiteter. Initiativerne omfatter skærpede adgangskrav, højere studiegebyrer, forbud mod at medbringe ægtefæller og kortere jobsøgningsophold. Dansk Folkeparti kritiserer planen som lappeløsninger og kræver ministerens afgang.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt regeringens plan og giver både ministrene og DF plads. Men mellemrubrikken 'S-næstformand i klemme' og journalistens spørgsmål om, hvorvidt Stærke har svigtet, rammer Socialdemokratiet uden at Stærke selv får mulighed for at svare. Det giver en svag hældning mod højre i en i øvrigt balanceret artikel.