Hvorfor: Artiklen lader SF, Radikale og Konservative sætte dagsordenen med kritik af den lave CO2-afgift, mens regeringen og fortalere for den lave model ikke kommer til orde. Der er tale om et enkelt kildevalg i en kort artikel, hvilket giver en svag hældning mod venstre.
Gavner venstrefløjen · −1Klima, energi og miljøSF – Socialistisk FolkepartiRadikale VenstreDet Konservative Folkeparti
Alle Folketingets partier undtagen Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er blevet enige om en frivillig aftale om ikke at bruge deepfakes til at gengive politikere. Aftalen træder i kraft med det samme og skal integreres i den eksisterende aftale om falske nyheder fra 2019. DF og LA har tidligere brugt deepfakes, blandt andet en manipuleret video med statsminister Mette Frederiksen.
Hvorfor: Artiklen er et nøgternt referat af en bred aftale, men de to blå partier uden for aftalen fremhæves som de eneste og kædes sammen med tidligere brug af deepfakes, uden at de får plads til at forklare sig. Det giver en svag hældning mod venstre.
Venstre foreslår i et nyt EU-forsvarsudspil at oprette en fælles europæisk cyberbrigade eller taskforce af specialister, der kan koordinere indsatsen mod hybride trusler og hackerangreb fra Rusland. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen og EU-parlamentariker Morten Løkkegaard begrunder forslaget med, at truslen er steget, og at der mangler tværnational koordinering. Artiklen nævner PET og FE's advarsel i maj om skærpet trussel og EU-præsident Charles Michels tidligere idé om en cyberstyrke.
Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt Venstres udspil, men kun Venstre og partiets to talsmænd får ordet, mens ingen andre partier eller kritiske røster om forslaget optræder. Det er en svag ensidighed, der trækker i blå retning, fordi Venstre får lov at sætte dagsordenen uden modspil. Trusselsbaggrunden fra PET og FE er korrekt refereret og trækker ikke i nogen fløjretning.
Dansk Folkeparti truer med at forlade forligskredsen bag klimaloven, hvis en kommende CO2-afgift koster arbejdspladser eller forøger fødevarepriserne. Morten Messerschmidt siger til Berlingske, at partiet vil gøre op med "klimafantasteriet". Klimaminister Lars Aagaard (M) opfordrer DF til at tage ansvar, og de øvrige aftalepartier kan danne flertal uden DF.
Hvorfor: Rubrik og underrubrik rammer DF ind som det parti, der truer en klimaaftale, og ministerens kritik af partiet står uimodsagt. DF's eget syn på, hvorfor afgifterne bryder klimaloven, forklares kun gennem partiets egne citater, mens kritikken får lov at stå som artiklens konklusion.
Gavner venstrefløjen · −1Klima, energi og miljøDansk Folkeparti
Alternativets politiske leder Franciska Rosenkilde erklærer forud for partiets landsmøde, at den grønne omstilling er død, fordi regeringens politik ifølge hende kun handler om økonomisk vækst. Hun afviser, at de nuværende klimaaftaler er tilstrækkelige, og siger, at Alternativet ikke er med i nogen klimaaftaler. Artiklen nævner også Venstres tilbagegang i meningsmålingerne under forhandlingerne om en CO2-afgift på landbruget.
Hvorfor: Artiklen er bygget op omkring Alternativets udmelding og giver Rosenkilde hele ordet, mens regeringen og Venstre ikke får plads til at svare på kritikken. Journalisten bruger desuden negative karakteristikker som "trængt" og "det gamle bondeparti rasler ned" om Venstre. Det giver en svag hældning mod venstre.
Gavner venstrefløjen · −1Klima, energi og miljøVenstreAlternativet
Venstre og EU-spidskandidat Morten Løkkegaard foreslår forud for EU-parlamentsvalget en EU-klimasikringslov og at øremærke en større del af EU's strukturfondsmidler og LIFE-programmet til klima- og kystsikring. Løkkegaard siger, at Danmark med over 5000 kilometer kystlinje har en klar interesse i at få del i midlerne, og at prioriteringen er en politisk diskussion. Artiklen gengiver forslaget med Løkkegaards citater og oplysninger om fondenes størrelse.
Hvorfor: Artiklen er et nøgternt referat af Venstres udspil, men kun Venstre og dets spidskandidat får ordet, og forslaget præsenteres uden modspil fra andre partier. Det giver en svag hældning til fordel for Venstre.
Artiklen refererer fra Enhedslistens virtuelle årsmøde, hvor politisk ordfører Pelle Dragsted advarer mod Liberal Alliance og Alex Vanopslagh, som han kalder et "farligt politisk projekt". Artiklen gengiver Dragsteds kritik af LA som et "ultraliberalt parti" og sætter den i kontekst af meningsmålinger, hvor LA står til at blive blå bloks største parti.
Hvorfor: Artiklen bygger på Pelle Dragsteds tale og gengiver hans kritik af Liberal Alliance som et "farligt projekt", der vil skære velfærden ned. Liberal Alliance og Vanopslagh får ingen plads til at svare, og kritikken står dermed uimodsagt. Der er tale om en enkelt kilde i en konkret partistrid, hvilket giver en svag hældning til venstre.
To eksperter vurderer over for B.T., at EU-parlamentariker Nikolaj Villumsen (EL) har brugt såkaldte 400-midler på kampagnevideoer i strid med reglerne. Villumsen afviser i en skriftlig kommentar og vil ikke stille op til interview.
Hvorfor: Rubrikken bruger ordet "misbruger" om Enhedslistens Nikolaj Villumsen, og underrubrikken fastslår som journalistens egen konstatering, at pengene er brugt mod reglerne. Eksperterne får bred plads, mens Villumsens afvisning kun gengives kort i et skriftligt svar til sidst. Det rammer en venstrefløjspolitiker og gavner dermed højrefløjen svagt.
Gavner højrefløjen · +2Udenrigspolitik og internationaltEnhedslisten
Enhedslisten holder i 2024 sit årsmøde digitalt via Microsoft Teams i stedet for fysisk, fordi partiet har haft stort underskud. Underskuddet var på næsten 4,7 millioner kroner i 2022, og partiet budgetterer med at spare 800.000 kroner på det digitale møde. Politisk ordfører Pelle Dragsted beklager, og en ekspert i partiforskning peger på, at noget fællesskab går tabt.
Hvorfor: Artiklen er et nøgternt referat af Enhedslistens økonomiske problemer med partiets egen forklaring og en eksperts nuancering. Journalisten skriver dog selv, at underskuddet skyldes 'dårlig styring af økonomien', hvilket er en negativ vurdering af partiet uden modspil. Det er en svag hældning mod højre.
Artiklen refererer et vælgermøde i Arizona, hvor den republikanske senatskandidat Kari Lake opfordrede tilhængere til at bevæbne sig frem mod præsidentvalget 5. november. Den bringer baggrund om våbenrettigheder, våbenvold i USA og republikanernes våbenpolitik samt oplysningen om, at Lake ikke har svaret på Reuters' henvendelse.
Hvorfor: Rubrikken fremhæver Kari Lakes opfordring til at bevæbne sig, og artiklen bringer tunge våbenvoldsstatistikker umiddelbart efter hendes udtalelse. Der er ingen gengivelse af hendes eller republikanernes begrundelse for våbenrettigheder, kun en kort konstatering af, at retten er en del af republikanernes politik. Dermed fremstår Lake og republikanerne overvejende negativt i journalistens valg af rubrik og fakta.
Gavner venstrefløjen · −1Udenrigspolitik og internationalt
Artiklen beskriver, at kun få kommuner indtil videre har benyttet Folketingets mulighed fra juli 2023 for at forbyde ældre brændeovne fra før 2008 i områder med kollektiv varmeforsyning. Aarhus Kommune er længst fremme med et forbud, der har været i borgerhøring, mens Miljøstyrelsen har fået tilkendegivelser fra flere andre kommuner om, at de ser på sagen.
Hvorfor: Artiklen er et nøgternt referat af en kommunal mulighed uden en egentlig partipolitisk strid. Den eneste citerede politiker er S-borgmesteren, der får plads til at fremstille forbuddet som ansvarligt miljøhensyn, mens brændeovnsejere og modstandere ikke kommer til orde. Det giver en svag hældning mod venstre.
Artiklen refererer en række udmeldinger fra borgerlige partier om, at de ikke vil afvise en regering eller et støtteparti-samarbejde, hvor De Radikale og Moderaterne indgår. Pernille Vermund, Alex Vanopslagh, Morten Messerschmidt og Susie Jessen udtaler sig til Berlingske og Politiken. Artiklen gengiver udmeldingerne uden at inddrage De Radikale eller andre kritikere af en sådan konstellation.
Hvorfor: Artiklen lader fire borgerlige partier sætte dagsordenen for en mulig regeringskonstellation, mens De Radikale kun optræder som den part, der stilles betingelser over for, og hvis udlændingepolitik kritiseres uden modsvar. Der er ingen egentlig partipolitisk strid refereret, men den ensidige kildevalg giver et svagt blåt islæt.
Regeringen vil ifølge statsminister Mette Frederiksen gøre det muligt at få offentlig hjælp til fertilitetsbehandling også ved barn nummer to. Patientforeningen Fertilitet og Tab hilser forslaget velkomment og peger på dalende fødselstal, ulighed og behov for mere personale. Artiklen nævner også, at reglerne skal forenkles, og at et andet forslag i 2024 giver barnløse kvinder seks gratis forsøg mod tidligere tre.
Hvorfor: Artiklen refererer regeringens forslag positivt som en "god nyhed" og lader kun en positiv patientforening komme til orde. Der er ingen modspil eller kritik af forslaget. Det giver en svag hældning i regeringspartiet Socialdemokratiets favør.
Transportminister Thomas Danielsen (V) har indgået en aftale med seks kørelærerorganisationer om 12 initiativer, der skal løse den lange ventetid på køreprøver. Aftalen indebærer blandt andet, at den sagkyndige fremover sidder på bagsædet, at man kan tage kørekort i elbil, digitale teoriprøver og et nyt bookingsystem. Regeringen har flertal, og Folketingets partier kan tilslutte sig aftalen resten af året.
Hvorfor: Artiklen er et nøgternt referat af en aftale, men kun transportminister Thomas Danielsen (V) citeres positivt om aftalen, og ingen kritik eller modspil får plads. Det giver en svag hældning i blå retning.
Finansminister Nicolai Wammen præsenterer regeringens 2030-plan, der viser, at gennemførte og foreslåede reformer øger arbejdsudbuddet med 29.000 fuldtidspersoner i 2030. Det er knap to tredjedele af regeringens mål om 45.000. Wammen fremhæver, at regeringen er nået længere end de to foregående regeringer tilsammen.
Hvorfor: Artiklen refererer regeringens 2030-plan nøgternt, men kun finansminister Wammen og regeringen citeres om resultatet. Der er ingen modspil fra oppositionen eller uafhængige vurderinger af, om målet nås. Det giver en svag hældning til fordel for regeringen og dermed venstrefløjen.
Et flertal i Københavns Kommunes børne- og ungdomsudvalg vil fjerne rødt kød fra madplanerne i kommunens skoler og daginstitutioner fra august 2024. SF's Rasmus Steenberger begrunder det med klimakrisen, mens en professor vurderer, at CO₂-besparelsen er beskeden, men at det kan skabe bedre vaner. Venstre er det eneste parti i udvalget, der er imod.
Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt et flertals ønske og bringer en professor, der nuancerer klimaeffekten. Venstre nævnes som den eneste modstander, men får hverken ordet eller en begrundelse, mens SF's synspunkt citeres. Det giver en svag hældning mod venstre i en i øvrigt afbalanceret artikel.
Statsminister Mette Frederiksen (S) kritiserer i Folketingets åbningsdebat borgerlige politikere for at bruge udtryk som "skaffedyr" om borgere, der arbejder. Hun kobler kritikken til Søren Pape Poulsen (K) og Pernille Vermund (NB) og parodierer deres modstand mod regeringens fokus på mere arbejde. Artiklen gengiver hendes udtalelser og baggrunden for regeringens arbejdsudspil.
Hvorfor: Artiklen bygger næsten udelukkende på Mette Frederiksens udtalelser og gengiver hendes kritik og parodi af de borgerlige partier uden at de kritiserede får plads til at svare. Det giver en svag til tydelig fordel for Socialdemokratiet i den konkrete arbejdsdebat. Der er ingen journalistiske ladede ord, men den ensidige kildevalg trækker i venstre retning.
Gavner venstrefløjen · −2ArbejdsmarkedDet Konservative FolkepartiAndet parti (udenlandsk/lokalt/uden for Folketinget)
Robert Fico er blevet bedt af Slovakiets præsident om at forsøge at danne en ny regering efter sit partis valgsejr. Artiklen beskriver Ficos Rusland-venlige holdninger, hans løfte om at stoppe militær støtte til Ukraine og de vanskelige koalitionsforhandlinger.
Hvorfor: Rubrikken kalder Fico 'Putin-venlig', og journalisten kobler selv hans retorik til Kreml, hvilket stiller den venstreorienterede politiker negativt på udenrigspolitikken. Artiklen refererer dog også neutralt valgresultatet og de øvrige partiers positioner. Der er kun svage tegn i samme retning.
Gavner højrefløjen · +1Udenrigspolitik og internationalt
Artiklen refererer Morten Messerschmidts tale ved Dansk Folkepartis årsmøde i Viborg, hvor han anklager Socialdemokratiet og statsminister Mette Frederiksen for at svigte de ældre og for at lempe udlændingepolitikken. Messerschmidt kalder det en skandale, at de ældre har fået en lang næse, og mener, at udlændingepolitikken er blevet slækket. Artiklen gengiver også hans stikpille til ældreminister Mette Kierkgaard.
Hvorfor: Artiklen gengiver udelukkende DF-formand Morten Messerschmidts angreb på Socialdemokratiet, Mette Frederiksen og SVM-regeringen, og de kritiserede parter får ingen plads til at svare. Journalisten bekræfter desuden DF's kritik af S's udlændingepolitik ved at nævne Mette Frederiksens 'kovending' uden at bringe S's forklaring. Det giver en svag til moderat hældning til højre.