Hvorfor: Artiklen stiller den socialdemokratiske borgmester i Holstebro op som den handlekraftige forgangsfigur og bruger den venstreborgmester i Hedensted som eksempel på det modsatte. Journalisten skriver selv, at kommunerne har forsømt deres ansvar, og underrubrikken peger direkte på Hedensted. Der er ingen modspil til den grønne vinkel, men kritikken rammer også kommunerne som myndighed generelt.
Gavner venstrefløjen · −2Klima, energi og miljøSocialdemokratietVenstre
Artiklen opsummerer de første dage af klimatopmødet COP26 i Glasgow. Den gennemgår løfter om metanreduktion, nordiske pensionskassers grønne investeringer, en skotsk fond til u-lande, USAs indtræden i High Ambition Coalition, Indiens klimamål og en skovaftale.
Hvorfor: Artiklen er et nøgternt referat af klimatopmødet, men en enkelt formulering fremhæver, at Mette Frederiksen fik ros for sine klimainitiativer, mens sms-sagen nævnes som noget, hun slap for. Det giver en svag positiv fremstilling af den socialdemokratiske statsminister.
Gavner venstrefløjen · −1Klima, energi og miljøSocialdemokratiet
Artiklen beskriver Indiens voksende middelklasse og det stigende energibehov, som ifølge Det Internationale Energiagentur vil tredoble landets elforbrug inden for 20 år. Danmark har indgået et grønt strategisk samarbejde med Indien om havvind, som skal hjælpe Indien mod klimamålene og give danske virksomheder som Vestas adgang til markedet. Klimaminister Dan Jørgensen er på besøg i Indien, og DR er inviteret med på turen.
Hvorfor: Artiklen er overvejende en positiv fremstilling af det danske grønne samarbejde med Indien, hvor klimaminister Dan Jørgensen får plads til at forklare regeringens linje uden modspil fra andre partier. Der er kun ét svagt tegn på slagside i form af kildevalget, og artiklen indeholder ingen egentlig dansk partipolitisk strid.
Artiklen beskriver, hvordan den danske vindmølleindustri ser på det amerikanske præsidentvalg. Joe Biden har en klimaplan til to billioner dollars med massive investeringer i vindenergi, mens Donald Trump har ført kampagne mod vindmøller. Danske virksomheder som Vestas og JSB venter mere forretning ved en Biden-sejr, men en amerikansk direktør i JSB foretrækker Trump.
Hvorfor: Artiklen er overvejende neutral og refererer både Bidens klimaplan og Trumps modstand mod vindmøller. Journalisten bruger dog drillende øgenavnet 'Donald Quijote' om Trump, hvilket fremstiller ham negativt og dermed svagt gavner venstrefløjen.
Artiklen forklarer teknologien Power-to-X, hvor strøm og CO2 omdannes til flydende brændstof som methanol. Den følger professor Søren Knudsen Kær, der har bygget Danmarks første anlæg uden for laboratorium i Aalborg. Klimaminister Dan Jørgensen fortæller om en dansk-hollandsk aftale om en milliard kroner til at opskalere danske PtX-anlæg.
Hvorfor: Artiklen er en nøgtern forklaring af Power-to-X med forskere som hovedkilder. Regeringens aftale og klimaministerens positive citater får plads uden modspil, hvilket svagt gavner Socialdemokratiet. Der er ingen egentlig partipolitisk strid i teksten.