Se selv – alle artiklerne

Fem blå partier – Venstre, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne – lover i en fælles kronik i Jyllands-Posten at ophæve forbuddet mod kernekraft, hvis der er blåt flertal efter valget. Venstres formand Troels Lund Poulsen skriver på X, at kernekraft potentielt kan supplere sol og vind, og at et forældet forbud ikke må stoppe forskning.

Hvorfor: Artiklen refererer udelukkende de fem blå partiers fælles løfte og Venstres begrundelse for at ophæve kernekraftforbuddet. Ingen modstandere af kernekraft eller andre partier får plads til at svare. Det er en svag ensidighed i en kort nyhed, som primært gavner blå blok.

Artiklen handler om, at Enhedslisten, Radikale, Alternativet og SF har fremsat et udspil om totalt sprøjteforbud på sårbare grundvandsområder. Socialdemokratiets miljøminister Magnus Heunicke erklærer sig enig og lover, at S vil indføre forbuddet uanset valgets udfald, men forklarer samtidig, at der har været uenighed i regeringen med Venstre. Artiklen refererer også til en analyse fra Miljøministeriet om pesticidrester i over halvdelen af undersøgte vandboringer.

Hvorfor: Artiklen refererer kritik af Socialdemokratiet for løftebrud, men Heunicke får plads til at svare og forklare uenigheden i regeringen. Den eneste skævhed er, at Venstres og de blå partiers modstand mod sprøjteforbuddet kun nævnes gennem Heunickes udsagn uden at de får ordet. Det giver en svag hældning mod venstre.

Statsminister Mette Frederiksen (S) afviser at træde ud af statsborgerretskonventionen og vil i stedet ændre de internationale konventioner indefra. Det sker efter, at Venstres formand Troels Lund Poulsen har sagt, at Danmark skal være klar til at forlade konventionen inden næste valg. Frederiksen henviser til EU-opbakning til modtagecentre og til samarbejdet med Italiens premierminister Giorgia Meloni om fortolkningen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Hvorfor: Artiklen lader statsminister Mette Frederiksen sætte dagsordenen og forklare sin linje, mens Venstres krav om udtræden kun refereres kort og kaldes "opsigtsvækkende". De blå partier får ingen plads til at forsvare deres synspunkt, og Venstres formand svarer ikke på Frederiksens kritik. Det giver en svag til moderat hældning til venstre.

Artiklen beskriver, hvordan Socialdemokratiet i 2019 hævede bo- og gaveafgiften til 15 procent, mens SVM-regeringen nu sænker den til 10 procent. Erhvervsminister Morten Bødskov (S) og skatteminister Jeppe Bruus (S) forklarer ændringen med et kompromis i regeringsgrundlaget og behovet for at tiltrække investeringer. Artiklen sætter skattelettelsen i forbindelse med Socialdemokratiets dårlige EU-valgresultat.

Hvorfor: Artiklen rammer Socialdemokratiet med rubrikken 'kovending' og en kontrasterende tidslinje, der fremhæver partiets holdningsskifte. Kun regeringspartierne citeres, og der bringes ingen oppositionsstemmer, der kunne kritisere skattelettelsen. Dermed fremstår S negativt, mens den blå dagsorden om lavere erhvervsskat ikke udfordres.

DSB og de regionale trafikselskaber har varslet, at billetpriserne i den offentlige transport stiger omkring 10 procent fra januar. SF, Dansk Folkeparti, Konservative, Liberal Alliance og Enhedslisten kræver, at transportminister Thomas Danielsen (V) finder penge til at bremse stigningen, mens ministeren henviser til høj inflation og en ekspertgruppe, der er færdig i slutningen af 2024.

Hvorfor: Artiklen lader fem oppositionspartier kræve handling mod prisstigningerne, mens transportministeren kun får korte svar og afviser interview. Journalisten fremhæver, at ministeren ikke stiller op, og at regeringspartiernes ordførere ikke kunne interviewes, hvilket stiller Venstre og regeringen negativt. Der er ingen modsvar fra regeringen ud over henvisningen til inflation og ekspertgruppen.

Regeringen varsler 300 millioner kroner til erhvervsskolerne på finansloven for 2024, stigende til 900 millioner kroner årligt frem mod 2030. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) mener, at højere kvalitet vil få flere til at vælge en erhvervsuddannelse. Erhvervsskoler, Dansk Industri, 3F og FH er positive, mens artiklen noterer, at målet om hver fjerde ung ikke længere er et mål i sig selv.

Hvorfor: Artiklen refererer regeringens udspil og lader udelukkende ministeren og positive interessenter komme til orde. Der bringes ingen kritik eller modspil til, om pengene virker, hvilket gavner Socialdemokratiet og regeringen. Hældningen er svag, da der er tale om et nøgternt referat af et udspil.

Artiklen beskriver, at Enhedslistens to borgmestre i København, Line Barfod og Karina Vestergård Madsen, tilsammen modtager 847.500 kroner i bestyrelsesvederlag over fire år oven i deres borgmesterløn. Det sker, selv om Enhedslisten i 2017 krævede, at borgmesterkandidater frivilligt skulle frasige sig bestyrelsesløn, og Pelle Dragsted kaldte dobbeltlønnen "det rene og skære pamperi". Enhedslistens talsmand i København, Anders Jonassen, forklarer, at partiet i stedet opkræver partiskat, indtil reglerne kan ændres for alle partier.

Hvorfor: Artiklen er en kritisk granskning af Enhedslisten, hvor rubrik og underrubrik stiller partiets egne borgmestres dobbeltløn op mod partiets 2017-kritik og fremhæver, at partikassen tjener på ordningen. Journalisten fremhæver også, at borgmestrene og partitoppen afviser interview, mens talsmanden må medgive manglende overensstemmelse. Der er ingen dansk partipolitisk strid mellem blokkene, men vinklen rammer entydigt et venstrefløjsparti.

Artiklen refererer kritik fra tidligere Venstre-minister Birthe Rønn Hornbech af regeringens håndtering af FE-sagen. Hun mener, at retssikkerheden og den nationale sikkerhed er blevet skadet, og at regeringen har handlet forkert i forløbet omkring Tilsynet med Efterretningstjenester og hjemsendelsen af FE-ledelsen. Artiklen nævner også, at flere tidligere topembedsmænd og politikere har kritiseret regeringen, og at Statsministeriet og Forsvarsministeriet ikke har villet kommentere kritikken.

Hvorfor: Artiklen lader kritikken fra Venstre og andre kritikere stå uimodsagt, mens regeringen kun får en kort henvisning til ferie. Rubrikken fremhæver Venstres kritik, og der er ingen fyldestgørende gengivelse af regeringens synspunkt. Det giver en svag hældning mod højre.

DR Nyheder beskriver, at den tidligere Enhedslisten-borgmester i København Ninna Hedeager Olsen har modtaget 543.000 kroner i eftervederlag fra Københavns Kommune, samtidig med at hun har fuldtidsløn som lektor. Hun har sendt cirka 260.500 kroner videre til Enhedslisten København i partiskat, hvilket ifølge partiet følger partiets regler. Artiklen stiller det op mod hendes tidligere løfte om ikke at tage imod eftervederlag og indeholder kritik fra et bestyrelsesmedlem i Enhedslisten og fra Dansk Folkepartis Peter Skaarup.

Hvorfor: Rubrik, underrubrik og mellemrubrikken 'Løber fra løfte' fremstiller Enhedslisten som løftebryder i en sag om eftervederlag og partiskat. Journalisten indleder med at stille partiets egen kritik af politikernes lønforhold op mod dets adfærd, hvilket rammer partiet som dobbeltmoralsk. Kritikken kommer dog også fra et internt bestyrelsesmedlem, og Enhedslisten får plads til at forklare sig gennem Anders Jonassen, så hældningen er svag til moderat.

Artiklen beskriver, hvordan De Konservative, Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance kræver mere fokus på højtbegavede elever og vil genoplive den talentindsats på 65 millioner kroner, som børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) skrottede. Socialdemokratiets undervisningsordfører Jens Joel afviser at genindføre puljen og peger i stedet på flere lærere og mere tid i klassen. Ministeren ønsker ikke at stille op til interview.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om oppositionspartiernes kritik af regeringens skrottede talentindsats, og Socialdemokratiet optræder kun med et kort forsvar fra Jens Joel, mens ministeren ikke vil stille op. Rubrikken gentager Venstres svigt-kritik, og de borgerlige partier får langt mere plads end regeringen. Der er tale om en klar, men ikke gennemgående ladet, ensidig vinkling.

Artiklen gennemgår, hvordan partierne i Folketinget reagerer på regeringens beslutning om at placere et nyt udrejsecenter på Langeland. Både støttepartierne og oppositionen er utilfredse og foreslår alternative placeringer som Lindholm, Grønland eller flere mindre centre. Beslutningen er administrativ, og regeringen behøver derfor ikke et flertal i Folketinget.

Hvorfor: Artiklen lader samtlige oppositionspartier og støttepartier kritisere regeringens placering af udrejsecentret, mens regeringen ikke får plads til at forsvare beslutningen. Journalisten skriver selv, at regeringens valg er forkert, og regeringens prisargument gengives kun gennem Venstres afvisning. Det giver en svag hældning mod højre i en sag, hvor kritikken kommer fra både rød og blå blok.

Regeringen har på et pressemøde på Danish Crown i Horsens præsenteret sit udspil om en ny ret til tidlig pension, den såkaldte Arne-pension. Ordningen giver ret til at trække sig tidligere tilbage, hvis man som 61-årig har været 42-44 år på arbejdsmarkedet, og skønnes at koste omkring tre milliarder kroner årligt. Finansieringen skal de første år komme fra råderummet og fra 2023 fra tilbagerullede skattelettelser og et samfundsbidrag fra bankerne.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt regeringens udspil, men kun S-regeringens ministre citeres, og oppositionens syn på den omstridte finansiering mangler helt. Det giver regeringen og Socialdemokratiet en svag fordel i en sag, hvor skattelettelser og bankbidrag er politisk uenighed.

Efter at sundhedsmyndighederne har lempet afstandskravet fra to meter til en meter, kritiserer Radikale Venstre, Venstre og Konservative regeringen for ikke at have orienteret partilederne om lempelsen under forhandlingerne om genåbningen. Partierne mener, at biografer, museer og teatre kunne have åbnet tidligere, og Venstre og Radikale vil have statsministeren til at indkalde til nye forhandlinger.

Hvorfor: Artiklen lader R, V og K kritisere regeringen for ikke at have orienteret om det lempede afstandskrav og for en ulogisk genåbning, mens regeringen ikke får plads til at svare. Kritikken rammer en S-regering og gavner dermed oppositionspartierne på højrefløjen og De Radikale. Der er tale om et klart kildevalg i en konkret partipolitisk strid, men uden ladede journalistiske ord.

Regeringen vil bruge 30 milliarder kroner fra Landsbyggefonden på at renovere 72.000 almene boliger i perioden 2021-2026. Boligminister Kaare Dybvad og klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen præsenterede planen på et pressemøde, hvor der også blev lagt vægt på grønne investeringer og jobskabelse. Direktør Bent Madsen fra Danmarks Almene Boliger glæder sig over, at en kø af renoveringsprojekter kan blive afviklet.

Hvorfor: Artiklen refererer regeringens udspil gennem to S-ministre og en positiv interesseorganisation uden at bringe oppositionspartier eller kritiske indvendinger, selv om der skal forhandles med Folketinget. Det giver en svag fordel til regeringen og dermed venstrefløjen. Der er ingen ladede journalistord, og hældningen er derfor begrænset.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) kritiserede Ikea for at genåbne varehuse, selvom genåbningen var lovlig. Venstre, Liberal Alliance, De Konservative og De Radikale kritiserer ministeren for at blande sig i en enkelt virksomheds lovlige åbning og kræver klarere retningslinjer. Dansk Erhverv støtter kritikken, og Liberal Alliance har kaldt ministeren i samråd.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om oppositionspartiernes og Dansk Erhvervs kritik af erhvervsminister Simon Kollerup, og ministeren får ikke plads til at forsvare sig. Rubrikken og kilderækkefølgen fremstiller sagen som hård kritik af en minister, der har blandet sig i en lovlig virksomheds åbning. Der er flere tegn i samme retning, men kritikken er også sagligt underbygget med oplysningen om, at Ikea overholdt reglerne.

Finansministeriets kommunikationschef Sigga Nolsøe er fratrådt sin stilling midt i forhandlingerne om en udligningsreform. I en kommentar til Ritzau siger hun, at stillingen er svær, hvis man ikke er professionel socialdemokrat. Oppositionen og Liberal Alliance kritiserer regeringen for at ansætte pressechefer med socialdemokratisk baggrund, og LA har kaldt finansminister Nicolai Wammen i samråd.

Hvorfor: Artiklen bygger på den afgående pressechefs udtalelse og giver oppositionen (V og LA) ordet til at kritisere regeringen for at politisere embedsværket. Nicolai Wammen og regeringen får ingen plads til at svare, og artiklen slutter med LA's anklage. Kritikken står dermed uimodsagt, hvilket samlet set gavner blå blok.