Se selv – alle artiklerne

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) stopper som social- og boligminister for at blive Socialdemokratiets overborgmesterkandidat i København og afviser at frasige sig sit eftervederlag på op til 30 måneders ministerløn. Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt kalder det "pamperi af værste skuffe", mens Rosenkrantz-Theil henviser til, at eftervederlaget er en del af ministerlønnen. Artiklen sammenligner med Sophie Hæstorp Andersen, der i 2021 frasagde sig eftervederlag fra Region Hovedstaden.

Hvorfor: Rubrikken overtager DF's karakteristik "pamperi af værste skuffe", og journalistens egen indramning om at føre valgkamp på ministerpenge stiller Rosenkrantz-Theil negativt. Kontrasten til Sophie Hæstorp Andersens afkald forstærker den negative vinkel, mens forsvar og kritik af DF's eget forbrug kun kommer i citatform.

Socialdemokratiet har indgået en iværksætteraftale, der sænker skatten på aktiegevinster, selvom partiet for få år siden foreslog at hæve den. Erhvervsminister Morten Bødskov (S) kalder det et kompromis, mens SF og Enhedslisten kritiserer aftalen for at give skattelettelser til de rigeste.

Hvorfor: Artiklen kritiserer Socialdemokratiet for at have skiftet holdning til skat på aktiegevinster og bruger en negativ rubrik og ladet ordvalg. Kun kritikere af skattelettelsen citeres, mens de positive argumenter fra aftalepartierne ikke kommer frem. Det gavner højrefløjen, der står bag skattelettelsen.

Artiklen beskriver, hvordan Venstres skatteordfører Jan E. Jørgensen har opfordret til boykot af Ecco og Rockwool på grund af deres aktiviteter i Rusland, men samtidig forsvarer et danskejet landbrug i Rusland ejet af Jørgen L. Tørnæs, der er gift med Venstres EU-kandidat Ulla Tørnæs. Socialdemokratiets EU-kandidat Magnus Barsøe kritiserer, at landbruget fortsat har aktiviteter i Rusland, mens Jørgen L. Tørnæs og Venstre henviser til, at virksomheden forsøges solgt.

Hvorfor: Rubrik og journalistens framing fremhæver en dobbeltstandard hos Venstres Jan E. Jørgensen, hvilket stiller Venstre i et kritisk lys. Artiklen bringer dog både Venstres og Socialdemokratiets synspunkter og lader Jørgen L. Tørnæs svare, så hældningen er svag.

DR har fået den borgerlige tænketank Cepos til at beregne skattelettelserne i Liberal Alliances justerede skatteplan for forskellige familietyper. En direktørfamilie får 51.300 kroner om året, mens et arbejderpar får 13.400 kroner. Socialdemokratiet kalder planen "rystende skæv" og "udansk", mens Venstre kritiserer, at pengene ikke bruges fornuftigt samfundsøkonomisk; LA forsvarer planen.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik fremhæver, at LA's skatteplan giver direktører langt større lettelser end almindelige lønmodtagere, og S's kritik sætter dagsordenen. Artiklen bringer dog LA's forsvar og Venstres kritik, og Cepos forklarer baggrunden, så fremstillingen er overvejende balanceret med en svag hældning mod venstre.

Skatteminister Jeppe Bruus (S) kritiserer Alex Vanopslaghs (LA) udmelding om, at man kunne nedlægge fem til syv ministerier, herunder Skatteministeriet. Bruus mener, at forslaget svigter historikken fra skatteskandalerne og vil give et helt andet velfærdssamfund. Vanopslagh har afvist at uddybe, hvordan skattevæsenet konkret skal drives uden et ministerium.

Hvorfor: Artiklen lader skatteminister Jeppe Bruus (S) kritisere Vanopslaghs forslag gennem hele teksten, mens Vanopslagh kun refereres kort og ikke får plads til at svare. Journalisten fremhæver desuden, at Vanopslagh har afvist at uddybe, hvilket forstærker det negative indtryk af LA's forslag.

Artiklen beskriver, at regeringen øger julehjælpen til fattige børnefamilier med 10 millioner kroner til i alt 15 millioner kroner, samtidig med at det ekstra tilskud på 300 millioner kroner til de samme familier ikke videreføres i 2024. Red Barnet kalder julehjælpen et plaster på såret, mens socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil afviser kritik og henviser til faldende fattigdomstal.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik rammer regeringen og socialministeren med en hyklerivinkel, og journalisten skriver selv, at regeringen 'skaber' det økonomiske hul. Kritikken fra Red Barnet får lov at sætte præmissen, mens regeringens begrundelse for tidshorisonten ikke forklares. Det gavner blå blok, der står uden for regeringen.

Artiklen sammenligner Socialdemokratiets kritik i 2017 af Venstres skatteudspil for geografisk skævhed med SVM-regeringens nye skatteplan, hvor Cepos' beregning viser størst lettelser i nordsjællandske kommuner. Skatteminister Jeppe Bruus (S) afviser, at skævheden er et problem, mens SF's Sigurd Agersnap kritiserer udspillet for at øge forskellene.

Hvorfor: Rubrikken 'Socialdemokratisk kolbøtte' og journalistens spørgsmål om, hvorvidt det er 'mærkeligt', rammer Socialdemokratiet som inkonsekvente. Kritikken modsvares af ministerens svar og SF's kritik, men den kritiske vinkel på S er journalistens egen. Derfor en svag hældning mod højre.

DR har fået Cepos til at beregne skattelettelserne i regeringens skatteudspil for forskellige indkomstgrupper. Beregningen viser, at en højtlønnet får 11.900 kroner, mens en kassemedarbejder får 1.800 kroner, hvilket kritiseres af HK og SF og DF. Skatteminister Jeppe Bruus afviser kritikken og fremhæver beskæftigelsesfradraget og den enlige forsørger, mens Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen forsvarer fordelingen.

Hvorfor: Artiklen er kritisk over for regeringens skatteudspil og fremhæver, at højtlønnede får mere end lavtlønnede, hvilket stiller Socialdemokratiet i et dårligt lys. Kritikken får bred plads, mens forsvaret fra S og V er kortfattet. Dette gavner højrefløjen, der er imod topskattelettelser.

Socialdemokratiets justitsminister Peter Hummelgaard siger til P1 Morgen, at partiets mangeårige slogan om velfærd frem for skattelettelser bør begraves. Det sker, efter at fagforeninger og socialdemokratiske borgmestre har kritiseret regeringens planer om ekstra skattelettelser ud over de fem milliarder kroner fra regeringsgrundlaget. Hummelgaard afviser, at partiet har skiftet holdning, og henviser til, at der nu er råd til både velfærd og skattelettelser.

Hvorfor: Artiklen er bygget op som en konfrontation af Socialdemokratiet med partiets eget slogan, og rubrikken siger direkte, at partiet "begraver" det. Kritikken fra fagforeninger og socialdemokratiske borgmestre får plads, mens ingen borgerlig stemme forsvarer skattelettelserne. Dermed fremstår Socialdemokratiet som utroværdigt i skattepolitikken, hvilket samlet set gavner højrefløjen.

Artiklen beskriver, hvordan en række socialdemokratiske borgmestre kritiserer Socialdemokratiet for at åbne for nye skattelettelser, mens kommunernes velfærd er under pres. DR gennemgår partiets mangeårige slogan om velfærd frem for skattelettelser og citerer politisk ordfører Christian Rabjerg Madsens svar. Baggrunden er, at Finansministeriet har opjusteret råderummet med 20 mia. kr., og at Venstre kræver flere skattelettelser end aftalt i regeringsgrundlaget.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om S-borgmestres og journalistens kritik af, at Socialdemokratiet svigter sloganet om velfærd frem for skattelettelser, og den konkluderer selv, at ministrene "glemmer" løftet. Partiet får kun et kort forsvar til sidst, mens kritikken fylder det meste. Det rammer Socialdemokratiet og gavner blå bloks krav om skattelettelser.

Venstres formand og vicestatsminister Jakob Ellemann-Jensen siger på et møde i Odense, at en kommende CO2-afgift på landbruget bør lægges på forbruget i supermarkederne frem for på landmændenes produktion. Den grønne tænketank Concito og miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen advarer mod at lægge afgiften på slutproduktet, fordi det fjerner landmandens incitament til at omstille. Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen er åben over for en afgift på slutbrugerniveau, mens regeringen afventer en ekspertgruppes forslag i løbet af efteråret.

Hvorfor: Rubrikken bruger 'ramme forbrugerne' om Venstres forslag, og artiklen lader Concito og en miljøøkonomisk vismand kritisere linjen uden at Ellemann eller andre forsvarer den. Samtidig fremhæves hans tidligere udtalelse som kontrast, hvilket stiller Venstre i et kritisk lys i en klimapolitisk strid.

Artiklen beskriver, at Kammeradvokaten i et processkrift i Ahmed Samsam-sagen fastslår, at dansk lovgivning ikke beskytter agenter og kilder for efterretningstjenesterne, hvis de pågribes i udlandet. Enhedslisten og SF foreslår derfor blandt andet en ordning med særligt godkendte forsvarsadvokater og styrket tilsyn, mens justitsminister Peter Hummelgaard (S) afviser interview og henviser til kommende drøftelser. Samsam-sagen skal tirsdag behandles på et lukket samråd i Granskningsudvalget.

Hvorfor: Artiklen lader Enhedslisten og SF sætte dagsordenen med kritik og konkrete forslag, mens justitsminister Peter Hummelgaard (S) afvises med mellemrubrikken 'Tavs minister' og kun får et kort skriftligt svar. Der er ingen kilde, der forsvarer efterretningstjenesterne eller regeringens linje, og kritikken står stort set uimodsagt. Det giver en svag til moderat hældning mod venstre.

Artiklen beskriver, at statsminister Mette Frederiksen (S) har optjent ret til en livslang pension på 53.777 kroner om måneden som følge af mere end 20 år i Folketinget og syv år som minister. Den fortæller, at Socialdemokratiet for tre år siden indkaldte til forhandlinger om politikerpensionerne, men at der intet er sket, og at partiet nu ikke vil følge Vederlagskommissionens anbefalinger. SF, Radikale, Konservative og Venstre kritiserer S og V for at spænde ben, mens en professor vurderer, at uigennemsigtige lønpakker svækker vælgernes tillid.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik lægger ansvaret for de strandede forhandlinger på Socialdemokratiet med ord som 'syltet' og 'undskyldt sig', og artiklen fremhæver, at S står alene blandt aftalepartierne. Samtidig får Venstre og de øvrige partier plads til at kritisere S, mens S's forklaring gengives kritisk. Der er dog tale om kritisk journalistik over for en magthaver, hvor S også får svar, så hældningen er svag til moderat.

Danmarksdemokraterne og Inger Støjberg vil hæve det forhøjede kørselsfradrag med 50 procent i de 25 nuværende yderkommuner. Artiklen belyser, at en række kommuner med mange langdistancependlere – Næstved, Lemvig og Faxe – ikke er på listen og derfor ikke får del i lempelsen. Landdistrikternes Fællesråd og lokale borgmestre kritiserer forslaget for at øge uligheden, mens Støjberg afviser beskyldninger om stemmefiskeri.

Hvorfor: Artiklen rammer Danmarksdemokraternes forslag ind som skævt og ulighedsskabende gennem rubrikken og en række kritiske kilder, mens Støjberg kun får korte svar. Kritikken fra S-viceborgmesteren om stemmefiskeri står uden modspil. Der er derfor en svag hældning mod venstre, båret af kildevalg og rubrik.

Artiklen beskriver, at langt færre end ventet har fået Socialdemokratiets Arne-pension, mens langt flere har fået den blå seniorpension. Den tager udgangspunkt i 63-årige Johannes Christian Nielsen, der fik tilkendt begge ordninger og valgte seniorpensionen, fordi den giver cirka 2.700 kroner mere om måneden. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) forsvarer ordningen, mens en professor forklarer, hvorfor seniorpensionen er mere attraktiv.

Hvorfor: Underrubrikken og journalistens egen formulering om, at S's frygt er "gjort til skamme", fremstiller Socialdemokratiets Arne-pension som en fiasko over for de blå partiers seniorpension. Ministeren får dog plads til at forsvare ordningen, og professoren forklarer neutralt, hvorfor seniorpensionen er mere attraktiv, så hældningen er ikke gennemgående ensidig.

DR har fået den borgerlig-liberale tænketank Cepos til at beregne konsekvenserne af De Konservatives skatteplan. Beregningerne viser, at en direktørfamilie står til at vinde 84.600 kroner om året, mens dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere taber mellem 14.000 og 16.000 kroner. Søren Pape Poulsen afviser, at planen er socialt skæv, mens finansminister Nicolai Wammen kalder den "meget blå og meget skæv".

Hvorfor: Rubrik og underrubrik fremhæver, at arbejdsløse taber tusindvis af kroner, mens en direktørfamilie vinder 84.600 kroner, og vinklen rammer De Konservatives plan som socialt skæv. Pape får lov at svare, men kritikken står uimodsagt, og beregningerne bygger på Cepos' tal uden uafhængig vurdering. Det giver en svag til moderat hældning mod venstre.

DR beskriver, at beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft er sænket fra 448.000 til 375.000 kroner i en bred aftale, og at fagbevægelsens top kritiserer aftalen. Artiklen fremhæver, at FH-formand Lizette Risgaard og 3F-formand Henning Overgaard ikke ville stille op til interview om Socialdemokratiets løftebrud, men kun sendte skriftlige citater. Blik- og Rørformand Henrik W. Petersen kritiserer aftalen i interview, men vil ikke kalde det et løftebrud.

Hvorfor: Rubrikken og brødteksten vinkler historien på Socialdemokratiets løftebrud og på, at fagbosserne undviger emnet. Regeringen og Socialdemokratiet får ingen plads til at forklare eller forsvare sænkningen. Kritikken af aftalen får derimod bred plads gennem flere fagforeningsformænd.

Artiklen handler om, at de kritiserede ministre i minksagen har afvist at afgive høringssvar til Folketingets Granskningsudvalg, hvilket betyder, at udvalget allerede kan begynde at formulere kritik af statsminister Mette Frederiksen. Venstre og De Konservative kritiserer, at regeringen og støttepartierne vil lukke sagen hurtigt, mens Enhedslisten mener, at ministrene selv har fravalgt muligheden for at svare.

Hvorfor: Artiklen lader Venstre, De Konservative og Enhedslisten kritisere regeringens håndtering af minksagen, mens Socialdemokratiet kun optræder med en afvisning af at udtale sig og ikke får mulighed for at svare på anklagen om at ville lukke sagen hurtigt. Den afsluttende kritik fra Mette Abildgaard står uden modspil. Det giver en svag til moderat hældning mod højre.