Se selv – alle artiklerne

Magtens Morgenbrief gennemgår søndagens statsministerduel på TV2 mellem Mette Frederiksen (S) og Troels Lund Poulsen (V). To tidligere rådgivere vurderer, at Frederiksen står stærkest, men at Lund Poulsen kom bedre ud af duellen end ventet. Artiklen omtaler også Lars Løkke Rasmussens ged-opslag, Alex Vanopslaghs vælgerarrangement og en række valgkamp-episoder.

Hvorfor: Artiklen er en let tilspidset valganalyse, hvor journalisten selv fremhæver, at Troels Lund Poulsen klarede sig bedre end ventet og hentede point, og roser Alex Vanopslaghs folkelige appel. Mette Frederiksen får ingen tilsvarende positiv omtale i journalistens egne ord, men fremstilles heller ikke negativt. Der er tale om en svag hældning mod højre.

Venstres formand Troels Lund Poulsen lancerede under en tv-debat en nyhed om at forbedre seniorpensionen, så nedslidte kan komme på ordningen op til ni år før pensionsalderen i stedet for seks. Venstre vil afsætte en milliard kroner om året til udvidelsen. Artiklen gennemgår også Moderaternes og Socialdemokratiets pensionsudspil.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt pensionsudspillene fra Venstre, Socialdemokratiet og Moderaterne, men Venstres forslag er dagens nyhed og får hele artiklen og de eneste citater. Ingen kritikere af Venstres udspil kommer til orde, hvilket giver en svag fordel til Venstre.

Artiklen handler om den 23-årige iværksætter Villads Leth, der ejer 80 procent af AI-virksomheden Wilmo. Virksomheden er blevet værdiansat til 50 millioner kroner, og hvis Socialdemokratiets forslag om en formueskat på 0,5 procent over 25 millioner kroner bliver indført, vil han skulle betale 75.000 kroner om året, selv om virksomheden kører med underskud. Socialdemokratiets politiske ordfører Christian Raabjerg Madsen lover, at partiet vil tage hensyn til iværksættere, men vil ikke garantere, at de ikke bliver ramt.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om en enkelt iværksætters case, der illustrerer formueskattens byrde, og Socialdemokratiet får kun et kort svar til sidst uden at kunne garantere noget. Rubrikken og faktavalg fremhæver risikoen og partiets manglende svar, hvilket samlet set stiller forslaget og Socialdemokratiet negativt.

Artiklen handler om kritik af Socialdemokratiets forslag om en formueskat på 0,5 procent for formuer over 25 millioner kroner for enlige og 50 millioner for par. SMV Danmark og en statsautoriseret revisor advarer om, at skatten kan ramme unge iværksættere, der beskattes af urealiserede værdier, og at nogle kan flytte til Sverige. Socialdemokratiets politiske ordfører Christian Raabjerg Madsen lover, at partiet vil indrette skatten, så den tager hensyn til iværksættere.

Hvorfor: Rubrikken gentager kritikernes dom om, at formueskatten er "gift", uden at det markeres som citat. To kritikere fra erhvervslivet og revisorbranchen får store citater, mens Socialdemokratiet kun svarer kort og afvisende til sidst. Artiklen giver dermed modstanderne af en socialdemokratisk mærkesag mest plads.

Artiklen handler om Socialdemokratiets forslag om maksimalt 14 elever i indskolingsklasserne og de fysiske konsekvenser på skolerne. På Risskov Skole i Aarhus viser skoleleder Preben Stadsgaard, at elever allerede er flyttet ind på et plejehjem på grund af pladsmangel, og en opgørelse fra Aarhus Kommune viser, at forslaget vil kræve 326 flere klasselokaler til 572 millioner kroner. Socialdemokratiets folketingskandidat Camilla Fabricius forsvarer forslaget som en investering i fremtiden og åbner for flere penge.

Hvorfor: Artiklen sætter Socialdemokratiets forslag om små klasser i forbindelse med store udgifter og pladsproblemer gennem skoleledere og kommunale beregninger. Journalisten fremhæver, at S's seks milliarder ikke rækker til København alene, og spørger kritisk, om finansieringen bygger på virkeligheden. Camilla Fabricius får plads til at forsvare forslaget, men rammen er overvejende negativ for S.

Artiklen gennemgår en regnefejl i Socialdemokratiets udspil om en formueskat, som Jyllands-Posten har fundet. Ifølge udspillet skulle 22.000 danskere betale skatten, men fordi en boligrabat ikke var medregnet i Skatteministeriets beregning, kan tallet være nærmere 14.000-20.000, og provenuet kan blive omkring en milliard kroner lavere. Artiklen forklarer rabatten og gengiver vurderinger fra S's politiske ordfører og en professor.

Hvorfor: Rubrikken og underrubrikken sætter Socialdemokratiets regnefejl som sagens kerne, og journalisten skriver selv, at partiet "tilsyneladende glemte" boligrabatten og "burde" have regnet med færre indtægter. Det rammer S's økonomiske troværdighed i en konkret skattestrid. S får dog plads til at svare gennem Rabjerg Madsen, og en professor nuancerer usikkerheden, så hældningen er svag til moderat.

En motorvej rundt om Storkøbenhavn, Ring 5, vil koste 34 milliarder kroner ifølge et notat, DR er i besiddelse af – mere end dobbelt så meget som det oprindelige skøn. Socialdemokratiet fastholder, at motorvejen er nødvendig for at løse trængslen, mens Venstre og en række andre partier vil droppe projektet. Artiklen fortæller også om en borger, hvis grund ligger i den reserverede transportkorridor.

Hvorfor: Rubrikken fremhæver, at Socialdemokratiet 'alligevel' holder fast i et projekt, der er blevet mere end dobbelt så dyrt, og brødteksten beskriver S som isoleret med en 'lang række partier' imod. Case-personen Johnny Randa repræsenterer kun modstandersiden, mens S's argument om trængslen får mindre plads. Flere tegn peger i samme retning mod S som den stædige fortaler for et dyrt projekt.

Artiklen samler kritik fra flere erhvervsfolk og Dansk Industri mod Socialdemokratiets forslag om en formueskat på 0,5 procent af formuer over 25 millioner kroner for enlige og 50 millioner for par. Vestas-direktør Henrik Andersen siger, at han vil overveje at flytte ud af landet, mens justitsminister Peter Hummelgaard (S) forsvarer forslaget med henvisning til ulighed og de riges formuevækst.

Hvorfor: Artiklen lader fem erhvervsfolk og Dansk Industri kritisere Socialdemokratiets formueskat, mens kun S's egne ministre forsvarer den, og ingen andre partier eller uafhængige økonomer kommer til orde. Rubrikken 'Rigmand efter rigmand raser' og formuleringen om at 'sætte det store skyts ind' rammer forslaget negativt ind. Det giver en svag til tydelig hældning mod højre i en konkret dansk skattestrid.

Vestas-direktør Henrik Andersen siger i et interview med TV 2, at han vil flytte ud af Danmark, hvis Socialdemokratiets forslag om en formueskat på 0,5 procent bliver vedtaget. Artiklen forklarer, at en udflytning vil udløse den såkaldte havelågeskat på 42 procent af aktiver over 100.000 kroner, og at det ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil tage årtier at tjene ind. Direktøren afviser, at statens støtte til vindmølleindustrien giver grund til at betale mere.

Hvorfor: Artiklen lader Vestas-direktøren kritisere Socialdemokratiets formueskat gennemgående og uden at nogen fra partiet eller en anden fortaler for forslaget får plads til at forsvare det. Den eneste modvægt er en neutral beregning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd om havelågeskatten, som ikke handler om forslagets berettigelse. Dermed får kritikken af S's skatteforslag lov at stå uimodsagt.

Magtens Morgenbrief gennemgår tre sager fra valgkampens dag fem: De Konservatives Rasmus Jarlov oplyser til Politiken, at det var Mette Frederiksen (S), der bragte afskaffelsen af store bededag på bordet under regeringsforhandlingerne i december 2022. Artiklen refererer også Moderaternes pressemøde om boligskat, der druknede i spørgsmål om Jon Stephensen, og et pressemøde hvor SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale krævede sprøjteforbud.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik fremstiller afsløringen som et farligt slag mod Mette Frederiksen, og journalisten kalder det "sjovt nok", at Socialdemokratiet ikke vil svare. Venstre og Løkke får også spydige kommentarer, men den samlede vinkel gavner De Konservatives angreb på S. Der er ingen modsvar fra S eller V, hvilket trækker i samme retning.

Vestas' topchef Henrik Andersen siger til Berlingske, at han vil flytte ud af Danmark, hvis Socialdemokratiets forslag om formueskat bliver indført. Han får opbakning fra Dansk Erhverv og Dansk Industri, mens Venstre afviser at deltage i en regering med formueskat, og SF og Enhedslisten går ind for formueskat.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om erhvervslivets og Venstres kritik af Socialdemokratiets formueskat, og S's forslag gengives kun gennem kritikernes advarsler uden at nogen forsvarer det. SF og Enhedslisten nævnes kun kort som fortalere til sidst. Det giver en svag til tydelig hældning til højre i en konkret dansk skattestrid.

TV2 Østjylland fortæller om Mia Møller fra Randers, der efter sin tiårige søn Williams pludselige død på en ferie i Hundested modtog en regning på 8000 kroner for sønnens hjemtransport. Regionsrådsmedlem Nicolai Estrup (DF) i Region Midtjylland vil nu rejse sagen i Regionsrådet for at sikre gratis hjemtransport af afdøde. Det er uklart, om det er en regional opgave, og om sagen kan komme på dagsordenen 18. marts.

Hvorfor: Artiklen lader DF's regionsrådsmedlem Nicolai Estrup sætte dagsordenen med kravet om gratis hjemtransport, mens hverken regionen eller andre partier får plads til at forklare eller svare. Der er tale om en enkelt svag indikator i en ellers nøgtern, menneskeligt fortalt sag.

Artiklen handler om Socialdemokratiets forslag om en formueskat og bringer to iværksættere med modsat syn på forslaget. Aarstiderne-stifter Søren Ejlersen bakker op om skatten, mens OOONO-direktør Christian Walther Øyrabø kalder den et fejlskud. Artiklen nævner også, at politikere fra V, M og LA samt Dansk Industri afviser forslaget.

Hvorfor: Artiklen bringer to erhvervsfolk med modsat syn, men i den politiske del får kun modstanderne af formueskatten plads: V, M, LA og Dansk Industri kritiserer forslaget, mens Socialdemokratiet ikke får mulighed for at forsvare det. Det giver en svag hældning mod højre i en ellers forholdsvis balanceret artikel.

Analysen forklarer, at EU-Kommissionen har meddelt, at Mercosur-handelsaftalen med Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay kan træde i kraft inden sommerferien. Aftalen fjerner op til 90 procent af tolden mellem EU og de fire lande og ses som et EU-svar på USA's toldmure. Analysen fremhæver, at EU øger frihandel, mens USA under Trump fører protektionistisk politik.

Hvorfor: Analysen fremstiller EU's frihandelskurs som positiv og USA's toldpolitik som en underminering af det globale handelssystem i journalistens egne ord. Von der Leyen får lov at sætte dagsordenen med sin "gode nyheder", mens modstanden mod aftalen kun nævnes som faktum uden argumenter. Der er flere tegn i samme retning, men ingen gennemgående kampagne.

Artiklen handler om Socialdemokratiets forslag om en formueskat, som er blevet et centralt emne i valgkampen. Ejerne af Harald Nyborg og Dinero samt Dansk Industri og Liberal Alliance advarer mod forslaget og mener, det vil skade dansk økonomi. Socialdemokratiets politiske ordfører afviser kritikken og siger, at formueskatten skal finansiere velfærd.

Hvorfor: Artiklen lader erhvervslivets og Liberal Alliances kritik af Socialdemokratiets formueskat dominere med seks kritiske kilder mod ét kort forsvar fra S. Rubrikken fremhæver truslen om udflytning som konsekvens af forslaget. Det giver en overvejende ensidig fremstilling, der gavner højrefløjens modstand mod formueskatten.

Artiklen refererer Socialdemokratiets valgudspil om at fjerne ejendomsværdiskatten for boliger under én million kroner og indføre en formueskat på 0,5 procent for formuer over 25 millioner kroner. TV 2 har fået BDO til at beregne effekten, og både BDO, Dansk Industri og Oxfam Danmark udtaler sig om forslagene.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt Socialdemokratiets skatteudspil, men lader to kilder – BDO og Dansk Industri – kritisere forslagene, uden at Mette Frederiksen eller en anden S-repræsentant får plads til at svare på kritikken. Oxfams positive vurdering af formueskatten opvejer noget, men den økonomiske kritik står uimodsagt. Det giver en svag hældning mod højre.

Artiklen handler om, at miljøminister Magnus Heunicke (S) ikke kan garantere, at regeringens lovede nationale råstofplan kommer inden et valg. SF og Danmarksdemokraterne kritiserer meldingen som et løftebrud og et svigt over for byggebranchen, borgerne og miljøet. Artiklen beskriver baggrunden: stigende råstofforbrug, protester mod nye grusgrave og udpegning af Køge Bugt som nationalpark.

Hvorfor: Rubrikken og underrubrikken fremstiller regeringen som løftebryder, og artiklen citerer udelukkende oppositionspartier, der kritiserer ministeren. Ministeren får kun korte svar i slutningen, og der mangler et egentligt forsvar for forsinkelsen. Det giver en svag til moderat hældning mod højre.

Artiklen handler om, at en 23-årig højreekstremistisk aktivist, Quentin Deranque, er død efter et overfald i forbindelse med en protest i Lyon. Den franske regering bebrejder det yderste venstre og partiet La France Insoumise for at have skabt et voldeligt klima, mens LFI afviser ansvar. Der er indledt en drabsefterforskning, og sagen har øget spændingerne mellem Frankrigs yderste højre- og venstrefløj før kommunalvalget i marts.

Hvorfor: Rubrikken og artiklens hovedvinkel tager udgangspunkt i regeringens bebrejdelse af det yderste venstre og LFI for et voldeligt klima, og LFI's forsvar får kun kort plads. Det giver en svag hældning til højre, men artiklen bringer også LFI's afvisning og flere nuancerende oplysninger.