Se selv – alle artiklerne

TV 2 har gennemgået partiernes indberettede udgifter til politiske kampagner på platformen politiskreklame.dk under valgkampen frem mod folketingsvalget 24. marts. Socialdemokratiet har brugt flest penge, men justitsminister Peter Hummelgaard har på et pressemøde hævdet, at de blå partiers kasser bugner af bidrag. To professorer vurderer, at tallene ikke understøtter hans fortælling, og Hummelgaard erkender, at han ikke har dokumentation.

Hvorfor: Rubrikken og mellemrubrikken fremstiller Hummelgaards udsagn som forkert og hyklerisk, og eksperterne kritiserer ham uden at forsvare hans synspunkt. Artiklen giver ham ordet, men vinklen er klart kritisk over for Socialdemokratiet og formueskat-kampagnen.

Venstre-formand Troels Lund Poulsen siger i TV 2-programmet 'Højskolen', at Venstre ikke kan gå i regering med Radikale Venstre. Som begrundelse henviser han til Radikale Venstres ageren under regeringsforhandlingerne i 2022, hvor partiet efter hans vurdering 'sprængte sig selv i luften'. Han afviser også regeringssamarbejde med Alternativet, Enhedslisten og SF.

Hvorfor: Artiklen gengiver alene Venstre-formand Troels Lund Poulsens udmelding og hans kritik af Radikale Venstre for at have 'sprængt sig selv i luften' i 2022. Radikale Venstre får hverken ordet eller en gengivelse af deres syn på forløbet, så kritikken står uimodsagt. Det er en svag hældning til højre i en kort artikel.

Magtens Morgenbrief undersøger, hvem der oprindeligt bragte idéen om at afskaffe store bededag til bordet under regeringsforhandlingerne i 2022. Alle tre regeringspartier afviser at stå bag, og artiklen sporer idéen tilbage til 2012, hvor Mette Frederiksen som beskæftigelsesminister og finansminister Bjarne Corydon forhandlede om at fjerne en helligdag. To tidligere rådgivere vurderer, at sagen gør mest ondt på Socialdemokratiet.

Hvorfor: Artiklen sporer systematisk store bededags-idéen tilbage til Mette Frederiksen og Socialdemokratiet med ladede formuleringer som 'ingen ringere end' og 'slået en helligdag ihjel'. Den ene rådgiverkilde siger direkte, at sagen gør mest ondt på S, mens Venstre fremstilles som mindre berørt, og S's eget svar på anklagen mangler. Det giver en svag til tydelig hældning mod højre.

Enhedslisten kritiserede i et Facebook-opslag Linak-ejer Bent Jensen for at true med at stoppe sine lokale bidrag, hvis formueskatten bliver indført. Sønderborgs socialdemokratiske borgmester Erik Lauritzen kalder opslaget utilgiveligt og for lavt et niveau, mens Enhedslistens gruppeformand Peder Hvelplund afviser kritikken. Borgere i Sønderborg er enige i, at opslaget bliver for personligt.

Hvorfor: Rubrikken og underrubrikken rammer Enhedslisten negativt ved at gøre borgmesterens kritik til historien, og to borgere citeres enigt kritiske. Enhedslisten får kun et kort forsvar, mens kritikken fylder det meste af artiklen. Derfor hælder artiklen mod højre i den konkrete strid om formueskat.

Artiklen beskriver, at ingen af de tre regeringspartier vil tage ansvaret for idéen om at afskaffe store bededag som fridag. Mette Frederiksen afviser i Go' Morgen P3, at det var Socialdemokratiets idé, efter at Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen har afvist det samme. Artiklen bringer også Rasmus Jarlovs udlægning af, at Mette Frederiksen under regeringsforhandlingerne i 2022 sagde, at Socialdemokratiet ønskede afskaffelsen.

Hvorfor: Journalisten peger selv på Socialdemokratiet som det eneste tilbageværende ophav og bruger ironiske vendinger som 'men ak'. Samtidig får Rasmus Jarlovs udlægning om, at Mette Frederiksen selv bragte idéen på banen, plads uden at Socialdemokratiet får mulighed for at svare på netop den påstand. Vinklen rammer dermed regeringspartiet Socialdemokratiet og gavner blå blok.

Venstre foreslår at sænke benzin- og dieselafgifterne til EU's minimumssatser resten af 2026 for at hjælpe bilister, der oplever stigende brændstofpriser på grund af situationen i Mellemøsten. Ifølge partiet vil det koste cirka 3,5 milliarder kroner og gøre benzinen mere end 2,50 kroner billigere per liter. Forslaget er en udbygning af en udmelding fra økonomiminister Stephanie Lose i den foregående uge.

Hvorfor: Artiklen refererer udelukkende Venstres udspil og dets egne beregninger og citater, uden at andre partier eller kritikere af forslaget kommer til orde. Det giver en svag hældning til højre, fordi Venstres økonomiske linje sætter dagsordenen uden modspil. Der er tale om et kort nyhedsreferat af et udspil, ikke en kampagne.

Enhedslisten har lagt et Facebook-opslag op, hvor virksomhedsejeren Bent Jensen fra Linak kritiseres for ikke at ville betale formueskat. Bent Jensen kalder opslaget uforskammet, og flere blå folketingskandidater i Sydjylland tager afstand fra det. Enhedslistens Peder Hvelplund forsvarer opslaget.

Hvorfor: Rubrikken overtager virksomhedsejerens raseri mod Enhedslisten, og artiklen lader tre blå kandidater kritisere partiet, mens Enhedslisten kun får et kort forsvar. Vinklen stiller Enhedslisten som den kritiserede part i en konkret strid om formueskat, hvilket samlet gavner højrefløjen.

P1 Orientering har talt op, at ni ud af 79 SF-folketingskandidater har betalt for politisk annoncering på Facebook og Instagram. To forskere vurderer, at det er i strid med Metas retningslinjer og EU's forordning om politisk reklame. Ingen af de ni kandidater vil stille op til interview, men SF's presseafdeling svarer skriftligt, at partiet er stoppet med at annoncere på sociale medier.

Hvorfor: Artiklen rammer SF med rubrikken "taget i forbudt reklame" og beskriver Jacob Mark som "uheldigt bemærket", før reglerne er forklaret. De ni kandidater afviser interview, og kun partiets skriftlige svar bringes til sidst, mens det ikke undersøges, om andre partier har gjort det samme. Det giver en svag til moderat hældning mod højre i en valgkampssag om SF.

Artiklen refererer nye tal fra Københavns Kommune, som viser at antallet af borgere, der er blevet sat ud af deres bolig, er faldet fra 127 til 92 fra december 2024 til december 2025. Tallene fremhæves som et modstykke til socialborgmester Karina Vestergård Madsens (EL) advarsel om, at kontanthjælpsreformen ville skabe en "tsunami af hjemløse". Borgmesteren holder dog fast i sin kritik og peger på regeringens pulje til midlertidigt huslejetilskud.

Hvorfor: Artiklen sætter socialborgmesterens advarsel op mod tal, der viser det modsatte, og bruger formuleringer som "stik mod det modsatte er sket". Borgmesteren får ganske vist lov at svare, men rammen er, at hendes forudsigelse var forkert, hvilket gavner reformens afsendere på højrefløjen.

Magtens Morgenbrief beskriver Socialdemokratiets pressemøde om et nyt udlændingeudspil, hvor journalisternes spørgsmål i stedet kom til at handle om formueskat, partistøtte og regeringsdannelse. To tidligere rådgivere vurderer, at pressemødet bidrog til billedet af en kampagnemaskine i problemer, og artiklen nævner en måling, der peger på under 20 procents opbakning til partiet.

Hvorfor: Artiklen er en politisk analyse, der gentagne gange rammer Socialdemokratiet ind som et presset parti, der laver afledningsmanøvrer og skadeskontrol. Journalisten bruger to kilder, der begge konkluderer, at S's kampagne er gået i stå, og slutter selv med at antyde, at partiet ikke har rettet op. Der er ingen modsatrettede vurderinger eller forsvar for S's udlændingeudspil, hvilket samlet gavner blå blok.

Fem blå partier – Venstre, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne – lover i en fælles kronik i Jyllands-Posten at ophæve forbuddet mod kernekraft, hvis der er blåt flertal efter valget. Venstres formand Troels Lund Poulsen skriver på X, at kernekraft potentielt kan supplere sol og vind, og at et forældet forbud ikke må stoppe forskning.

Hvorfor: Artiklen refererer udelukkende de fem blå partiers fælles løfte og Venstres begrundelse for at ophæve kernekraftforbuddet. Ingen modstandere af kernekraft eller andre partier får plads til at svare. Det er en svag ensidighed i en kort nyhed, som primært gavner blå blok.

Komikeren Anders Matthesen siger til Ekstra Bladet, at Socialdemokratiets ministre har misbrugt hans udtalelser i valgkampen. Både Sophie Hæstorp Andersen og Rasmus Stoklund brugte hans ord i opslag om formueskat, som siden er slettet. Artiklen nævner også, at Suspekt har kritiseret Danmarksdemokraterne, og at Socialdemokratiet brugte Birthe Kjærs sang uden tilladelse.

Hvorfor: Artiklen bygger på Anders Matthesens og andre kunstneres kritik af Socialdemokratiets brug af deres udtalelser og sange i valgkampen. S-ministrene og partiet får ikke plads til at svare på kritikken, og journalistens formulering om, at kunstnerne "er blevet vrede", forstærker den negative vinkel mod S. Der er ingen modsvar fra Socialdemokratiet, mens Danmarksdemokraterne kun nævnes kort i en lignende sag.

Artiklen beskriver, hvordan Socialdemokratiets formueskatforslag igen blev bragt op på et pressemøde, hvor Mette Frederiksen og Christian Rabjerg Madsen blev spurgt til beregningerne bag forslaget. Artiklen nævner kritik fra skatteeksperter og en kampagne fra 15 erhvervsorganisationer mod forslaget.

Hvorfor: Artiklen refererer kritik fra skatteeksperter og erhvervsorganisationer mod Socialdemokratiets formueskatforslag, mens partiets egne svar er korte og ikke understøttes af andre kilder. Journalisten bruger formuleringen om, at forslaget har 'forvirret' både iværksættere og partier, hvilket rammer S negativt. Der er ingen indikatorer, der peger i den modsatte retning.

15 erhvervsorganisationer, anført af Dansk Industri, har startet en kampagne mod Socialdemokratiets forslag om en formueskat. Kampagnen spørger "Hvem skal eje Danmark?" og hævder, at skatten vil ramme hele Danmark og gøre det sværere at holde danske virksomheder på danske hænder.

Hvorfor: Artiklen refererer alene erhvervsorganisationernes kampagne og Dansk Industris kritik af Socialdemokratiets formueskat, uden at partiet eller andre fortalere for forslaget får plads. Det er en kort nyhed, hvor den ene side i en konkret dansk skattestrid sætter dagsordenen, hvilket giver en svag hældning til højre.

Magtens Morgenbrief gennemgår Socialdemokratiets valgkamp, hvor partiets forslag om formueskat er blevet rodet efter kritik fra iværksætteren Villads og efter Birthe Kjærs utilfredshed med brugen af hendes sang. Ifølge to tidligere rådgivere er der kommet grus i S-kampagnemaskinen, og partiet overvejer nu at skifte fokus til drikkevand og udlændingepolitik. Artiklen slutter med en morsom historie om en konservativ landbrugsordfører, der fremviste en uruguayansk bøf.

Hvorfor: Artiklen bruger gennemgående ladede og ironiske formuleringer om Socialdemokratiets valgkamp ('kørt af sporet', 'feberredninger', 'sort snak', 'løbet tør for benzin'), mens Venstres formand får direkte ros. Kritikken af S understøttes af to kilder, men partiets eget svar gengives kort og ironisk, og der er ingen modvægt til det negative billede. Det giver en svag til moderat hældning mod højre.

Artiklen handler om, at flere danske iværksættere er bekymrede for Socialdemokratiets forslag om en formueskat, selvom partiet har forsikret, at skatten ikke vil ramme dem. Socialdemokratiets politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen har på X forklaret, at virksomheder vil blive værdiansat ud fra bogførte værdier og ikke markedsværdien. Iværksættere og Dansk Erhverv efterlyser større klarhed om, hvordan skatten konkret skal udformes.

Hvorfor: Artiklen fokuserer på iværksætteres og Dansk Erhvervs bekymring for Socialdemokratiets formueskat, mens partiets egne argumenter kun refereres kort. Rubrikken fremhæver bekymringen 'trods' S-meldingen, hvilket giver et negativt indtryk af forslaget. Der er ingen modsvar fra S ud over den korte forklaring, og kritikken står uimodsagt.

Artiklen handler om Socialdemokratiets udspil om en formueskat og den forvirring, der er opstået efter Mette Frederiksens udtalelser i en TV 2-debat om, hvorvidt små iværksættere omfattes. Blå partier og en økonomiprofessor kritiserer uklarheden, mens S's politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen afviser, at der er tvivl.

Hvorfor: Rubrikken og flere journalistformuleringer ("pludselig", "mere vævende", "måtte trække lidt i land") rammer Socialdemokratiets formueskat og Mette Frederiksen negativt. Kritikken fra K, DD, V og en professor fylder det meste, mens S kun får et kort forsvar til sidst. Der er tale om flere tegn i samme retning, men ikke en gennemgående kampagne.

Artiklen handler om forvirring omkring Socialdemokratiets forslag om formueskat, efter at Mette Frederiksen i en tv-duel sagde, at iværksættere ikke skal beskattes af værdier, der kun eksisterer på papiret. Flere partier og erhvervsorganisationer kritiserer forslaget og mener ikke, at regnestykket går op, mens Socialdemokratiets politiske ordfører afviser kritikken og fastholder provenuet på 6,5 milliarder kroner.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik fremstiller Socialdemokratiets formueskat som forvirrende og økonomisk uholdbar, hvilket er et svagt negativt signal mod S. Artiklen bringer dog S's forsvar gennem Christian Rabjerg Madsen, og kritikken kommer fra flere sider, så hældningen er svag.