Se selv – alle artiklerne

Danmark betaler årligt 750.000 kroner i kommunale ejendomsskatter og afgifter for den russiske ambassade i København som led i en gensidighedsaftale fra 1982, hvor Rusland tilsvarende dækker udgifter for Danmarks ambassade i Moskva. Danmarksdemokraternes finansordfører Dennis Flydtkjær og Liberal Alliances udenrigsordfører Lars-Christian Brask vil have aftalen opsagt. Udenrigsministeriet oplyser, at aftalen gælder til udgangen af 2051 og er en del af de diplomatiske forbindelser.

Hvorfor: Artiklen lader Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance kritisere aftalen med egne citater, mens regeringen kun kommer til orde gennem Udenrigsministeriets skriftlige redegørelse. Der er ingen politisk forsvarer af aftalen, hvilket giver oppositionen på højrefløjen mest plads. Kritikken er dog sagligt refereret med aftalens gensidighed og varighed, så hældningen er svag.

DR bringer et portræt af den franske socialdemokrat Raphaël Glucksmann, der er valgt som partiets præsidentkandidat ved primærvalget. Artiklen beskriver hans proeuropæiske profil, bruddet med den yderste venstrefløj og Jean-Luc Mélenchon samt hans svagheder og placering i meningsmålingerne.

Hvorfor: Artiklen er et portræt, der både fremhæver Glucksmanns styrker og svagheder, og den citerer ikke Mélenchon selv. Journalistens egne karakteristikker af Mélenchon som 'meget omdiskuteret', 'kolerisk' og 'kontroversiel' er negative, mens den venstreorienterede Glucksmann beskrives mere neutralt. Det giver en svag hældning mod højre, men grundlaget er spinkelt.

Regeringens finanslovsudspil løfter Arne-pensionen med 1,56 mia. kr. i 2030, mens seniorpensionen forringes med 800 mio. kr. Forringelsen møder kritik fra Gigtforeningen, Dansk Sygeplejeråd, Enhedslisten og Venstre, mens finansminister Peter Hummelgaard forsvarer at flytte penge mellem ordningerne. Seniorpensionen er forligsbelagt, og regeringen skal have alle forligspartier med for at gennemføre ændringen.

Hvorfor: Rubrikken rammer Socialdemokratiets Arne-pension som en prestigeordning, hvor nedslidte seniorpensionister betaler prisen, og journalisten opsummerer forargelsen fra fagforeninger og modstandere, før regeringen får ordet. Kritikken fylder det meste af artiklen, mens Hummelgaards forsvar er kort og placeret til sidst, hvilket samlet set gavner den blå kritik af regeringens udspil.

Artiklen beskriver, at både indkomst- og formueuligheden i Danmark er steget i den periode, Socialdemokratiet har haft regeringsmagten. Finansminister Peter Hummelgaard erkender i Deadline, at uligheden er steget, men afviser at se det som en falliterklæring og peger på strukturelle kræfter og Arne-pensionen. Den tidligere direktør i Danmarks Statistik Niels Ploug bekræfter den stigende ulighed.

Hvorfor: Artiklen er kritisk journalistik, der konfronterer Socialdemokratiet med partiets eget løfte om lavere ulighed og den faktiske udvikling. Rubrik og journalistens egne formuleringer rammer regeringspartiet negativt, men Hummelgaard får plads til at svare og forklare sig. Derfor en svag til moderat hældning mod højre.

TV 2 beskriver nye CEPOS-beregninger, der viser, at cirka 18.000 af de 81.000 hjemmeboende unge, som regeringen vil fjerne SU'en for, kommer fra familier, der før folketingsvalget fik en fødevarecheck. Artiklen bringer kritik fra Liberal Alliance og Enhedslisten af regeringens kurs og gengiver statsminister Mette Frederiksens svar fra dagen før.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om kritik fra CEPOS, Liberal Alliance og Enhedslisten af regeringens SU-forslag, og journalisten forstærker kritikken med egne formuleringer om SF's holdningsskifte og ministre, der "trak i land". Regeringen får kun plads til sidst med Mette Frederiksens korte svar fra dagen før, og kritikken af Socialdemokratiet står uimodsagt. Der er flere tegn i samme retning, men også et vist modspil, så hældningen er svag til moderat.

Artiklen beskriver, hvordan SF og Radikale Venstre nu i regeringssamarbejde vil fjerne SU'en for 81.000 hjemmeboende unge med forældreindkomster over 710.000 kroner, selvom partilederne tidligere har talt imod at skære i SU'en. SF's partileder Pia Olsen Dyhr og politisk ordfører Sigurd Agersnap afviser løftebrud, mens SFU's politiske leder Magnus Flensborg kritiserer forslaget. Også Martin Lidegaard (RV) konfronteres med tidligere udtalelser, mens Radikal Ungdom bakker op.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik fremstiller SF's SU-ændring som et løftebrud, og journalisten opsummerer selv, at partiet har kæmpet imod. Kritikken fra SFU og de gentagne konfrontationer af Pia Olsen Dyhr og Martin Lidegaard trækker i samme retning. Der er ingen tilsvarende positiv fremstilling af forslaget eller af regeringspartierne bag det.

Artiklen beskriver, at belægningen i de danske fængsler er på det højeste niveau nogensinde med 4.650 indsatte mod 4.300 pladser. Styrelsen for Danmarks Fængsler og Fængselsforbundet peger på konsekvenser for indsatte og personale, mens retsordførere fra LA, K og DF kritiserer regeringens manglende kapacitet. Der er udsigt til yderligere pres fra kommende strafskærpelser.

Hvorfor: Artiklen lader udelukkende retsordførere fra LA, K og DF kritisere regeringens fængselskapacitet, mens regeringen ikke får plads til at svare. Rubrikken fremhæver LA's udsagn om en "skandale for regeringen". Det giver en svag til tydelig hældning til højre i en konkret dansk strid.

Artiklen handler om regeringens forslag om at fjerne SU til hjemmeboende unge, hvis forældrene har en samlet årsindkomst over 710.000 kroner. Finansminister Peter Hummelgaard (S) forsvarer forslaget og kalder det en indkomstgrænse for familier med høje indkomster. DF's Anders Vistisen og Enhedslistens Victoria Velasquez kritiserer grænsen og mener ikke, at 710.000 kroner er en høj indkomst.

Hvorfor: Artiklen lader DF og Enhedslisten kritisere regeringens SU-grænse gennem hele teksten, mens finansministeren kun får et kort forsvar. Journalisten understøtter kritikken med medianlønnen og en billedtekst om, at de to oppositionspartier er enige om, at grænsen er forkert. Det giver en svag hældning mod højre, fordi kritikken af S-regeringens forslag dominerer.

Artiklen beskriver, at SF's formand Pia Olsen Dyhr i 2023 talte imod at pille ved SU'en, mens regeringen nu i forslaget til ny finanslov vil fjerne SU til hjemmeboende unge med forældre, der tjener over 710.000 kroner årligt. Elevorganisationerne kalder det et klokkeklart løftebrud, og både Dyhr og Radikales Martin Lidegaard forsvarer forslaget med kompromiser og prioriteringer.

Hvorfor: Rubrik og journalistens egne formuleringer fremstiller især SF og Pia Olsen Dyhr som ansvarlige for et løftebrud, og Radikale Venstre rammes af samme vinkel. Kritikken fra elevorganisationerne får bred plads, mens forsvaret kun kommer fra de kritiserede partier selv. Artiklen gavner derfor blå blok svagt til moderat.

Regeringen vil ikke forlænge elbilers undtagelse fra registreringsafgift, hvilket betyder, at elbiler over 366.000 kroner bliver dyrere fra 2027. Ændringen er en del af finansieringen af finanslovsforslaget, som ifølge Berlingske også omfatter SU-besparelser, højere beskæftigelseskrav til dimittenddagpenge og loft over rentefradrag. Dansk Industri, FDM og Mobility Denmark kritiserer afgiftsstigningen.

Hvorfor: Artiklen refererer regeringens beslutning om at lade elbilers afgiftsundtagelse udløbe, men lader kun DI, FDM og Mobility Denmark komme til orde med kritik. Regeringen citeres ikke med et forsvar, og kritikken står dermed uimodsagt. Det er en svag hældning til højre, fordi kritikken af en afgiftsstigning på biler trækker i blå retning.

Artiklen handler om kritik af klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (Radikale Venstre), fordi hun ikke vil sætte en konkret slutdato for brug af gas til opvarmning af private hjem. Kritikken kommer fra Alternativets energiordfører Anna Bjerre, De Konservatives energiordfører Anders Storgaard, Dansk Fjernvarme og Dragør-borgmester Kenneth Gøtterup. Artiklen fremhæver, at Nawa tidligere selv krævede en slutdato, og at der i 2025 blev opstillet over 4.400 nye gasfyr.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om kritik af den radikale minister Samira Nawa fra Alternativet, De Konservative, Dansk Fjernvarme og en konservativ borgmester, og kritikken står uimodsagt, fordi ministeren ikke vil forholde sig til den. Journalisten fremhæver desuden, at Nawa før valget selv krævede en slutdato, hvilket forstærker indtrykket af løftebrud. Kritikken rammer et regeringsparti på venstrefløjen, mens den konservative kritik får plads, hvilket samlet gavner højrefløjen svagt.

Artiklen beskriver, hvordan Campus Odsherred i Asnæs jævnligt bruger narkohunden Herman til at søge efter narko blandt eleverne. Den konservative retsordfører Mai Mercado deltager i en razzia og vil have en pulje til narkohunde på ungdomsuddannelser med i forhandlingerne om SSA-reserven. En rundringning viser, at flere sjællandske gymnasier ikke ønsker narkohunde.

Hvorfor: Rubrikken overtager De Konservatives positive vinkel med formuleringen 'Det er helt fantastisk', og artiklen lader Mai Mercado være hovedkilde uden at bringe kritik fra andre partier. De to kritiske rektorer udtaler sig kun om deres egne skolers behov, ikke om forslaget, så forslaget fremstår uden politisk modspil.

Artiklen er en optakt til det svenske riksdagsvalg 13. september 2026 og gennemgår seks forhold, læseren bør holde øje med: blokopgøret, Socialdemokraternes størrelse, kampen om at være største borgerlige parti, Venstrepartiets skandaler, Liberalerne ved spærregrænsen og muligheden for en midterregering. Den refererer meningsmålinger og beskriver partiernes samarbejdsrelationer.

Hvorfor: Artiklen er et nøgternt valgoptakt med målinger og partiernes samarbejdsrelationer. Den eneste egentlige skævhed er den kritiske indramning af det svenske Venstreparti, hvis regeringsduelighed journalisten selv drager i tvivl og lader flere kritikere gentage. Det gavner svagt den borgerlige side, men der er ingen kobling til dansk politik.

Artiklen handler om, at Skattestyrelsen har kontrolleret private solcelle- og vindmølleejere og fundet knap 2.000 anlæg, der har overskredet effektgrænsen på 6 kilowatt i nettoafregningsordningen. Lemvig-borgeren Nils-Jørn Krejberg har fået en efterregning på 10.000 kroner for en minimal overproduktion, og både han, mølleproducenten THYmøllen og Danmarksdemokraternes energiordfører Mads Fuglede kritiserer sanktionerne. Skatteminister Jakob Engel-Schmidt svarer, at han har forståelse for oplevelsen, men ikke vil ændre reglerne, da ejerne kan søge tilbage i ordningen.

Hvorfor: Artiklen lader Danmarksdemokraternes krav om at sløjfe efterregningerne og genindføre ordningen stå uden modspil fra andre partier, og mellemrubrikken fremhæver partiets ordfører som den kritiske stemme. Skatteministeren får ganske vist plads til at svare, men kritikken af reglerne bærer artiklen, hvilket samlet set gavner den blå side i en konkret strid om afgiftsreglerne.

Den spanske udenrigsminister José Manuel Albares kræver på vej til et EU-udenrigsministermøde i Irland samme solidaritet fra EU-landene i Ceuta-krisen, som Spanien tidligere gav Danmark og Grønland i striden med USA. Artiklen refererer, at omkring 72.000 migranter i slutningen af juli krydsede grænsen fra Marokko til Ceuta, og at der stadig var mellem 2.000 og 5.000 migranter tilbage. Den nævner også, at Mette Frederiksen under krisen sammen med Giorgia Meloni skrev et åbent brev og foreslog at overveje at suspendere Spanien fra Schengen, hvilket europæiske socialdemokrater kritiserede.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af den spanske ministers udtalelser. Men kritikken af Mette Frederiksen gengives uden at den danske statsminister eller regeringen får plads til at svare, og det trækker i blå retning. Der er kun tale om et enkelt svagt tegn.

Magtens Morgenbrief analyserer Venstres udspil om betinget statsborgerskab som et forsøg på at presse Mette Frederiksen (S) og sætte Socialdemokratiet i et dilemma i udlændingepolitikken. To tidligere rådgivere i Statsministeriet, Thomas Juul-Dam og Jacob Bruun, kalder statsborgerskab en vindersag for oppositionen og roser Venstres kreativitet. Artiklen nævner også, at Venstre ved en fejl sendte udspillet med interne kommentarer til en DR-journalist, hvoraf det fremgår, at to forslag blev taget ud.

Hvorfor: Analysen rammer Venstres udspil ind som en kreativ 'dobbelt drillepind', der sætter Socialdemokratiet i et dilemma, og Mette Frederiksen fremstilles som den, der risikerer at stå slap. Venstre får ros af kilderne for forslaget, mens SF, Radikale Venstre og Moderaterne kun nævnes som mulige modstandere uden at få plads. Der er tale om en analyse med en klar vinkel, men uden gennemgående ladede ord.

Artiklen refererer fra et kommende møde på Københavns Rådhus, hvor politikere og udlejningsfirmaer skal diskutere løsninger på "cykelkaosset" med el-delecykler og turister. Overborgmester Sisse Marie Welling (SF) har luftet et forslag om cykelhjelme i en særlig farve til turister, og både Donkey Republic, Cyklistforbundet og Voi afviser eller forholder sig kritisk til idéen. Branchen peger i stedet på bedre kommunale reguleringsmuligheder og oplæring af turister.

Hvorfor: Artiklen stiller en SF-overborgmesters hjelmforslag op til afvisning fra både udlejningsbranchen og Cyklistforbundet, og hun får ikke selv ordet til at forsvare idéen. Der er kun ét svagt tegn i form af kildevalget, og emnet er en lokal servicesag uden en egentlig partipolitisk strid. Hældningen er derfor svag og usikker.

Artiklen refererer en ny Epinion-måling for DR og Altinget, hvor SF-formand Pia Olsen Dyhrs popularitet falder fra +22 til +8 procentpoint. Faldet sættes i forbindelse med sagen om ansættelsen af Thomas Nystrøm som særlig rådgiver. SF står fortsat til 12,1 procent af stemmerne, og partiet ønsker ikke at kommentere målingen.

Hvorfor: Artiklen er en nøgtern målingsartikel, men rubrikken "styrtdykker" og journalistens ironiske bemærkninger om SF's manglende opstilling trækker i negativ retning for SF og Pia Olsen Dyhr. Kritikken af rådgiveransættelsen står uimodsagt, og partiet får ikke plads til at svare. Derfor en svag til moderat hældning mod højre.