Se selv – alle artiklerne

Artiklen gennemgår, hvordan danske partier screener folketingskandidater, med udgangspunkt i at Liberal Alliance og Borgernes Parti ekskluderede nyvalgte folketingsmedlemmer få dage efter valget. Valgforsker Kasper Møller Hansen forklarer, at centraliserede screeningsprocesser hos Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti har været succesfulde, mens nye partier med svage lokalorganisationer har sværere ved at screene.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af partiernes screeningsprocesser med en ekspert som hovedkilde. To blå partier (Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti) fremhæves som succesfulde uden modspil, mens Socialdemokratiet også roses, hvilket samlet giver en svag hældning mod højre.

Portræt af Dansk Folkepartis EU-parlamentariker Anders Vistisen, der som chief whip for gruppen Europæiske Patrioter arbejder for at samle den yderste højrefløj i Europa-Parlamentet. Artiklen beskriver, hvordan brandmuren mod højrefløjen er begyndt at slå revner, og hvordan et nyt flertal mellem de kristenkonservative og højrefløjen er opstået. Den tyske socialdemokrat René Repasi kritiserer samarbejdet, mens Vistisen afviser kritikken.

Hvorfor: Artiklen er et portræt, hvor Anders Vistisen er hovedkilden og får langt mest plads, mens kritikeren René Repasi kun citeres kort. Journalisten beskriver Vistisen positivt som nøgtern og strategisk og bruger en rubrik, der fremstiller ham som en, der vil forandre Europa indefra. Det giver en svag hældning til højre.

DR's politiske analyse ser tilbage på 2025 med tre nedslag: Trumps indsættelse og pres på Grønland, Mette Frederiksens tale på Folkemødet i Allinge og det borgerlige konvent i Fredericia. Analysen beskriver et år med blå samling og rød splittelse, en SVM-regering med resultater men skrumpende opbakning, og et historisk dårligt forhold mellem Danmark og USA.

Hvorfor: Analysen beskriver et år med blå samling og fremgang for DF og Venstre, mens Socialdemokratiet og Moderaterne fremstilles som svækkede med dårlige målinger og et katastrofalt kommunalvalg. Journalisten bruger farvede formuleringer som "en våd klud til SF" og "iskold skulder til Enhedslisten", og Trumps Grønlandspolitik kaldes "aggressiv". Flere tegn peger i samme retning, men analysen er også nøgtern om regeringens resultater.

TV 2's politiske analytiker Ask Rostrup gør status over kommunalvalget 2025, der afsluttes med det konstituerende møde i Halsnæs 15. december. Analysen fremhæver kvindelige politikere som valgets hovedpersoner og ser Socialdemokratiets store tilbagegang som valgets centrale historie med blik mod folketingsvalget.

Hvorfor: Analysen bruger ladede ord som 'kollaps', 'ligkiste' og 'hjemsøge' om Socialdemokratiets valgresultat og gør S' nederlag til valgets centrale historie. Samtidig roses Venstres konstituering som 'solidt politisk håndværk', og SF's, de Konservatives og DF's fremgang fremhæves positivt. Der er flere tegn i samme retning, men artiklen er en analytisk status over et faktisk valgresultat, hvor S reelt tabte stort.

TV 2 tegner et portræt af Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt og giver tre forklaringer på, hvorfor partiet er gået fra nedsmeltning til fremgang i meningsmålingerne. Artiklen peger på hans tidlige fokus på fødevare- og energipriser, hans evne til at hente stemmer fra Socialdemokratiet og hans store rækkevidde på sociale medier. Samtidig rejses spørgsmålet, om han er toppet for tidligt, og om hans afvisning af at gå i regering med Lars Løkke Rasmussen kan spænde ben for blå blok.

Hvorfor: Artiklen er en analyse, der primært forklarer Dansk Folkepartis fremgang gennem rosende journalistiske formuleringer om Messerschmidt som strategisk dygtig ('katten med mindst ni liv', så dagsordenen først). Regeringen fremstilles samtidig som reaktiv og bagud ('halser efter', 'har tydeligvis erkendt, at den har travlt'). Der er dog også kritiske spørgsmål til Messerschmidt, og artiklen er ikke gennemgående ensidig.

Regeringen præsenterer syv initiativer for at begrænse optaget af studerende fra Bangladesh og Nepal på danske universiteter. Initiativerne omfatter skærpede adgangskrav, højere studiegebyrer, forbud mod at medbringe ægtefæller og kortere jobsøgningsophold. Dansk Folkeparti kritiserer planen som lappeløsninger og kræver ministerens afgang.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt regeringens plan og giver både ministrene og DF plads. Men mellemrubrikken 'S-næstformand i klemme' og journalistens spørgsmål om, hvorvidt Stærke har svigtet, rammer Socialdemokratiet uden at Stærke selv får mulighed for at svare. Det giver en svag hældning mod højre i en i øvrigt balanceret artikel.

Retten i Aarhus afgjorde tirsdag, at Aarhus Kommune ikke skal betale erstatning til Amal, der som 16-årig blev sendt på genopdragelse i Somalia. Dansk Folkepartis Anders Vistisen kalder dommen en skandale og vil efter sommerferien fremsætte et lovforslag om skærpet handlepligt for kommunerne.

Hvorfor: Artiklen refererer dommen nøgternt, men lader derefter udelukkende Dansk Folkeparti og Anders Vistisen sætte dagsordenen med kravet om skærpet handlepligt. Hverken regeringen, Aarhus Kommune eller andre partier får plads til at forholde sig til forslaget, hvilket giver DF en uimodsagt platform. Det er en svag hældning til højre.

Artiklen beskriver, hvordan kulturpolitiske ordførere fra Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti opfordrer DR's kommende generaldirektør Bjarne Corydon til at rydde op i DR. De peger på behov for mindre bureaukrati, større troværdighed og et mere nuanceret politisk billede. Corydon selv vil ikke udpege konkrete opgaver endnu.

Hvorfor: Artiklen lader udelukkende borgerlige kulturordførere kritisere DR og den kommende generaldirektør, mens hverken røde politikere eller DR's ledelse får plads til at svare på kritikken. Corydon citeres kun kort og afvisende uden at gå i detaljer, og kritikken af DR's 'venstreorienterede' dækning står uimodsagt. Det giver en overvejende ensidig vinkel, der gavner borgerlige partiers dagsorden om DR.

Artiklen handler om, at Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt under et besøg på Donald Trumps resort Mar-a-Lago ikke fik et møde med Trump, men talte ved en konservativ konference og mødte personer i Trumps inderkreds. TV 2's politiske kommentator Noa Reddington kalder det et scoop, at Messerschmidt er til stede i Mar-a-Lago, mens regeringen ikke kan få den kommende præsident i tale.

Hvorfor: Artiklen fremhæver, at Morten Messerschmidt har fået adgang til Trumps magtcentrum, mens regeringen ikke kan få Trump i tale, og TV 2's kommentator kalder det et scoop. Der er ingen modsatrettede kilder eller kritik af DF-formandens besøg, men fremstillingen bygger især på kilders vurderinger og er kun svagt skæv.

Udenrigsministeriet har købt en ny chefbolig til Danmarks FN-ambassadør i New York for en samlet forventet udgift på 86,7 millioner kroner. Købet blev vedtaget i Finansudvalget i marts, men er først nu offentliggjort. Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne stemte imod og kalder købet vanvittigt og ude af proportioner.

Hvorfor: Artiklen refererer nøgternt aktstykket og ministeriets begrundelse, men kritikken kommer udelukkende fra DF, og Udenrigsministeriet får ikke plads til at svare på kritikken. Det giver en svag hældning til fordel for DF's kritik af regeringens boligkøb.

Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt kræver, at Danmark skruer ned for støtten til Ukraine, medmindre andre NATO-lande bidrager mere. Han mener, at regeringen skal indse, at Ukraine næppe kan vinde krigen og bør acceptere territoriale afgivelser i en fredsløsning. Artiklen bringer tal for dansk støtte og gengiver Zelenskyjs udmelding om betingelser for en våbenhvile.

Hvorfor: Artiklen er bygget op omkring DF-formand Morten Messerschmidts krav om at skære i Ukraine-støtten, og han får hele artiklen til at fremføre sit synspunkt. Regeringen, som kritiseres for at navigere med 'skyklapper', får ikke plads til at forsvare sin Ukraine-politik, og de partier, der støtter kursen, er helt fraværende. Dermed sætter DF dagsordenen uden modspil fra den anden side af den danske Ukraine-strid.

Artiklen refererer fra tirsdagens spørgetime i Folketingssalen, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) gik hårdt til især Alex Vanopslagh (LA) og Mona Juul (K). Flere partiledere og folketingsmedlemmer kritiserer efterfølgende statsministerens tone og stil, mens Mette Frederiksen selv kalder det en god politisk debat.

Hvorfor: Rubrikken 'tænder helt af' og journalistens egne ord som 'bandbulle' og 'syrlig bemærkning' fremstiller Mette Frederiksen negativt, og artiklen slutter med Mona Juuls kritik. Kritikken af statsministeren får bred plads gennem K-, DF- og LA-politikere, mens forsvar for hendes stil ikke bringes ud over hendes egne svar. Det gavner blå blok svagt til moderat.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) stopper som social- og boligminister for at blive Socialdemokratiets overborgmesterkandidat i København og afviser at frasige sig sit eftervederlag på op til 30 måneders ministerløn. Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt kalder det "pamperi af værste skuffe", mens Rosenkrantz-Theil henviser til, at eftervederlaget er en del af ministerlønnen. Artiklen sammenligner med Sophie Hæstorp Andersen, der i 2021 frasagde sig eftervederlag fra Region Hovedstaden.

Hvorfor: Rubrikken overtager DF's karakteristik "pamperi af værste skuffe", og journalistens egen indramning om at føre valgkamp på ministerpenge stiller Rosenkrantz-Theil negativt. Kontrasten til Sophie Hæstorp Andersens afkald forstærker den negative vinkel, mens forsvar og kritik af DF's eget forbrug kun kommer i citatform.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) præsenterer en ny abortaftale, hvor den fri abortgrænse hæves fra 12 til 18 uger, de fem regionale abortsamråd erstattes af ét nationalt abortnævn, og 15-17-årige kan få abort uden forældresamtykke. Aftalen er indgået af regeringen og SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet, mens Liberal Alliance og De Konservative er med i dele af aftalen. Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne kritiserer aftalen.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et positivt portræt af sundhedsminister Sophie Løhde (V), der beskrives som 'stolt' og 'glad', og hendes argumenter får stor plads. Kritikken fra DF og DD gengives kort i citater, men uden at modargumenterne udfoldes. Dette giver en svag hældning mod højre.

Et udkast til en politisk aftale om at hæve abortgrænsen fra 12. til 18. graviditetsuge er blevet kendt. Uden for aftalen står blandt andre Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne, hvis ordførere kritiserer udkastet. Artiklen gengiver også Etisk Råds anbefalinger og indholdet af udkastet.

Hvorfor: Artiklen handler om en konkret dansk partipolitisk strid om abortgrænsen, men kun modstanderne fra DF og DD citeres indgående, mens flertallets partier ikke får plads til at forsvare udkastet. Den eneste form for modspil er et ældre citat fra Moderaterne og en mail fra ministeren om, at udkastet justeres. Det giver en svag til moderat hældning til højre.

Artiklen refererer fra Danmarksdemokraternes første landsmøde i Aalborg Kongres og Kultur Center, hvor Inger Støjberg har holdt sin første landsmødetale. Artiklen er bygget op om interviews med fire partimedlemmer og -tilhængere, der forklarer, hvorfor de har forladt Dansk Folkeparti og nu støtter Støjberg. Medlemmerne beskriver Støjberg som jordnær, ærlig og stabil.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om fire medlemmer og tilhængere af Danmarksdemokraterne, der alle roser Inger Støjberg som jordnær, ærlig og stabil, og som beskriver Dansk Folkeparti som præget af uro. Der optræder ingen kilder, der er kritiske over for Støjberg eller partiet, og Dansk Folkeparti får ikke plads til at svare på medlemmernes kritik. Det giver en overvejende ensidig positiv fremstilling af Danmarksdemokraterne og Støjberg.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) har aflyst en planlagt rejse til Indien med dansk eksportfremstød, fordi fem oppositionspartier har ophævet en uskreven clearingaftale forud for afstemningen om afskaffelsen af store bededag. Den konservative leder Søren Pape Poulsen kalder det "pjat" og "politisk show", mens Venstres gruppeformand Lars Christian Lilleholt kalder manøvren formålsløs. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) tager alligevel afsted.

Hvorfor: Rubrikken rammer de fem oppositionspartiers ophævelse ind som et brud på en uskreven regel, der vækker forargelse, og artiklen bæres af kritik fra K og V, mens de fem partier kun får en kort gengivelse af deres begrundelse. Artiklen slutter med Søren Pape Poulsens kritik uden et afsluttende modsvar, hvilket samlet set gavner højrefløjens kritikere af manøvren.

DR's valganalyse gør status efter kommunalvalget 2021. Venstre og De Konservative betegnes som vindere, mens Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er tabere. Analysen beskriver Mette Frederiksens politiske krise, Thulesen Dahls usikre formandspost og Ellemann-Jensens lettelse.

Hvorfor: Analysen udnævner Venstre og De Konservative til vindere og beskriver Socialdemokratiet som valgets taber i en kæmpe skuffelse. Journalisten bruger egne ladede formuleringer som »vælgerlussing«, »dead man walking« og »av, av, av«, der især rammer S, DF og til dels K, mens V og K får positive vendinger. Der er dog også kritik af K's tab af Frederiksberg, og billedet er ikke gennemgående ensidigt.