Se selv – alle artiklerne

TV 2 beskriver, at regeringens plan om lavere moms på fødevarer ventes at koste statskassen 17,4 milliarder kroner ifølge et svar fra skatteminister Jakob Engel-Schmidt til Folketinget. Beløbet er væsentligt højere end de seks milliarder, der tidligere var afsat, og både Danmarksdemokraterne, De Konservative og Cepos er skeptiske. Skatteministeren er ikke vendt tilbage på TV 2's henvendelse.

Hvorfor: Artiklen lader regeringens momsplan stå uden forsvar: skatteministeren er ikke vendt tilbage, og kritikken fra DD, K og Cepos fylder det meste. De kritiske borgerlige partier får dermed lov at sætte dagsordenen mod regeringens økonomiske forslag. Der er dog tale om nøgternt refererede beløb og en saglig ramme, så hældningen er svag til moderat.

Artiklen handler om, at en 31-årig mand er sigtet for vold efter straffelovens paragraf 244 efter et slagsmål ved et storskærmsarrangement på Islands Brygge, hvor en 32-årig svensk mand faldt, slog hovedet og døde. Anklagemyndigheden går efter otte til ti måneders fængsel, hvilket flere retsordførere fra DF, DD og V kritiserer som for lavt. Københavns Politi understreger, at strafpåstanden er foreløbig, og at efterforskningen kan føre til sigtelse efter andre bestemmelser.

Hvorfor: Artiklen lader udelukkende retsordførere fra DF, DD og V kritisere anklagemyndighedens strafpåstand uden at nogen partipolitiker eller juridisk ekspert forsvarer den gældende praksis. Anklagemyndigheden ønsker ikke at kommentere, og politiets forbehold ændrer ikke, at kritikken står uimodsagt. Det giver en svag til moderat hældning mod højre i en retspolitisk sag.

Artiklen gennemgår, hvordan danske partier screener folketingskandidater, med udgangspunkt i at Liberal Alliance og Borgernes Parti ekskluderede nyvalgte folketingsmedlemmer få dage efter valget. Valgforsker Kasper Møller Hansen forklarer, at centraliserede screeningsprocesser hos Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti har været succesfulde, mens nye partier med svage lokalorganisationer har sværere ved at screene.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af partiernes screeningsprocesser med en ekspert som hovedkilde. To blå partier (Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti) fremhæves som succesfulde uden modspil, mens Socialdemokratiet også roses, hvilket samlet giver en svag hældning mod højre.

Komikeren Anders Matthesen siger til Ekstra Bladet, at Socialdemokratiets ministre har misbrugt hans udtalelser i valgkampen. Både Sophie Hæstorp Andersen og Rasmus Stoklund brugte hans ord i opslag om formueskat, som siden er slettet. Artiklen nævner også, at Suspekt har kritiseret Danmarksdemokraterne, og at Socialdemokratiet brugte Birthe Kjærs sang uden tilladelse.

Hvorfor: Artiklen bygger på Anders Matthesens og andre kunstneres kritik af Socialdemokratiets brug af deres udtalelser og sange i valgkampen. S-ministrene og partiet får ikke plads til at svare på kritikken, og journalistens formulering om, at kunstnerne "er blevet vrede", forstærker den negative vinkel mod S. Der er ingen modsvar fra Socialdemokratiet, mens Danmarksdemokraterne kun nævnes kort i en lignende sag.

Artiklen handler om Socialdemokratiets udspil om en formueskat og den forvirring, der er opstået efter Mette Frederiksens udtalelser i en TV 2-debat om, hvorvidt små iværksættere omfattes. Blå partier og en økonomiprofessor kritiserer uklarheden, mens S's politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen afviser, at der er tvivl.

Hvorfor: Rubrikken og flere journalistformuleringer ("pludselig", "mere vævende", "måtte trække lidt i land") rammer Socialdemokratiets formueskat og Mette Frederiksen negativt. Kritikken fra K, DD, V og en professor fylder det meste, mens S kun får et kort forsvar til sidst. Der er tale om flere tegn i samme retning, men ikke en gennemgående kampagne.

TV 2's politiske analytiker Ask Rostrup gør status over kommunalvalget 2025, der afsluttes med det konstituerende møde i Halsnæs 15. december. Analysen fremhæver kvindelige politikere som valgets hovedpersoner og ser Socialdemokratiets store tilbagegang som valgets centrale historie med blik mod folketingsvalget.

Hvorfor: Analysen bruger ladede ord som 'kollaps', 'ligkiste' og 'hjemsøge' om Socialdemokratiets valgresultat og gør S' nederlag til valgets centrale historie. Samtidig roses Venstres konstituering som 'solidt politisk håndværk', og SF's, de Konservatives og DF's fremgang fremhæves positivt. Der er flere tegn i samme retning, men artiklen er en analytisk status over et faktisk valgresultat, hvor S reelt tabte stort.

Artiklen opsummerer kommunalvalget 2025 gennem fire nedslag med vurderinger fra TV 2s politiske redaktør Hans Redder og politisk kommentator Søs Marie Serup. Socialdemokratiet beskrives som valgets store taber med tabte borgmesterposter, mens Venstre, Danmarksdemokraterne og Det Konservative Folkeparti fremhæves som valgets vindere.

Hvorfor: Artiklen lader TV 2s egne analytikere og kommentatorer sætte dagsordenen med ladede karakteristikker af Socialdemokratiets nederlag som en 'nedsmeltning', mens Venstre, Danmarksdemokraterne og Konservative fremhæves som vindere uden kritisk modspil. Der er ingen socialdemokratisk stemme, der forsvarer partiet eller Mette Frederiksens retning. Det giver en svag til tydelig hældning mod højre i kraft af kildevalg og ordvalg.

Artiklen portrætterer en række unge kandidater fra borgerlige partier, der oplever et stemningsskifte blandt unge vælgere frem mod kommunalvalget. Kandidaterne fortæller, at det er blevet mindre tabubelagt at være borgerlig, og at partier som Liberal Alliance har været gode til at nå unge via sociale medier. Artiklen bringer ingen kandidater fra venstrefløjen eller kritikere af udviklingen.

Hvorfor: Artiklen bygger udelukkende på interviews med unge borgerlige kandidater, der alle får positiv omtale og plads til at fremhæve borgerlige partiers succes. Journalisten beskriver desuden venstreorienteret politik som noget, der er på retur, uden at nogen fra venstrefløjen kommer til orde. Det giver en klar overvægt til borgerlige synspunkter.

Artiklen handler om, at forsvarsadvokater ikke er omfattet af straffelovens paragraf 119a, som beskytter andre aktører i retssystemet mod chikane og trusler. Advokatrådets strafferetsudvalg og Danmarksdemokraternes retsordfører kritiserer hullet i loven, mens justitsminister Peter Hummelgaard (S) tidligere har afvist at udvide loven.

Hvorfor: Artiklen lader Advokatrådet og Danmarksdemokraterne kritisere regeringens afvisning af at beskytte forsvarsadvokater, mens justitsministerens argument kun gengives kort og uden svar. Rubrikken fremhæver kritikken som 'fuldstændig absurd'. Det giver en svag hældning mod højre, fordi den blå opposition og advokaterne sætter dagsordenen.

Danmarksdemokraternes ældreordfører Marlene Harpsøe kalder ældreminister Mette Kierkgaard (M) i samråd om underernæring blandt ældre. Baggrunden er TV 2s historier om emnet og ministerens udtalelse om en mulig sammenhæng mellem underernæring og den offentlige mad. Artiklen bringer tal fra Sundhedsdatastyrelsen og en professor, der peger på et muligt skyggetal.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om Danmarksdemokraternes samrådskrav og lader Marlene Harpsøe bære historien med kritik og krav uden at ældreministeren får plads til at svare på kritikken. Ministeren refereres kun kort fra et tidligere interview, og der bringes ingen forsvarer af regeringens indsats. Det giver en svag hældning til højre.

Artiklen refererer fra tirsdagens spørgetime i Folketingssalen, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) gik hårdt til især Alex Vanopslagh (LA) og Mona Juul (K). Flere partiledere og folketingsmedlemmer kritiserer efterfølgende statsministerens tone og stil, mens Mette Frederiksen selv kalder det en god politisk debat.

Hvorfor: Rubrikken 'tænder helt af' og journalistens egne ord som 'bandbulle' og 'syrlig bemærkning' fremstiller Mette Frederiksen negativt, og artiklen slutter med Mona Juuls kritik. Kritikken af statsministeren får bred plads gennem K-, DF- og LA-politikere, mens forsvar for hendes stil ikke bringes ud over hendes egne svar. Det gavner blå blok svagt til moderat.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) præsenterer en ny abortaftale, hvor den fri abortgrænse hæves fra 12 til 18 uger, de fem regionale abortsamråd erstattes af ét nationalt abortnævn, og 15-17-årige kan få abort uden forældresamtykke. Aftalen er indgået af regeringen og SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet, mens Liberal Alliance og De Konservative er med i dele af aftalen. Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne kritiserer aftalen.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et positivt portræt af sundhedsminister Sophie Løhde (V), der beskrives som 'stolt' og 'glad', og hendes argumenter får stor plads. Kritikken fra DF og DD gengives kort i citater, men uden at modargumenterne udfoldes. Dette giver en svag hældning mod højre.

Et udkast til en politisk aftale om at hæve abortgrænsen fra 12. til 18. graviditetsuge er blevet kendt. Uden for aftalen står blandt andre Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne, hvis ordførere kritiserer udkastet. Artiklen gengiver også Etisk Råds anbefalinger og indholdet af udkastet.

Hvorfor: Artiklen handler om en konkret dansk partipolitisk strid om abortgrænsen, men kun modstanderne fra DF og DD citeres indgående, mens flertallets partier ikke får plads til at forsvare udkastet. Den eneste form for modspil er et ældre citat fra Moderaterne og en mail fra ministeren om, at udkastet justeres. Det giver en svag til moderat hældning til højre.

Politisk analytiker Jens Ringberg vurderer Danmarksdemokraternes situation efter partets landsmøde i Aalborg 11. november 2023. Partiet har klar profil, gode målinger og en central leder i Inger Støjberg, men mangler større politisk indflydelse, og vejen til regeringsmagt besværliggøres især af Moderaterne og Lars Løkke Rasmussen.

Hvorfor: Analysen er overvejende nøgtern og vejer Danmarksdemokraternes styrker og svagheder. Journalisten gengiver dog uden forbehold Støjbergs karakteristik af Løkke som "principløs" og peger selv på Moderaterne som den største forhindring, mens Moderaterne ikke får plads til at svare. Det giver en svag hældning til fordel for Danmarksdemokraterne og til ulempe for Moderaterne.

Artiklen refererer fra Danmarksdemokraternes første landsmøde i Aalborg Kongres og Kultur Center, hvor Inger Støjberg har holdt sin første landsmødetale. Artiklen er bygget op om interviews med fire partimedlemmer og -tilhængere, der forklarer, hvorfor de har forladt Dansk Folkeparti og nu støtter Støjberg. Medlemmerne beskriver Støjberg som jordnær, ærlig og stabil.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om fire medlemmer og tilhængere af Danmarksdemokraterne, der alle roser Inger Støjberg som jordnær, ærlig og stabil, og som beskriver Dansk Folkeparti som præget af uro. Der optræder ingen kilder, der er kritiske over for Støjberg eller partiet, og Dansk Folkeparti får ikke plads til at svare på medlemmernes kritik. Det giver en overvejende ensidig positiv fremstilling af Danmarksdemokraterne og Støjberg.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) har aflyst en planlagt rejse til Indien med dansk eksportfremstød, fordi fem oppositionspartier har ophævet en uskreven clearingaftale forud for afstemningen om afskaffelsen af store bededag. Den konservative leder Søren Pape Poulsen kalder det "pjat" og "politisk show", mens Venstres gruppeformand Lars Christian Lilleholt kalder manøvren formålsløs. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) tager alligevel afsted.

Hvorfor: Rubrikken rammer de fem oppositionspartiers ophævelse ind som et brud på en uskreven regel, der vækker forargelse, og artiklen bæres af kritik fra K og V, mens de fem partier kun får en kort gengivelse af deres begrundelse. Artiklen slutter med Søren Pape Poulsens kritik uden et afsluttende modsvar, hvilket samlet set gavner højrefløjens kritikere af manøvren.

Lars Løkke Rasmussen (M) kritiserer på et pressemøde ved Moderaternes sommergruppemøde i Nyborg S-regeringen som "egenrådig" og siger, at det ikke er oplagt, at Mette Frederiksen skal fortsætte som statsminister. Han opfordrer Socialdemokratiet til at overveje at gå i regering uden statsministerposten og afviser, at Danmarksdemokraterne kan indgå i en regering. Artiklen nævner også Moderaternes økonomiske forslag og De Radikales ultimatum om valg senest 4. oktober.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om Løkkes kritik af S-regeringen og Mette Frederiksen, som fremstilles negativt gennem hans ord uden at S får plads til at svare. Der er tale om et kort, nøgternt referat af et pressemøde, hvor kun den kritiske side citeres, hvilket giver en svag hældning mod højre.

Artiklen refererer en meningsmåling, der viser tilbagegang for Socialdemokratiet, og gengiver politisk kommentator Noa Redingtons vurdering af, at Radikale Venstres krav om valg senest 4. oktober er en foræring til Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne. Den radikale leder Sofie Carsten Nielsen og Socialdemokratiets politiske ordfører Rasmus Stoklund udtaler sig også.

Hvorfor: Artiklen er bygget på én kommentators vurdering, der stiller Socialdemokratiet og Mette Frederiksen negativt og fremhæver, at situationen flasker sig for Inger Støjberg. Socialdemokratiet får kun et kort svar, og der bringes ingen modsatrettet vurdering. Derfor en svag hældning mod højre.