Se selv – alle artiklerne

Artiklen handler om regeringens forslag om at fjerne SU til hjemmeboende unge, hvis forældrene har en samlet årsindkomst over 710.000 kroner. Finansminister Peter Hummelgaard (S) forsvarer forslaget og kalder det en indkomstgrænse for familier med høje indkomster. DF's Anders Vistisen og Enhedslistens Victoria Velasquez kritiserer grænsen og mener ikke, at 710.000 kroner er en høj indkomst.

Hvorfor: Artiklen lader DF og Enhedslisten kritisere regeringens SU-grænse gennem hele teksten, mens finansministeren kun får et kort forsvar. Journalisten understøtter kritikken med medianlønnen og en billedtekst om, at de to oppositionspartier er enige om, at grænsen er forkert. Det giver en svag hældning mod højre, fordi kritikken af S-regeringens forslag dominerer.

Regeringen vil ikke forlænge elbilers undtagelse fra registreringsafgift, hvilket betyder, at elbiler over 366.000 kroner bliver dyrere fra 2027. Ændringen er en del af finansieringen af finanslovsforslaget, som ifølge Berlingske også omfatter SU-besparelser, højere beskæftigelseskrav til dimittenddagpenge og loft over rentefradrag. Dansk Industri, FDM og Mobility Denmark kritiserer afgiftsstigningen.

Hvorfor: Artiklen refererer regeringens beslutning om at lade elbilers afgiftsundtagelse udløbe, men lader kun DI, FDM og Mobility Denmark komme til orde med kritik. Regeringen citeres ikke med et forsvar, og kritikken står dermed uimodsagt. Det er en svag hældning til højre, fordi kritikken af en afgiftsstigning på biler trækker i blå retning.

Den spanske udenrigsminister José Manuel Albares kræver på vej til et EU-udenrigsministermøde i Irland samme solidaritet fra EU-landene i Ceuta-krisen, som Spanien tidligere gav Danmark og Grønland i striden med USA. Artiklen refererer, at omkring 72.000 migranter i slutningen af juli krydsede grænsen fra Marokko til Ceuta, og at der stadig var mellem 2.000 og 5.000 migranter tilbage. Den nævner også, at Mette Frederiksen under krisen sammen med Giorgia Meloni skrev et åbent brev og foreslog at overveje at suspendere Spanien fra Schengen, hvilket europæiske socialdemokrater kritiserede.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af den spanske ministers udtalelser. Men kritikken af Mette Frederiksen gengives uden at den danske statsminister eller regeringen får plads til at svare, og det trækker i blå retning. Der er kun tale om et enkelt svagt tegn.

Magtens Morgenbrief analyserer Venstres udspil om betinget statsborgerskab som et forsøg på at presse Mette Frederiksen (S) og sætte Socialdemokratiet i et dilemma i udlændingepolitikken. To tidligere rådgivere i Statsministeriet, Thomas Juul-Dam og Jacob Bruun, kalder statsborgerskab en vindersag for oppositionen og roser Venstres kreativitet. Artiklen nævner også, at Venstre ved en fejl sendte udspillet med interne kommentarer til en DR-journalist, hvoraf det fremgår, at to forslag blev taget ud.

Hvorfor: Analysen rammer Venstres udspil ind som en kreativ 'dobbelt drillepind', der sætter Socialdemokratiet i et dilemma, og Mette Frederiksen fremstilles som den, der risikerer at stå slap. Venstre får ros af kilderne for forslaget, mens SF, Radikale Venstre og Moderaterne kun nævnes som mulige modstandere uden at få plads. Der er tale om en analyse med en klar vinkel, men uden gennemgående ladede ord.

Artiklen handler om, at rygning og tobak kun nævnes én gang i den nye regerings 77 sider lange regeringsgrundlag. Kræftens Bekæmpelse og Lungeforeningen kritiserer udeladelsen og efterlyser højere cigaretpriser, mens sundhedsminister Ida Auken (S) henviser til en kommende folkesundhedslov uden at ville sige, hvad den skal indeholde. Artiklen nævner, at et flertal i Folketinget sidste år var klar til at hæve priserne, mens Socialdemokratiet var imod af frygt for grænsehandel.

Hvorfor: Artiklen lader Kræftens Bekæmpelse og Lungeforeningen kritisere regeringens udeladelse af tobak, mens Socialdemokratiets modstand mod højere cigaretpriser kun gengives kort som indirekte tale. Ministeren får plads, men kritikken står uimodsagt, og artiklen slutter med foreningernes krav. Det giver en svag hældning mod højre, fordi S fremstilles som den part, der blokerer en prisstigning.

Artiklen forklarer baggrunden for konflikten om velfærdsforliget, som har sat regeringsforhandlingerne mellem Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen (M) i stå. Venstre og De Konservative kræver, at S bekræfter det eksisterende forlig, før de møder op igen, mens S mener, at forlig ikke kan indgås før en ny regering er dannet. Artiklen gennemgår forligets historie og de uenigheder om, hvorvidt Moderaterne er forligsparti, og om S vil ændre pensionsalderen.

Hvorfor: Rubrikken og brødteksten gentager Venstre og De Konservatives mistanke om, at Socialdemokratiet vil 'genantænde lunten på en bombe under dansk økonomi', som journalistens egen ramme. S's forsvar og forklaring er med, men den ladede 'bombe'-metafor og mistanken står uimodsagt som journalistens vinkel. Der er derfor en svag til moderat hældning til højre i en ellers forklarende artikel.

Artiklen beskriver, at Lars Løkke Rasmussen (Moderaterne) efter 11 dage uden officielle regeringsforhandlinger kritiserer Mette Frederiksen (Socialdemokratiet) for at sidde på hegnet og for at skulle træffe et valg om den økonomiske kurs. Løkke antyder, at der kan komme en ny kongerunde, hvis forhandlingerne ikke lykkes, og understreger, at Moderaterne ikke kan støtte en regering uden en offensiv økonomisk politik. Artiklen refererer også Mette Frederiksens tidligere udmelding om, at Løkke bør sætte sig ved forhandlingsbordet.

Hvorfor: Artiklen lader Løkkes kritik af Mette Frederiksen stå uimodsagt, da hun ikke får plads til at svare. Det giver en svag hældning mod højre, fordi kritikken rammer Socialdemokratiet uden modspil.

Artiklen gennemgår, hvordan danske partier screener folketingskandidater, med udgangspunkt i at Liberal Alliance og Borgernes Parti ekskluderede nyvalgte folketingsmedlemmer få dage efter valget. Valgforsker Kasper Møller Hansen forklarer, at centraliserede screeningsprocesser hos Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti har været succesfulde, mens nye partier med svage lokalorganisationer har sværere ved at screene.

Hvorfor: Artiklen er overvejende et nøgternt referat af partiernes screeningsprocesser med en ekspert som hovedkilde. To blå partier (Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti) fremhæves som succesfulde uden modspil, mens Socialdemokratiet også roses, hvilket samlet giver en svag hældning mod højre.

Artiklen handler om Mette Frederiksens (S) fald i personlige stemmer ved folketingsvalget 2026, hvor hun i Nordjyllands Storkreds gik fra 60.837 til 41.721 stemmer. Valgforsker Rune Stubager forklarer faldet med, at coronaeffekten er forsvundet, samt afskaffelsen af store bededag, en højreorienteret økonomisk politik og samarbejdet med Venstre. Artiklen sammenligner med tidligere statsministres personlige stemmetal.

Hvorfor: Artiklen er primært et nøgternt referat af valgresultatet og valgforskerens forklaringer. Journalisten bruger dog negative karakteristikker som 'forpjusket' og 'vælgerlussing' om Socialdemokratiet og Mette Frederiksen, hvilket svagt gavner højrefløjen. Der er ingen modspil fra Socialdemokratiet selv, men kritikken er fagligt funderet og ikke partipolitisk.

Magtens Morgenbrief undersøger, hvem der oprindeligt bragte idéen om at afskaffe store bededag til bordet under regeringsforhandlingerne i 2022. Alle tre regeringspartier afviser at stå bag, og artiklen sporer idéen tilbage til 2012, hvor Mette Frederiksen som beskæftigelsesminister og finansminister Bjarne Corydon forhandlede om at fjerne en helligdag. To tidligere rådgivere vurderer, at sagen gør mest ondt på Socialdemokratiet.

Hvorfor: Artiklen sporer systematisk store bededags-idéen tilbage til Mette Frederiksen og Socialdemokratiet med ladede formuleringer som 'ingen ringere end' og 'slået en helligdag ihjel'. Den ene rådgiverkilde siger direkte, at sagen gør mest ondt på S, mens Venstre fremstilles som mindre berørt, og S's eget svar på anklagen mangler. Det giver en svag til tydelig hældning mod højre.

Enhedslisten kritiserede i et Facebook-opslag Linak-ejer Bent Jensen for at true med at stoppe sine lokale bidrag, hvis formueskatten bliver indført. Sønderborgs socialdemokratiske borgmester Erik Lauritzen kalder opslaget utilgiveligt og for lavt et niveau, mens Enhedslistens gruppeformand Peder Hvelplund afviser kritikken. Borgere i Sønderborg er enige i, at opslaget bliver for personligt.

Hvorfor: Rubrikken og underrubrikken rammer Enhedslisten negativt ved at gøre borgmesterens kritik til historien, og to borgere citeres enigt kritiske. Enhedslisten får kun et kort forsvar, mens kritikken fylder det meste af artiklen. Derfor hælder artiklen mod højre i den konkrete strid om formueskat.

Artiklen beskriver, at ingen af de tre regeringspartier vil tage ansvaret for idéen om at afskaffe store bededag som fridag. Mette Frederiksen afviser i Go' Morgen P3, at det var Socialdemokratiets idé, efter at Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen har afvist det samme. Artiklen bringer også Rasmus Jarlovs udlægning af, at Mette Frederiksen under regeringsforhandlingerne i 2022 sagde, at Socialdemokratiet ønskede afskaffelsen.

Hvorfor: Journalisten peger selv på Socialdemokratiet som det eneste tilbageværende ophav og bruger ironiske vendinger som 'men ak'. Samtidig får Rasmus Jarlovs udlægning om, at Mette Frederiksen selv bragte idéen på banen, plads uden at Socialdemokratiet får mulighed for at svare på netop den påstand. Vinklen rammer dermed regeringspartiet Socialdemokratiet og gavner blå blok.

Magtens Morgenbrief beskriver Socialdemokratiets pressemøde om et nyt udlændingeudspil, hvor journalisternes spørgsmål i stedet kom til at handle om formueskat, partistøtte og regeringsdannelse. To tidligere rådgivere vurderer, at pressemødet bidrog til billedet af en kampagnemaskine i problemer, og artiklen nævner en måling, der peger på under 20 procents opbakning til partiet.

Hvorfor: Artiklen er en politisk analyse, der gentagne gange rammer Socialdemokratiet ind som et presset parti, der laver afledningsmanøvrer og skadeskontrol. Journalisten bruger to kilder, der begge konkluderer, at S's kampagne er gået i stå, og slutter selv med at antyde, at partiet ikke har rettet op. Der er ingen modsatrettede vurderinger eller forsvar for S's udlændingeudspil, hvilket samlet gavner blå blok.

Artiklen beskriver, hvordan Socialdemokratiets formueskatforslag igen blev bragt op på et pressemøde, hvor Mette Frederiksen og Christian Rabjerg Madsen blev spurgt til beregningerne bag forslaget. Artiklen nævner kritik fra skatteeksperter og en kampagne fra 15 erhvervsorganisationer mod forslaget.

Hvorfor: Artiklen refererer kritik fra skatteeksperter og erhvervsorganisationer mod Socialdemokratiets formueskatforslag, mens partiets egne svar er korte og ikke understøttes af andre kilder. Journalisten bruger formuleringen om, at forslaget har 'forvirret' både iværksættere og partier, hvilket rammer S negativt. Der er ingen indikatorer, der peger i den modsatte retning.

15 erhvervsorganisationer, anført af Dansk Industri, har startet en kampagne mod Socialdemokratiets forslag om en formueskat. Kampagnen spørger "Hvem skal eje Danmark?" og hævder, at skatten vil ramme hele Danmark og gøre det sværere at holde danske virksomheder på danske hænder.

Hvorfor: Artiklen refererer alene erhvervsorganisationernes kampagne og Dansk Industris kritik af Socialdemokratiets formueskat, uden at partiet eller andre fortalere for forslaget får plads. Det er en kort nyhed, hvor den ene side i en konkret dansk skattestrid sætter dagsordenen, hvilket giver en svag hældning til højre.

Magtens Morgenbrief gennemgår Socialdemokratiets valgkamp, hvor partiets forslag om formueskat er blevet rodet efter kritik fra iværksætteren Villads og efter Birthe Kjærs utilfredshed med brugen af hendes sang. Ifølge to tidligere rådgivere er der kommet grus i S-kampagnemaskinen, og partiet overvejer nu at skifte fokus til drikkevand og udlændingepolitik. Artiklen slutter med en morsom historie om en konservativ landbrugsordfører, der fremviste en uruguayansk bøf.

Hvorfor: Artiklen bruger gennemgående ladede og ironiske formuleringer om Socialdemokratiets valgkamp ('kørt af sporet', 'feberredninger', 'sort snak', 'løbet tør for benzin'), mens Venstres formand får direkte ros. Kritikken af S understøttes af to kilder, men partiets eget svar gengives kort og ironisk, og der er ingen modvægt til det negative billede. Det giver en svag til moderat hældning mod højre.

Artiklen handler om forvirring omkring Socialdemokratiets forslag om formueskat, efter at Mette Frederiksen i en tv-duel sagde, at iværksættere ikke skal beskattes af værdier, der kun eksisterer på papiret. Flere partier og erhvervsorganisationer kritiserer forslaget og mener ikke, at regnestykket går op, mens Socialdemokratiets politiske ordfører afviser kritikken og fastholder provenuet på 6,5 milliarder kroner.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik fremstiller Socialdemokratiets formueskat som forvirrende og økonomisk uholdbar, hvilket er et svagt negativt signal mod S. Artiklen bringer dog S's forsvar gennem Christian Rabjerg Madsen, og kritikken kommer fra flere sider, så hældningen er svag.

DR Nyheder viser med en konkret bolig i Demstrup og en analyse af tusindvis af boligsalg, at titusindvis af boligejere risikerer at gå glip af Socialdemokratiets forslag om at fjerne ejendomsværdiskatten for boliger under én million kroner, fordi den offentlige ejendomsvurdering ofte ligger over salgsprisen. To it-professorer kalder ordningen et lotteri, og skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) anerkender problemet, men forsvarer forslaget.

Hvorfor: Artiklen er kritisk journalistik, der gransker Socialdemokratiets skatteløfte, og ministeren får plads til at svare. Men journalistens egne formuleringer som 'snydt for skatteløftet' og den brede plads til ekspertens dumpekarakter trækker i retning af en negativ fremstilling af S's forslag, som ingen andre partier forsvarer.