Se selv – alle artiklerne

Artiklen handler om, at den nye klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) ikke har droppet arbejdet med at undersøge en mulig forlængelse af olie- og gaslicenser i Nordsøen fra 2042 til 2050, selvom hun før valget kaldte det 'helt uacceptabelt'. TotalEnergies har anmodet om forlængelse, og et foreløbigt skøn viser øget CO2-udledning. Eksperter og Alternativet kritiserer, mens S, V og M fortsat støtter en undersøgelse.

Hvorfor: Artiklen rammer den radikale klimaminister med en ironisk rubrik og en underrubrik, der fremhæver et løftebrud, samtidig med at eksperter og Alternativet får lov at kritisere, mens forsvarerne af undersøgelsen kun er S og V. Det gavner blå blok, som ikke er under samme pres for at forlade deres klimapolitik.

Artiklen handler om SF-formand Pia Olsen Dyhrs udmeldinger på 1. maj om genindførelse af store bededag. Hun siger, at kravet er vigtigt, men ikke ultimativt, og at det indgår i regeringsforhandlingerne, hvor Lars Løkke Rasmussen er med. Artiklen bringer også to SF-vælgere, der vil blive skuffede, hvis partiet ikke gennemfører genindførelsen.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik fremstiller Pia Olsen Dyhr som tøvende og som en, der risikerer at skuffe sine vælgere. Artiklen bringer to SF-vælgere, der kritiserer et muligt løftebrud, uden at andre vælgere eller et forsvar for forhandlingssituationen får plads. Det giver en svag til moderat hældning mod højre i en sag, hvor SF's troværdighed er i spil.

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad (S) har kritiseret Københavns Kommune for ikke at bruge eksisterende tilskudsordninger til at hjælpe kontanthjælpsmodtagere, der er blevet sat på gaden efter kontanthjælpsreformen. DR har bedt en seniorforsker fra VIVE vurdere de to ordninger, og han hælder til, at kommunen har ret i, at de ikke kan bruges i akutte situationer. Socialborgmester Karina Vestergård (EL) kalder ministerens kritik useriøs, og ministeriet har afvist at stille op til interview.

Hvorfor: Artiklen er i vid udstrækning et nøgternt referat, hvor både minister, ekspert og socialborgmester kommer til orde. Men underrubrikken sætter ekspertens tvivl som præmis for ministerens udspil, og ministeren får ikke mulighed for at svare på kritikken i et nyt interview, hvilket samlet set stiller den socialdemokratiske minister svagere. Det giver en svag hældning mod højre.

Artiklen beskriver, at Moderaternes formand og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen erkender, at regeringens kontanthjælpsreform kan føre til hjemløshed for en udsat gruppe, og at han vil have regeringen til at indføre et midlertidigt huslejetilskud. Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) afviser at stille op til interview, mens Venstres politiske ordfører Jan E. Jørgensen åbner for at hjælpe de ramte. Artiklen refererer også kritik fra kommuner, Socialforvaltningen i København og Moderaternes kommunale spidskandidat Ellen Emilie.

Hvorfor: Artiklen lader Moderaterne og Venstre sætte dagsordenen med erkendelser og løsningsforslag, mens Socialdemokratiets minister afviser interview og ikke får plads til at forsvare reformen. Venstre får desuden sidste ord. Det giver en svag til moderat hældning mod højre i en sag, hvor regeringspartierne ellers står sammen om reformen.

DR har fået Cepos til at beregne, hvordan Socialdemokratiets forslag om gratis vuggestuer og børnehaver i København vil ramme indkomsterne. Beregningen viser, at tusindvis af velhavende børnefamilier vil få en årlig gevinst på over 60.000 kroner. Liberal Alliances spidskandidat Alexander Ryle kalder forslaget skævt, mens Pernille Rosenkrantz-Theil forsvarer det med, at de rigeste betaler topskat og at universelle ydelser er vigtige.

Hvorfor: Artiklen bygger på en Cepos-beregning og en LA-kritik, der rammer Socialdemokratiets forslag som en gevinst til millionærfamilier. Journalisten bruger ord som 'afslører' og 'preller af' og fremhæver Rosenkrantz-Theils undvigende svar og hendes egen ministerløn. Hun får dog plads til at forsvare sig, og kritikken er ikke ene om at sætte dagsordenen, så hældningen er svag til moderat mod højre.

Artiklen beskriver, hvordan Enhedslisten under Folketingets behandling af forslaget om at hæve pensionsalderen til 70 år i 2040 kritiserede, at politikere med lang anciennitet kan gå på pension som 60-årige. Enhedslistens ændringsforslag om at sidestille politikere med befolkningen fik kun støtte fra Alternativet, SF og Dansk Folkeparti og faldt. Hverken beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen eller Socialdemokratiets pensionsordfører Frederik Vad ville forklare forskellen.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om Enhedslistens kritik af, at politikere kan gå på pension som 60-årige, og Socialdemokratiet får ingen plads til at forklare de gældende regler eller forsvare sig. Rubrikken overtager anklagen om hykleri, og mellemrubrikken 'Tavser socialdemokrater' forstærker indtrykket af, at S undviger. Kritikken rammer især Socialdemokratiet, mens Enhedslisten fremstår som den, der tager sagen op.

Artiklen beskriver, hvordan kulturpolitiske ordførere fra Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti opfordrer DR's kommende generaldirektør Bjarne Corydon til at rydde op i DR. De peger på behov for mindre bureaukrati, større troværdighed og et mere nuanceret politisk billede. Corydon selv vil ikke udpege konkrete opgaver endnu.

Hvorfor: Artiklen lader udelukkende borgerlige kulturordførere kritisere DR og den kommende generaldirektør, mens hverken røde politikere eller DR's ledelse får plads til at svare på kritikken. Corydon citeres kun kort og afvisende uden at gå i detaljer, og kritikken af DR's 'venstreorienterede' dækning står uimodsagt. Det giver en overvejende ensidig vinkel, der gavner borgerlige partiers dagsorden om DR.

Venstres politiske ordfører Jan E. Jørgensen undskylder til adopterede danskere, der utilsigtet blev omfattet af en skærpet arbejdspligt for kontanthjælpsmodtagere. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) vil ændre loven, men undskylder ikke. Artiklen viser, at Folketingets udvalg fik en advarsel fra foreningen Adoption & Samfund allerede 15. januar.

Hvorfor: Artiklen indleder med at stille Venstres undskyldning op mod Socialdemokratiet, der 'ikke vil' undskylde, og beskæftigelsesministeren fremstilles som den, der ikke tager ansvar. Det giver en svag hældning mod højre, men artiklen er ellers nøgtern og stiller kritiske spørgsmål til Venstre selv.

Artiklen beskriver en åben strid om kvælstofreduktioner i landbruget, efter at regeringen ifølge DR's oplysninger lægger op til at bruge den mindst ambitiøse af tre modeller i en second opinion-rapport. Danmarks Naturfredningsforening kritiserer regeringen for at 'fifle med tal', mens ministeren for grøn trepart afviser at gå ind i en taldiskussion. Artiklen indeholder også statsministerens rosende tale om den grønne trepart.

Hvorfor: Artiklen fremstiller regeringen negativt ved at fokusere på dens valg af model 3, som kritiseres af Danmarks Naturfredningsforening og danske eksperter, mens landbrugets synspunkt ikke forklares. Rubrikken og journalistens ordvalg understreger en konflikt og stiller spørgsmålstegn ved regeringens troværdighed. Dette gavner højrefløjen, der støtter landbruget, og skader regeringen.

DR beskriver, at SF og Enhedslisten står bag den aftale om passagerafgift på flyrejser, som blev indgået med regeringen sidste år, og som ikke omfatter privatfly. Artiklen stiller spørgsmål ved, at almindelige passagerer betaler afgift, mens privatfly ikke gør, og begge partier samt skatteministeren forholder sig til kritikken.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik placerer ansvaret for 'rabat til rigmænd' og 'fredning' af privatfly hos SF og Enhedslisten, og indledningen stiller de røde partier op mod deres egen fordelingspolitik. Interviewspørgsmålene gentager præmissen om, at partierne freder de rigeste, mens regeringspartierne Venstre og Moderaterne, der også står bag aftalen, ikke stilles til ansvar. Skatteministeren får derimod udelukkende neutrale spørgsmål og fremstår imødekommende.

Artiklen beskriver det stigende pres på Mette Frederiksen og Socialdemokratiet om pensionsalderen under partiets kongres i Aalborg. Røster i baglandet, fagbevægelsens top og SF's Pia Olsen Dyhr kræver klarhed, mens Mette Frederiksen afviser at være konkret og afviser, at hun skaber usikkerhed. Regeringen nedsætter en kommission for at vinde tid.

Hvorfor: Journalisten bruger egne formuleringer som 'pensions-presset stiger', 'hårdt pensionspres', 'luftigt forslag' og 'angreb fra magtfuld fagboss', der alle rammer Socialdemokratiet og Mette Frederiksen negativt. Kritikken fra fagbevægelse, bagland og SF får bred plads, mens den økonomiske begrundelse for at holde pensionsalderen fast ikke belyses af modparter. Der er tale om flere tegn i samme retning, men ikke en gennemgående kampagne.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) stopper som social- og boligminister for at blive Socialdemokratiets overborgmesterkandidat i København og afviser at frasige sig sit eftervederlag på op til 30 måneders ministerløn. Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt kalder det "pamperi af værste skuffe", mens Rosenkrantz-Theil henviser til, at eftervederlaget er en del af ministerlønnen. Artiklen sammenligner med Sophie Hæstorp Andersen, der i 2021 frasagde sig eftervederlag fra Region Hovedstaden.

Hvorfor: Rubrikken overtager DF's karakteristik "pamperi af værste skuffe", og journalistens egen indramning om at føre valgkamp på ministerpenge stiller Rosenkrantz-Theil negativt. Kontrasten til Sophie Hæstorp Andersens afkald forstærker den negative vinkel, mens forsvar og kritik af DF's eget forbrug kun kommer i citatform.

Socialdemokratiet har indgået en iværksætteraftale, der sænker skatten på aktiegevinster, selvom partiet for få år siden foreslog at hæve den. Erhvervsminister Morten Bødskov (S) kalder det et kompromis, mens SF og Enhedslisten kritiserer aftalen for at give skattelettelser til de rigeste.

Hvorfor: Artiklen kritiserer Socialdemokratiet for at have skiftet holdning til skat på aktiegevinster og bruger en negativ rubrik og ladet ordvalg. Kun kritikere af skattelettelsen citeres, mens de positive argumenter fra aftalepartierne ikke kommer frem. Det gavner højrefløjen, der står bag skattelettelsen.

Artiklen beskriver, at regeringen øger julehjælpen til fattige børnefamilier med 10 millioner kroner til i alt 15 millioner kroner, samtidig med at det ekstra tilskud på 300 millioner kroner til de samme familier ikke videreføres i 2024. Red Barnet kalder julehjælpen et plaster på såret, mens socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil afviser kritik og henviser til faldende fattigdomstal.

Hvorfor: Rubrik og underrubrik rammer regeringen og socialministeren med en hyklerivinkel, og journalisten skriver selv, at regeringen 'skaber' det økonomiske hul. Kritikken fra Red Barnet får lov at sætte præmissen, mens regeringens begrundelse for tidshorisonten ikke forklares. Det gavner blå blok, der står uden for regeringen.

Artiklen sammenligner Socialdemokratiets kritik i 2017 af Venstres skatteudspil for geografisk skævhed med SVM-regeringens nye skatteplan, hvor Cepos' beregning viser størst lettelser i nordsjællandske kommuner. Skatteminister Jeppe Bruus (S) afviser, at skævheden er et problem, mens SF's Sigurd Agersnap kritiserer udspillet for at øge forskellene.

Hvorfor: Rubrikken 'Socialdemokratisk kolbøtte' og journalistens spørgsmål om, hvorvidt det er 'mærkeligt', rammer Socialdemokratiet som inkonsekvente. Kritikken modsvares af ministerens svar og SF's kritik, men den kritiske vinkel på S er journalistens egen. Derfor en svag hældning mod højre.

DR har fået Cepos til at beregne skattelettelserne i regeringens skatteudspil for forskellige indkomstgrupper. Beregningen viser, at en højtlønnet får 11.900 kroner, mens en kassemedarbejder får 1.800 kroner, hvilket kritiseres af HK og SF og DF. Skatteminister Jeppe Bruus afviser kritikken og fremhæver beskæftigelsesfradraget og den enlige forsørger, mens Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen forsvarer fordelingen.

Hvorfor: Artiklen er kritisk over for regeringens skatteudspil og fremhæver, at højtlønnede får mere end lavtlønnede, hvilket stiller Socialdemokratiet i et dårligt lys. Kritikken får bred plads, mens forsvaret fra S og V er kortfattet. Dette gavner højrefløjen, der er imod topskattelettelser.

Socialdemokratiets justitsminister Peter Hummelgaard siger til P1 Morgen, at partiets mangeårige slogan om velfærd frem for skattelettelser bør begraves. Det sker, efter at fagforeninger og socialdemokratiske borgmestre har kritiseret regeringens planer om ekstra skattelettelser ud over de fem milliarder kroner fra regeringsgrundlaget. Hummelgaard afviser, at partiet har skiftet holdning, og henviser til, at der nu er råd til både velfærd og skattelettelser.

Hvorfor: Artiklen er bygget op som en konfrontation af Socialdemokratiet med partiets eget slogan, og rubrikken siger direkte, at partiet "begraver" det. Kritikken fra fagforeninger og socialdemokratiske borgmestre får plads, mens ingen borgerlig stemme forsvarer skattelettelserne. Dermed fremstår Socialdemokratiet som utroværdigt i skattepolitikken, hvilket samlet set gavner højrefløjen.

Artiklen beskriver, hvordan en række socialdemokratiske borgmestre kritiserer Socialdemokratiet for at åbne for nye skattelettelser, mens kommunernes velfærd er under pres. DR gennemgår partiets mangeårige slogan om velfærd frem for skattelettelser og citerer politisk ordfører Christian Rabjerg Madsens svar. Baggrunden er, at Finansministeriet har opjusteret råderummet med 20 mia. kr., og at Venstre kræver flere skattelettelser end aftalt i regeringsgrundlaget.

Hvorfor: Artiklen er bygget op om S-borgmestres og journalistens kritik af, at Socialdemokratiet svigter sloganet om velfærd frem for skattelettelser, og den konkluderer selv, at ministrene "glemmer" løftet. Partiet får kun et kort forsvar til sidst, mens kritikken fylder det meste. Det rammer Socialdemokratiet og gavner blå bloks krav om skattelettelser.