Venstre og Dansk Folkeparti vil undersøge lovændring for politiets indsamling af DNA | Pressetjek
Venstre og Dansk Folkeparti vil undersøge lovændring for politiets indsamling af DNA
Artiklen handler om en fornyet debat om politiets brug af DNA, efter at en 32-årig mand er sigtet for bortførelsen af en 13-årig pige og for drabet på Emilie Meng i 2016. Venstre og Dansk Folkeparti vil undersøge, hvordan politiet nemmere kan indhente DNA-prøver, mens en tidligere drabschef og en lektor peger på tekniske og principielle dilemmaer.
Artiklen refererer nøgternt, at Venstre og Dansk Folkeparti vil undersøge en lempelse af DNA-reglerne, og bringer samtidig eksperters forklaringer på tekniske og principielle dilemmaer. Der er ingen konkrete danske partipolitiske modstandere citeret, men der er heller ingen ensidig journalistisk vinkling eller ladede ord, der peger i en bestemt retning.
Balance: Overvejende balanceretVinkel: NyhedsreferatDagsorden: Folketinget eller et parti0 gyldige tegn
Aktører
Hvem der optræder, og hvordan de fremstilles: fra −2 (meget negativt) til +2 (meget positivt). Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).
Navn
Rolle
Vægt
Fremstilling
Bent Isager-Nielsentidligere leder af Rigspolitiets rejsehold og drabschef
tidligere leder af Rigspolitiets rejsehold og drabschef
Hovedkilde
0neutral
Peter Kofod · Dansk Folkepartiretsordfører
retsordfører
Citeret
0neutral
Venstre · Venstreparti
parti
Refereret
0neutral
Dansk Folkeparti · Dansk Folkepartiparti
parti
Refereret
0neutral
Therese Graversenlektor
lektor
Citeret
0neutral
Bent Isager-Nielsen, tidligere leder af Rigspolitiets rejsehold, sad omkring årtusindskiftet i en arbejdsgruppe under Justitsministeriet, som grundlagde det centrale DNA-register.
Therese Graversen, lektor ved IT Universitetet, siger, at beregningsmetoderne er blevet så sofistikerede, at man kan analysere blandede DNA-spor.
Ifølge Bent Isager-Nielsen kan blandede spor være svære at bruge som bevis i retssager.
DNA blev anvendt i under 100 sager i 1995, i 1.911 sager i 2001 og i over 18.000 straffesager fem år senere ifølge en rapport fra Etisk Råd.