Valgforskere er uenige om spærregrænsen på to procent fortsat er rigtig | Pressetjek
Valgforskere er uenige om spærregrænsen på to procent fortsat er rigtig
TV 2 har spurgt fire danske valgforskere, om den danske spærregrænse på to procent bør ændres. Forskerne peger på både fordele og ulemper ved at hæve grænsen, og flere mener, at der bør være en offentlig diskussion. Ved folketingsvalget 2026 kom alle 12 opstillede partier over spærregrænsen, hvor Borgernes Parti med 2,1 procent lige akkurat klarede cuttet.
Artiklen er et nøgternt referat af fire valgforskeres syn på spærregrænsen, hvor både fordele og ulemper ved at ændre den kommer frem. Der er ingen dansk partipolitisk strid i artiklen, og ingen aktører fremstilles skævt. Derfor ingen indikatorer og ingen hældning.
Balance: BalanceretVinkel: NyhedsreferatDagsorden: Et andet medie0 gyldige tegn
Aktører
Hvem der optræder, og hvordan de fremstilles: fra −2 (meget negativt) til +2 (meget positivt). Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).
Navn
Rolle
Vægt
Fremstilling
Martin Vinæs Larsenlektor ved Institut for Statskundskab
lektor ved Institut for Statskundskab
Hovedkilde
0neutral
Ditte Shamshiri-Petersenvalgforsker
valgforsker
Refereret
0neutral
Rune Stubagervalgforsker
valgforsker
Citeret
0neutral
Karina Kosiara-Pedersenvalgforsker
valgforsker
Citeret
0neutral
Alternativet · Alternativetparti
parti
Omtalt
0neutral
Borgernes Parti · Borgernes Partiparti
parti
Omtalt
0neutral
Lars Boje Mathiesen · Borgernes Partipartiformand
partiformand
Omtalt
0neutral
Holland har en spærregrænse på 0,67 procent, og regeringsdannelsen i 2023 tog mere end syv måneder.
Karina Kosiara-Pedersen fra Københavns Universitet peger på, at det kræver omkring 20.000 vælgerunderskrifter at opstille et parti.
Digitaliseringen af vælgererklæringer trådte i kraft i 2016.