USA har haft militær tilstedeværelse i Grønland i mere end 80 år | Pressetjek
USA har haft militær tilstedeværelse i Grønland i mere end 80 år
Artiklen gennemgår USA's militære tilstedeværelse i Grønland gennem mere end 80 år med fem historiske nedslag, formidlet gennem Forsvarsakademiets Iben Bjørnsson. Den beskriver blandt andet Kauffmann-traktaten i 1941, tvangsforflyttelsen af 116 inuit i 1953, den hemmelige base Camp Century og Project Iceworm samt atomvåbenpolitikken 'don't ask, don't tell'. Baggrunden er Trumps udmeldinger om Grønland.
Artiklen er en historisk gennemgang af USA's militære tilstedeværelse i Grønland formidlet gennem én ekspertkilde. Der er ingen dansk partipolitisk strid, og kritikken af USA's fremfærd kommer fra kilden, ikke fra journalistens egne vurderende ord. Ingen indikatorer peger på en dansk fløj.
Balance: Ikke relevantVinkel: Ansvar og skyldDagsorden: Udenlandsk aktør0 gyldige tegn
Aktører
Hvem der optræder, og hvordan de fremstilles: fra −2 (meget negativt) til +2 (meget positivt). Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).
Navn
Rolle
Vægt
Fremstilling
Iben Bjørnssonadjunkt hos Forsvarsakademiet, forsker i Den Kolde Krig og sikkerhedspolitik
adjunkt hos Forsvarsakademiet, forsker i Den Kolde Krig og sikkerhedspolitik
Hovedkilde
0neutral
Donald J. Trump · Andet parti (udenlandsk/lokalt/uden for Folketinget)USA's præsident
USA's præsident
Refereret
−1negativ
Trump Jr.søn af Donald Trump
søn af Donald Trump
Refereret
0neutral
USAstat
stat
Omtalt
−1negativ
Henrik KauffmannDanmarks gesandt i USA under Anden Verdenskrig
Jens Otto Krag · Socialdemokratietdaværende statsminister (S)
daværende statsminister (S)
Omtalt
0neutral
Erik Jørgen-Jensentidligere hemmelig efterretningsagent på Thule Air Base og Camp Century
tidligere hemmelig efterretningsagent på Thule Air Base og Camp Century
Citeret
0neutral
Esben Lunde Larsen · Venstredaværende miljø- og fødevareminister (V)
daværende miljø- og fødevareminister (V)
Omtalt
0neutral
Camp Century blev lukket i 1966, blandt andet på grund af dansk uvilje mod amerikanske atombaser.
I slutningen af 1957 svarede statsminister H.C. Hansen (S) på et amerikansk spørgsmål om atomvåben i Grønland, at det ikke gav anledning til kommentarer; notatet blev offentligt kendt i 1995.
I 1968 styrtede et amerikansk B52-bombefly med fire brintbomber ned nær Thulebasen og spredte radioaktivt plutonium.
I 2018 underskrev daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) og formanden for det grønlandske selvstyre en aftale om, at Danmark betaler 180 millioner kroner til oprydning over seks år.
Thule Air Base skiftede i 2023 navn til Pituffik Space Base.