Mindre ungdomsårgange får gymnasier til at reklamere på TikTok og i biografer | Pressetjek
Mindre ungdomsårgange får gymnasier til at reklamere på TikTok og i biografer
Artiklen beskriver, hvordan ungdomsuddannelser i Danmark konkurrerer om elever, fordi ungdomsårgangene bliver mindre. Rektorer og Danske Gymnasier fortæller om øget markedsføring og PR, og en forsker peger på, at de unge stilles over for større valgansvar. Artiklen rejser også spørgsmålet om taxameterordningen og om konkurrence på markedsvilkår kan lukke skoler.
Artiklen er et nøgternt indlandsreferat om konkurrence mellem ungdomsuddannelser og indeholder ingen partipolitisk strid. Kilderne er rektorer, en interesseorganisation og en forsker, og der er ingen journalistiske formuleringer, der fremstiller en dansk politisk aktør bedre eller dårligere. Derfor ingen hældning.
Balance: Ikke relevantVinkel: Økonomiske konsekvenserDagsorden: Myndighed eller offentlig instans0 gyldige tegn
Aktører
Hvem der optræder. Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).Fremstilling = hvordan personen eller organisationen fremstår: −2 meget negativt, 0 neutralt, +2 meget positivt. Under 0 = negativt i snit.
Navn
Rolle
Vægt
Fremstilling
Lene Gaderektor på Viborg Gymnasium
rektor på Viborg Gymnasium
Hovedkilde
0neutral
Frederikke Skovelev i 10. klasse
elev i 10. klasse
Omtalt
0neutral
Henrik Neversformand for Danske Gymnasier
formand for Danske Gymnasier
Citeret
0neutral
Eva Lykkegaardlektor i uddannelsesvidenskab
lektor i uddannelsesvidenskab
Citeret
0neutral
Henrik Nevers foreslår at overveje en tilskudsmodel, der nedtoner konkurrencen, men mener også, at en vis konkurrence er sund.
Gymnasier har oprettet særlige linjer, fx i samarbejde med Forsvaret i Nordjylland og København, surflinjer i Vestjylland og en linje med naturfag og design på Viborg Gymnasium.
Lene Gade siger, at ungdomsuddannelserne har en forpligtelse til at uddanne i hele landet, uanset om det kan betale sig økonomisk.