Uanset hvem der vinder det amerikanske præsidentvalg venter Europa mere protektionisme og større forsvarsudgifter | Pressetjek
Uanset hvem der vinder det amerikanske præsidentvalg venter Europa mere protektionisme og større forsvarsudgifter
DR's EU-korrespondent Ole Ryborg analyserer konsekvenserne af det amerikanske præsidentvalg for Europa og Danmark. Uanset om Kamala Harris eller Donald Trump vinder, venter der ifølge analysen et mere indadvendt USA, mindre frihandel, mere protektionisme og større forsvarsudgifter på bekostning af velfærd. Artiklen beskriver, hvordan EU forbereder et kursskifte med mere statsstøtte og fælles lån.
DR·3. nov. 2024·Ole RyborgLæs artiklen hos DR ↗Titel og resumé er skrevet af Pressetjek. Den oprindelige rubrik står hos DR.
DommenSikkerhed: Mellem
Ingen hældning
DRs snit: 0
← gavner venstre0gavner højre →
Artiklen er en udenrigspolitisk analyse uden dansk partipolitisk strid, og de to kandidater fremstilles overordnet som ens i deres konsekvenser for Europa. Journalisten bruger dog ladede ord om Donald Trumps handelspolitik ('ligeglad', 'ødelagde WTO'), mens Harris ikke vurderes tilsvarende. Da der ikke er nogen dansk skillelinje, og kritikken af Trump er en del af den generelle udenrigspolitiske analyse, påvirker det ikke den danske hældningsscore.
Balance: Overvejende balanceretVinkel: Risiko og trusselDagsorden: Mediets egen afdækning2 gyldige tegn
Beviset: tegnene på hældning
Ordrette citater fra artiklen, som analysen bygger på. Farven viser, hvilken fløj tegnet gavner.
Ordvalg · om Donald Trump · fremstår dårligereMen Trump var ligeglad og indførte altså straftold mod varer fra EU.Journalisten karakteriserer Trumps motiver ('ligeglad') i eget referat af toldpolitikken.Formuleret af journalisten · gavner venstrefløjen
Ordvalg · om Donald Trump · fremstår dårligereSamtidig gik Donald Trump aktivt ind og ødelagde WTOJournalisten bruger det ladede ord 'ødelagde' om Trumps handelspolitik.Formuleret af journalisten · gavner venstrefløjen
Aktører
Hvem der optræder, og hvordan de fremstilles: fra −2 (meget negativt) til +2 (meget positivt). Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).
Navn
Rolle
Vægt
Fremstilling
Ole RyborgEU-korrespondent
EU-korrespondent
Hovedkilde
0neutral
Kamala Harris · Andet parti (udenlandsk/lokalt/uden for Folketinget)Demokratisk præsidentkandidat
Demokratisk præsidentkandidat
Omtalt
0neutral
Donald Trump · Andet parti (udenlandsk/lokalt/uden for Folketinget)Republikansk præsidentkandidat og tidligere præsident
Republikansk præsidentkandidat og tidligere præsident
Omtalt
−1negativ
Mark RutteNato-generalsekretær
Nato-generalsekretær
Omtalt
0neutral
Ursula von der LeyenFormand for EU-Kommissionen
Formand for EU-Kommissionen
Refereret
0neutral
Benjamin Haddad · Andet parti (udenlandsk/lokalt/uden for Folketinget)Fransk europaminister
Fransk europaminister
Citeret
0neutral
Joe Biden · Andet parti (udenlandsk/lokalt/uden for Folketinget)USA's præsident
Mario Draghi · Andet parti (udenlandsk/lokalt/uden for Folketinget)Tidligere italiensk premierminister
Tidligere italiensk premierminister
Omtalt
0neutral
Enrico Letta · Andet parti (udenlandsk/lokalt/uden for Folketinget)Tidligere italiensk premierminister
Tidligere italiensk premierminister
Omtalt
0neutral
Sauli NiinistöFinlands præsident
Finlands præsident
Omtalt
0neutral
Nato-landene i Europa bruger ifølge artiklen allerede væsentligt flere penge på forsvar end Rusland.
Den franske europaminister Benjamin Haddad siger, at man ikke kan lade vælgerne i Michigan afgøre europæernes sikkerhed hver fjerde år.
Under Trump indførte USA told på stål og aluminium fra EU og forhindrede udnævnelsen af nye dommere i WTO's tvistbilæggelsesorgan.
Biden-administrationen har ikke ophævet tolden på europæisk stål og aluminium, men kun sat den i bero.
Biden-administrationen og Kongressen har vedtaget Inflation Reduction Act med statsstøtte og skatterabatter, der kan lokke europæiske virksomheder til USA.
Ifølge Dansk Industri vil en amerikansk told på 10 procent på alle europæiske varer kunne påvirke 30.000 danske arbejdspladser.
En rapport offentliggjort i ugen foreslår, at EU fremover skal bruge mindst 20 procent af EU-budgettet på forsvar og sikkerhed.
Der er fremsat tanker om, at EU-landene skal optage store fælles lån til at udvikle den europæiske forsvarsindustri.
Rapporter fra Mario Draghi, Enrico Letta og den finske præsident Sauli Niinistö danner ifølge artiklen grundlag for EU-Kommissionens planer.