Artiklen beskriver, hvordan tv-reklamer er blevet et centralt våben i den amerikanske valgkamp mellem Donald Trump og Kamala Harris. Reklamebudgetterne ventes at stige med 30 procent til næsten 100 milliarder kroner frem mod valget 5. november. USA-analytiker Mads Dalgaard Madsen og USA-kommentator Sofie Rud forklarer reklamernes rolle for navnegenkendelse og den tiltagende brug af usandheder.
Artiklen er et nøgternt referat af reklamernes rolle i den amerikanske valgkamp og bringer både Trump- og Harris-kampagnernes reklamer samt faktatjek af begge kandidater. Der er ingen dansk partipolitisk strid, og de udenlandske aktører fremstilles afbalanceret uden journalistens egne vurderende ord.
Hvem der optræder, og hvordan de fremstilles: fra −2 (meget negativt) til +2 (meget positivt). Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).
| Navn | Rolle | Vægt | Fremstilling |
|---|---|---|---|
| Kamala Harris · Andet parti (udenlandsk/lokalt/uden for Folketinget)Demokraternes præsidentkandidat | Demokraternes præsidentkandidat | Omtalt | 0neutral |
| Donald Trump · Andet parti (udenlandsk/lokalt/uden for Folketinget)Republikanernes præsidentkandidat og tidligere præsident | Republikanernes præsidentkandidat og tidligere præsident | Omtalt |
| Mads Dalgaard MadsenUSA-analytiker | USA-analytiker | Hovedkilde | 0neutral |
| Sofie RudUSA-kommentator | USA-kommentator | Citeret | 0neutral |
| Joe Biden · Andet parti (udenlandsk/lokalt/uden for Folketinget)Amerikansk præsident | Amerikansk præsident | Omtalt | 0neutral |
Dommen er en sprogmodels læsning med faste regler, og den kan tage fejl. Se de kendte begrænsninger.