SVM-regeringen vil afskaffe store bededag som helligdag | Pressetjek
SVM-regeringen vil afskaffe store bededag som helligdag
Artiklen refererer, at SVM-regeringens forslag om at afskaffe store bededag mødes med kritik fra biskopper, lønmodtagere og fagbevægelsen. To arbejdsmarkedsforskere vurderer, at regeringen dermed blander sig i den danske model og i lønforhold, og at timingen er dårlig under overenskomstforhandlingerne. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) siger, at hun er bevidst om timingen og har sendt lovforslaget i høring med syv dages frist.
Artiklen er bygget op om forskeres og fagbevægelsens kritik af regeringens forslag, men beskæftigelsesministeren får plads til at svare på timingen og høringen. Der er ingen skæve journalistiske formuleringer eller ensidigt kildevalg, der peger på en bestemt fløj, og kritikken er almindelig magtkritik af en regeringsbeslutning.
Balance: Overvejende balanceretVinkel: KonfliktDagsorden: Regering eller minister0 gyldige tegn
Vurderinger af partier
Ros og kritik fra nogen anden end partiet selv.
Socialdemokratiet · kritikMan har ikke respekt for, at der er en arbejdsdeling mellem politikere og arbejdsmarkedets parter— Laust Høgedahl (en anden aktør)
Socialdemokratiet · kritikDet er et eklatant indgreb på den danske model— Lizette Risgaard (en anden aktør)
Aktører
Hvem der optræder, og hvordan de fremstilles: fra −2 (meget negativt) til +2 (meget positivt). Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).
Navn
Rolle
Vægt
Fremstilling
RegeringenSVM-regeringen
SVM-regeringen
Omtalt
−1negativ
Laust Høgedahlarbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet
arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet
Hovedkilde
0neutral
Nana Wesley Hansenlektor og arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet
lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet
Regeringen har fremsat forslag om at afskaffe store bededag som helligdag.
Forslaget indebærer, at timelønnede fremover får almindelig timeløn uden de særlige helligdagstillæg, mens månedslønnede kompenseres med et løntillæg på 0,45 procent af årslønnen.
Ifølge Finansministeriet vil afskaffelsen indbringe statskassen 3,2 milliarder kroner og betyde 8500 flere i beskæftigelse.
Lovforslaget nævner, at en række udgifter risikerer at udhule forslaget med op mod en milliard kroner.
Arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet siger, at der er et pres på den danske model, og at indblandingen i løn er usædvanlig.
Lektor Nana Wesley Hansen fra Københavns Universitet vurderer, at risikoen for et højt konfliktniveau i overenskomstforhandlingerne er stor.
FH-formand Lizette Risgaard kalder forslaget et "eklatant indgreb på den danske model".
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) siger, at hun er bevidst om timingen, og at lovforslaget er sendt i høring hurtigst muligt.
Lovforslaget er fredag sendt i høring med en høringsfrist på syv dage.