Søfartens CO2-udledning tages ikke med i landenes klimaregnskab | Pressetjek
Søfartens CO2-udledning tages ikke med i landenes klimaregnskab
DR's klimaanalytiker gennemgår, hvorfor omstillingen af den internationale søfart går langsomt. Artiklen peger på, at hverken FN's søfartsorganisation IMO's mål, EU's klimaskat eller de danske klimamål for alvor tager hånd om søfartens CO2-udledning, og at grønt brændstof er dyrt og pladskrævende. Klimarådet foreslår at ændre klimaloven, mens De Økonomiske Råd rejser tvivl om nationale klimamål.
Artiklen er en klimaanalyse, der kritiserer IMO, EU og regeringen for utilstrækkelig regulering af søfarten. Kritikken er rettet mod myndigheder og en international organisation uden en dansk partipolitisk skillelinje, og der peges ikke på en bestemt dansk fløjs løsning som det rigtige. Derfor ingen politisk hældning.
Balance: Overvejende balanceretVinkel: Ansvar og skyldDagsorden: Mediets egen afdækning0 gyldige tegn
Aktører
Hvem der optræder. Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).Fremstilling = hvordan personen eller organisationen fremstår: −2 meget negativt, 0 neutralt, +2 meget positivt. Under 0 = negativt i snit.
Navn
Rolle
Vægt
Fremstilling
MærskRederi
Rederi
Omtalt
0neutral
The Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon ShippingTænketank
Tænketank
Refereret
0neutral
IMOFN's søfartsorganisation
FN's søfartsorganisation
Omtalt
−1negativ
EULovgiver
Lovgiver
Omtalt
−1negativ
European EnergyEnergiselskab
Energiselskab
Refereret
0neutral
KlimarådetEkspertorgan
Ekspertorgan
Refereret
0neutral
Peter MøllgaardFormand for Klimarådet
Formand for Klimarådet
Citeret
0neutral
RegeringenSVM-regeringen
SVM-regeringen
Omtalt
−1negativ
De Økonomiske RådEkspertorgan
Ekspertorgan
Refereret
0neutral
Søfarten forurener klimaet på niveau med hele Tysklands udledning, og problemet ventes at vokse.
Skibes klimabelastning tælles ikke med i de nationale klimaopgørelser, som landene står til regnskab for.
FN's søfartsorganisation IMO indgik sidste år en aftale om klimaneutral international søfart i 2050.
The Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping kritiserer IMO's 2030-mål for grønt brændstof og energieffektivitet for at være sat for lavt.
EU indførte sidste år som de første i verden en klimaskat på søfarten, men skibe på de store verdenshave betaler kun for halvdelen af rejsen.
DR har tidligere afsløret, at blandt andre Mærsk lobbyede for at undtage international trafik fra klimaskatten de første år.
Den tidligere socialdemokratiske regering forsøgte aktivt at få EU til at undtage rederiernes internationale trafik fra klimaskatten de første år.
Et bredt flertal i Folketinget afsatte for knap fire år siden milliarder til en pulje til CO2-lagring og grønne brændstoffer; puljen blev senere ændret til kun at støtte CO2-lagring.
Klimarådet har foreslået at ændre klimaloven, så nye klimamål sætter skub i produktionen af grønne brændstoffer.
Energy Modelling Lab har for DR beregnet, at grøn strøm til alle verdens containerskibe ville kræve solcelleparker på mere end Danmarks samlede areal eller cirka 3.300 havvindmølleparker.
The Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping estimerer, at omstillingen kan koste rederierne over 1.384 milliarder kroner.