Russere taler om Rjasan-sukker efter terrorangrebet i Moskva | Pressetjek
Russere taler om Rjasan-sukker efter terrorangrebet i Moskva
Artiklen forklarer baggrunden for, at russere efter terrorangrebet i Moskva 22. marts 2024 igen taler om "Rjasan-sukker" fra 1999. Den gennemgår fire tidligere terrorangreb i Rusland og beskriver, hvordan Putin ifølge lektor Mette Skak har brugt angrebene til at styrke sin position. Artiklen nævner også, at der ikke er konkrete indikationer på, at myndighederne selv stod bag det seneste angreb.
Artiklen er udenrigsstof uden dansk partipolitisk vinkel og indeholder ingen indikatorer på dansk politisk hældning. Den kritiske fremstilling af Putin bygger på kilder og fakta om historiske begivenheder, ikke på journalistens egne politiske vurderinger. Derfor er retningen ingen og styrken 0.
Balance: Overvejende balanceretVinkel: Risiko og trusselDagsorden: Begivenhed eller ulykke0 gyldige tegn
Aktører
Hvem der optræder, og hvordan de fremstilles: fra −2 (meget negativt) til +2 (meget positivt). Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).
Navn
Rolle
Vægt
Fremstilling
Vladimir PutinRuslands præsident
Ruslands præsident
Omtalt
−2meget negativ
Mette SkakLektor emerita i russisk og historie ved Institut for Statskundskab
Lektor emerita i russisk og historie ved Institut for Statskundskab
Hovedkilde
0neutral
Nikolaj PatrusjevDaværende FSB-chef og nu formand for Ruslands sikkerhedsråd
Daværende FSB-chef og nu formand for Ruslands sikkerhedsråd
Citeret
0neutral
Aleksander LitvinenkoAfhoppet FSB-agent
Afhoppet FSB-agent
Refereret
0neutral
Daria KorolenkoAdvokat
Advokat
Citeret
0neutral
Andrij JusovRepræsentant for Ukraines militære efterretningstjeneste
Repræsentant for Ukraines militære efterretningstjeneste
Citeret
0neutral
Aleksandr LukasjenkoBelarus' præsident
Belarus' præsident
Omtalt
0neutral
I september 1999 blev der fundet sække med hvidt pulver i en kælder i Rjasan; tests viste spor af sprængstoffet RDX samt en detonator og timer.
FSB-agent Nikolaj Patrusjev forklarede senere, at sækkene indeholdt sukker, og at hændelsen var en træningsøvelse.
Bombningerne i 1999 ramte fire lejlighedsblokke i Bujnaksk, Volgodonsk og Moskva og dræbte over 300.
Ved gidselstagningen i Beslan i 2004 omkom 334 gidsler, heraf 186 børn, da specialtropper stormede skolen.
Efter metroangrebet i Moskva i 2010 blev overvågningskameraer med ansigtsgenkendelse testet; Rusland har ifølge The Moscow Times installeret over en halv million kameraer.
Efter metroangrebet i Sankt Petersborg i 2017 blokerede Rusland for Telegram fra 2018; blokeringen blev ophævet i 2020.
Lektor emerita Mette Skak fra Aarhus Universitet vurderer, at Putin kan udnytte påstanden om ukrainsk involvering til at styrke opbakningen til styret.
Ukraines militære efterretningstjeneste kaldte ifølge Ukrajinska Pravda angrebet en bevidst provokation fra Putins specialtjenester.