Artiklen forklarer, hvordan Rusland ifølge eksperter har gjort valget til Europa-Parlamentet 9. juni til et højt prioriteret mål for disinformationskampagner. To eksperter fra EU's udenrigstjeneste og en ph.d. giver konkrete råd til, hvordan man kan spotte falske profiler og russiske narrativer. Artiklen indeholder faktabokse om disinformation og om valget.
Artiklen er et nøgternt ekspertbaseret forklaringsstykke om russisk disinformation mod EU-valget uden dansk partipolitisk strid. Der er ingen indikatorer i journalistens egne valg, og kritikken af Rusland er konsensus og tilskrives kilderne.
Hvem der optræder, og hvordan de fremstilles: fra −2 (meget negativt) til +2 (meget positivt). Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).
| Navn | Rolle | Vægt | Fremstilling |
|---|---|---|---|
| Søren Liboriuschefkonsulent ved EU's udenrigstjeneste | chefkonsulent ved EU's udenrigstjeneste | Hovedkilde | 0neutral |
| Valentyna Shapovalovaph.d. | ph.d. | Hovedkilde | 0neutral |
| Ruslandstat der står bag disinformationskampagner |
| stat der står bag disinformationskampagner |
| Omtalt |
| −1negativ |
Dommen er en sprogmodels læsning med faste regler, og den kan tage fejl. Se de kendte begrænsninger.