Rusland har spredt falske historier om Ukraine siden 2014 | Pressetjek
Rusland har spredt falske historier om Ukraine siden 2014
Artiklen gennemgår en række eksempler på russisk desinformation om Ukraine, fra den falske historie om en korsfæstet treårig i Slavjansk i 2014 til påståede massegrave, fabrikerede angrebsplaner og bilbomber i Donbass i 2022. Militæranalytikere og journalister forklarer, hvorfor Rusland fortsætter med at sprede falske historier, og hvorfor Vesten har advaret om et muligt fabrikeret påskud for invasion.
Artiklen er en nøgtern gennemgang af dokumenterede tilfælde af russisk desinformation med ekspertkilder og henvisninger til uafhængige medier. Der er ingen dansk partipolitisk strid og ingen indikatorer, der peger på en dansk fløj. Kritikken af Rusland er konsensus i dansk politik og bygger på faktuelle afvisninger.
Balance: Overvejende balanceretVinkel: Risiko og trusselDagsorden: Et andet medie0 gyldige tegn
Aktører
Hvem der optræder, og hvordan de fremstilles: fra −2 (meget negativt) til +2 (meget positivt). Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).
Navn
Rolle
Vægt
Fremstilling
Kanal 1russisk statsejet tv-kanal
russisk statsejet tv-kanal
Omtalt
−2meget negativ
Jeanette Serritzlevmilitæranalytiker ved Forsvarsakademiet og ekspert i informationskrig
militæranalytiker ved Forsvarsakademiet og ekspert i informationskrig
Claus Mathiesenlektor ved Forsvarsakademiet og tidligere militærattaché i Ukraine
lektor ved Forsvarsakademiet og tidligere militærattaché i Ukraine
Citeret
0neutral
Bellingcatundersøgende medie
undersøgende medie
Hovedkilde
+1positiv
Eliot Higginsjournalist og stifter af Bellingcat
journalist og stifter af Bellingcat
Citeret
0neutral
Alexander Borodajmedlem af det russiske parlament og tidligere leder af folkerepublikken Donetsk
medlem af det russiske parlament og tidligere leder af folkerepublikken Donetsk
Citeret
−1negativ
Ruslandstat
stat
Omtalt
−2meget negativ
Ukrainestat
stat
Omtalt
0neutral
USA's udenrigsminister Antony Blinken advarede torsdag i FN's Sikkerhedsråd om, at Rusland kunne fabrikere et påskud for invasion, fx falske bombeangreb eller en opfundet massegrav.
Onsdag indledte Ruslands statslige undersøgelseskomité en sag om fem massegrave i Donbass, som ifølge komitéen er bevis på folkedrab mod russere.
Rusland har beskyldt Ukraine for etnisk udrensning i 2014-2021, men hverken FN's eller OSCE's rapporter har antydet folkedrab, og uafhængige russiske medier har tilbagevist påstanden.
Den britiske korrespondent Oliver Carroll har besøgt massegravene ved Lugansk og siger, at de døde primært var ældre, fattige og svækkede borgere samt separatistsoldater.
Claus Mathiesen fra Forsvarsakademiet har kaldt et kort i russisk stats-tv, der skulle vise ukrainske angrebsplaner, for et gennemskueligt falsum, blandt andet fordi kortet var på russisk.
Bellingcat har via metadata og geolokalisering vist, at evakueringsvideoer fra Donetsk og Lugansk var optaget to dage før den eskalering, de henviste til.
Det russiske militær meddelte ifølge russiske medier, at man havde dræbt fem ukrainske sabotører ved grænsen, hvilket Ukraine afviste.
Alexander Borodaj, medlem af det russiske parlament, har fremsat påstande om 'snipersafari', hvor vesterlændinge skulle skyde civile i Donbass; EU kalder det desinformation.