Artiklen fortæller om Rikke Boje, der som 11-årig blev udsat for et seksuelt overgreb, og som 36 år senere har fået en Medusa-tatovering som symbol på at have genvundet styrke. Sociolog Mads Wedel Kristensen forklarer, at Medusa-tatoveringer er blevet en international tendens blandt kvinder, der har oplevet overgreb. Tatovørerne i Holstebro beskriver, at flere kunder vælger symbolske tatoveringer.
Artiklen indeholder ingen dansk partipolitisk strid og får derfor ingen score.
Artiklen er et personligt portræt af en kvinde, der har været udsat for et overgreb, og hendes tatovering som symbol på heling. Der indgår ingen partipolitisk uenighed eller politiske aktører, og journalistens ord er beskrivende uden politisk vinkel. Derfor ingen hældning.
Hvem der optræder, og hvordan de fremstilles: fra −2 (meget negativt) til +2 (meget positivt). Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).
| Navn | Rolle | Vægt | Fremstilling |
|---|---|---|---|
| Rikke BojeKvinde udsat for seksuelt overgreb som barn | Kvinde udsat for seksuelt overgreb som barn | Hovedkilde | 0neutral |
| Mads Wedel KristensenSociolog og podcastvært | Sociolog og podcastvært | Citeret | 0neutral |
| Dorte RomainTatovør |
| Tatovør |
| Citeret |
| 0neutral |
Dommen er en sprogmodels læsning med faste regler, og den kan tage fejl. Se de kendte begrænsninger.