Regeringen vil afskaffe store bededag som helligdag | Pressetjek
Regeringen vil afskaffe store bededag som helligdag
Artiklen gengiver regeringens lovforslag om at afskaffe store bededag som helligdag, herunder kompensationsmodellen for månedslønnede og vilkårene for timelønnede. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) svarer på spørgsmål om de 2700 færre offentligt ansatte og om manglende kompensation til timelønnede. Artiklen nævner, at forslaget er blevet kritiseret af partier, fagbevægelse og biskopper, og at det falder midt i overenskomstforhandlinger.
Artiklen refererer nøgternt regeringens lovforslag og giver ministeren plads til at svare på spørgsmål om kompensation og de 2700 færre ansatte. Kritikken fra partier, fagbevægelse og biskopper nævnes, men uden at en bestemt fløj eller dens alternativ fremhæves. Der er ingen indikatorer i journalistens egne ord, og hældningen er derfor ingen.
Balance: Overvejende balanceretVinkel: NyhedsreferatDagsorden: Regering eller minister0 gyldige tegn
Vurderinger af partier
Ros og kritik fra nogen anden end partiet selv.
Socialdemokratiet · kritikFagbevægelsens kritik af regeringens forslag går blandt andet på, at regeringen blander sig i arbejdstid og lønforhold— fagbevægelsen (en anden aktør)
Aktører
Hvem der optræder, og hvordan de fremstilles: fra −2 (meget negativt) til +2 (meget positivt). Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).
Store bededag bliver med lovforslaget en almindelig arbejdsdag med løn betalt af arbejdsgiveren.
Månedslønnede får et løntillæg på 0,45 procent af årslønnen som kompensation, betalt af arbejdsgiveren.
Timelønnede får den aftalte timeløn for de ekstra arbejdstimer, men det nuværende helligdagstillæg bortfalder.
Afskaffelsen medfører ifølge lovforslaget 'rent beregningsteknisk' 2700 færre offentligt ansatte opgjort i hoveder, mens det samlede antal arbejdstimer i det offentlige forbliver det samme.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) siger, at de 2700 færre hoveder skal findes ved naturlig afgang.
Lovforslaget er blevet kritiseret af en lang række partier, en samlet fagbevægelse, landets biskopper og vælgere.
Regeringen forventer at fremsætte lovforslaget 24. januar og lægger op til ikrafttræden 1. januar 2024.
Lovforslaget sendes i ekstern høring med kort høringsfrist.