Artiklen er en forklarende oversigt over det danske forsvar efter Ruslands invasion af Ukraine. Den fortæller, at invasionen har genstartet debatten om militær oprustning, og at regeringen, Venstre, SF, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre 6. marts indgik en historisk aftale om markant flere penge til Forsvaret frem mod 2033. Siden stiller spørgsmålene om, hvor stærkt forsvaret står nu, og hvad pengene konkret betyder.
Artiklen er et nøgternt overblik over en bred forsvarsaftale, som både røde og blå partier står bag. Der er ingen journalistiske vurderinger eller ensidig kildevalg, og derfor ingen politisk hældning.
Hvem der optræder, og hvordan de fremstilles: fra −2 (meget negativt) til +2 (meget positivt). Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).
| Navn | Rolle | Vægt | Fremstilling |
|---|---|---|---|
| Regeringenaftalepart i forsvarsaftalen | aftalepart i forsvarsaftalen | Refereret | 0neutral |
| Venstre · Venstreaftalepart i forsvarsaftalen | aftalepart i forsvarsaftalen | Refereret | 0neutral |
| SF – Socialistisk Folkeparti · SF – Socialistisk Folkepartiaftalepart i forsvarsaftalen |
| aftalepart i forsvarsaftalen |
| Refereret |
| 0neutral |
| Det Konservative Folkeparti · Det Konservative Folkepartiaftalepart i forsvarsaftalen | aftalepart i forsvarsaftalen | Refereret | 0neutral |
| Radikale Venstre · Radikale Venstreaftalepart i forsvarsaftalen | aftalepart i forsvarsaftalen | Refereret | 0neutral |
| Ruslandinvasionsmagt | invasionsmagt | Omtalt | 0neutral |
Dommen er en sprogmodels læsning med faste regler, og den kan tage fejl. Se de kendte begrænsninger.