Artiklen refererer en rapport fra 2024 om danskernes brug af nyhedsmedier, som viser, at 23 procent af danskerne ofte eller nogle gange vælger nyhederne fra. Professoren Rasmus Kleis Nielsen forklarer tre årsager til det dalende nyhedsforbrug, og kursister på Rude Strand Højskole fortæller om deres forhold til nyheder. Artiklen beskriver også, hvordan mediet Verdens Bedste Nyheder arbejder med løsningsorienteret journalistik og har tredoblet antallet af modtagere på nyhedsbreve.
Artiklen indeholder ingen dansk partipolitisk strid og får derfor ingen score.
Artiklen handler om danskernes nyhedsforbrug og mediebranchen uden en dansk partipolitisk strid. Kilderne er en forsker, kursister og et medie, og der er ingen journalistiske valg, der peger på en politisk fløj.
Hvem der optræder, og hvordan de fremstilles: fra −2 (meget negativt) til +2 (meget positivt). Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).
| Navn | Rolle | Vægt | Fremstilling |
|---|---|---|---|
| Rasmus Kleis Nielsenprofessor i kommunikation | professor i kommunikation | Hovedkilde | 0neutral |
| Dorte Hammelevhøjskolekursist | højskolekursist | Citeret | 0neutral |
| Sophie Rytter Skjoldagerchefredaktør |
| chefredaktør |
| Citeret |
| 0neutral |
| Birgit Westerbergkursist på Rude Strand Højskole | kursist på Rude Strand Højskole | Citeret | 0neutral |
Dommen er en sprogmodels læsning med faste regler, og den kan tage fejl. Se de kendte begrænsninger.