Protesterne i Iran er aftaget til civil ulydighed et år efter Jina Mahsa Aminis død | Pressetjek
Protesterne i Iran er aftaget til civil ulydighed et år efter Jina Mahsa Aminis død
Artiklen markerer etårsdagen for Jina Mahsa Aminis død i iransk moralpolitivaretægt den 16. september 2022. Tre Iran-kendere vurderer, at protesterne var banebrydende og bredte sig på tværs af generationer og etniske skel, men at de store demonstrationer nu er aftaget til civil ulydighed og mindre protester. Eksperterne peger på brutal nedkæmpning, økonomisk krise og øget overvågning som årsager til, at oprøret ikke har ført til revolution endnu.
Artiklen indeholder ingen dansk partipolitisk strid og får derfor ingen score.
Artiklen er et udenrigspolitisk feature om Iran uden dansk partipolitisk vinkel. Der er ingen indikatorer på politisk slagside i journalistens valg, og emnet er ikke en dansk politisk strid.
Balance: Ikke relevantVinkel: NyhedsreferatDagsorden: Begivenhed eller ulykke0 gyldige tegn
Aktører
Hvem der optræder, og hvordan de fremstilles: fra −2 (meget negativt) til +2 (meget positivt). Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).
Navn
Rolle
Vægt
Fremstilling
Jina Mahsa Amini22-årig kurdisk-iransk kvinde, der døde i moralpolitiets varetægt
22-årig kurdisk-iransk kvinde, der døde i moralpolitiets varetægt
Omtalt
0neutral
Iranske myndighederMyndigheder i Iran
Myndigheder i Iran
Omtalt
−1negativ
Claus Valling Pedersen
Lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier med speciale i Iran
Lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier med speciale i Iran
Hovedkilde
0neutral
Poya PakzadJourhavende redaktør på magasinet Eftertryk og Iran-kender
Jourhavende redaktør på magasinet Eftertryk og Iran-kender
Hovedkilde
0neutral
Misha ZandIran-analytiker og Iran-kender
Iran-analytiker og Iran-kender
Hovedkilde
0neutral
Rasmus EllingForsker i Iran på Københavns Universitet
Forsker i Iran på Københavns Universitet
Refereret
0neutral
Mindst syv personer med tilknytning til demonstrationerne er blevet henrettet.
Claus Valling Pedersen, lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, vurderer, at protesterne var de største siden revolutionen i 1979.
Poya Pakzad, jourhavende redaktør på magasinet Eftertryk, ser protesterne som en forlængelse af protestbølgen fra 2017 og fremhæver, at de forenede grupper på tværs af etniske skel og køn.
Misha Zand, Iran-analytiker, vurderer, at flertallet af iranere forblev passive, men at protesterne fik stor international opmærksomhed.
Det iranske styre har ifølge artiklen genoptaget moralpolitiets patruljering og overvejer en ny hijab-lov med længere fængselsstraffe og brug af kunstig intelligens til at identificere kvinder, der bryder tildækningspåbuddet.