Økonomer vurderer, at Danmark har et langt stærkere økonomisk udgangspunkt til oprustning end Frankrig og Italien | Pressetjek
Økonomer vurderer, at Danmark har et langt stærkere økonomisk udgangspunkt til oprustning end Frankrig og Italien
Artiklen beskriver, hvordan Danmark ifølge økonomer har et usædvanligt stærkt økonomisk udgangspunkt for at øge forsvarsudgifterne, mens flere store europæiske lande som Frankrig og Italien er økonomisk pressede. Den refererer regeringens accelerationsfond på 120 milliarder kroner og NATO's stigende målsætninger for forsvarsbudgetter, samt EU-diskussionen om undtagelsesklausul og fælles lån.
Artiklen er et nøgternt økonomisk referat af Danmarks råderum til oprustning sammenlignet med andre europæiske lande. Økonomerne udtaler sig både om de gode danske finanser og om, at forsvarsudgifter er 'penge ud af vinduet' og kunne gøre gavn andre steder. Der er ingen dansk partipolitisk strid i artiklen, og ingen indikatorer peger på en fløj.
Balance: BalanceretVinkel: Økonomiske konsekvenserDagsorden: Regering eller minister0 gyldige tegn
Aktører
Hvem der optræder, og hvordan de fremstilles: fra −2 (meget negativt) til +2 (meget positivt). Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).
Lars Løkke Rasmussen · Moderaterneudenrigsminister
udenrigsminister
Refereret
0neutral
Las Olsencheføkonom
cheføkonom
Citeret
0neutral
Ursula von der Leyenformand for EU-Kommissionen
formand for EU-Kommissionen
Citeret
0neutral
Niels Storm Knigge, ledende økonom i Kraka, kalder Danmarks finanser "exceptionelt gode" og siger, at forsvarsudgifter "i bedste fald" er "penge ud af vinduet".
Cheføkonom Las Olsen fra Danske Bank anslår, at det vil koste omkring 30 milliarder kroner ekstra om året at fastholde forsvarsniveauet.
NATO-generalsekretær Mark Rutte har talt om forsvarsudgifter på "betydeligt mere end tre procent"; Mette Frederiksen har talt om "tættere på fem procent end to", og Donald Trump har talt om fem procent.
EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen foreslog i München at aktivere en undtagelsesklausul, så forsvarsudgifter ikke tæller med i EU's budgetunderskudsgrænser.
Frankrig, Italien, Spanien, Portugal og Grækenland har en gæld, der bryder EU's grænse.