Artiklen gennemgår tre konspirationsteorier, der spredte sig efter attentatforsøget mod Donald Trump 13. juli 2024. Den forklarer, at teorierne kommer fra både republikanske og demokratiske tilhængere samt fra anonyme profiler og højtstående politikere. En ekspert i konspirationsteorier citeres for, at konfliktmønstret fra QAnon nu også ses i anti-Trump-bevægelsen.
Artiklen indeholder ingen dansk partipolitisk strid og får derfor ingen score.
Artiklen er et nøgternt overblik over konspirationsteorier efter attentatforsøget mod Trump og fremhæver, at teorierne kommer fra begge politiske lejre. Der er ingen dansk partipolitisk strid og ingen journalistiske vurderinger af danske aktører. Derfor ingen indikatorer og ingen hældning.
Hvem der optræder, og hvordan de fremstilles: fra −2 (meget negativt) til +2 (meget positivt). Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).
| Navn | Rolle | Vægt | Fremstilling |
|---|---|---|---|
| Donald Trump · Andet parti (udenlandsk/lokalt/uden for Folketinget)præsidentkandidat | præsidentkandidat | Omtalt | 0neutral |
| Mike Rothschildforfatter til bog om konspirationsteorier | forfatter til bog om konspirationsteorier | Citeret | 0neutral |
| The Washington Postmedie |
| medie |
| Refereret |
| 0neutral |
Dommen er en sprogmodels læsning med faste regler, og den kan tage fejl. Se de kendte begrænsninger.