Kinesiske myndigheder overvåger demonstranter med ansigtsgenkendelse og censur under protesterne mod nul-corona-politikken

Artiklen beskriver, hvordan kinesiske myndigheder bruger overvågningsteknologi som ansigtsgenkendelse, bodycams, WeChat og censur af VM-fodbold til at kontrollere befolkningen under de seneste dages protester mod nul-corona-politikken. DR's Asien-korrespondent Philip Róin og kinaekspert Casper Skallebæk Wichmann forklarer, hvordan demonstranterne forsøger at omgå overvågningen med Airdrop og VPN.

DR29. nov. 2022Marcel Mirzaei-Fard, Allan NisgaardLæs artiklen hos DR ↗Titel og resumé er skrevet af Pressetjek. Den oprindelige rubrik står hos DR.

DommenSikkerhed: Høj

Ikke politisk

Artiklen indeholder ingen dansk partipolitisk strid og får derfor ingen score.

Artiklen er udenrigsstof om Kinas overvågning og censur uden dansk partipolitisk vinkel. Kilderne er en DR-korrespondent og en dansk ekspert, der begge beskriver kinesisk overvågning kritisk, men det er kritik af et autoritært regime, ikke en dansk fløjstrid. Der er ingen indikatorer på dansk politisk slagside.

Balance: Ikke relevantVinkel: Risiko og trusselDagsorden: Mediets egen afdækning0 gyldige tegn

Aktører

Hvem der optræder, og hvordan de fremstilles: fra −2 (meget negativt) til +2 (meget positivt). Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).

Navn	Rolle	Vægt	Fremstilling
Philip RóinDR's Asien-korrespondent	DR's Asien-korrespondent	Hovedkilde	0neutral
Casper Skallebæk Wichmannkinaekspert og koordinator for tænketanken ThinkChina på Københavns Universitet	kinaekspert og koordinator for tænketanken ThinkChina på Københavns Universitet	Citeret	0neutral

Sag: Kinas overvågning og censur under protesterne mod nul-corona-politikken
Hovedemne: Udenrigspolitik og internationalt
Sidetype: Nyhed
Sektion: Udland
Sensationalisme: 1 af 3

Kritik og svar

Philip Róin → Kina uden svar

Casper Skallebæk Wichmann → Kina uden svar

Fakta i artiklen (10)

Protester mod Kinas nul-corona-politik er opstået i flere storbyer, heriblandt Beijing og Shanghai.
Protesterne begyndte som en mindehøjtidelighed for 10 omkomne i en brand i Urumqi i Xinjiang-provinsen.
Demonstranterne kræver mere frihed og at kommunistpartiet og Xi Jinping træder tilbage.
Omkring halvdelen af verdens overvågningskameraer er placeret i Kina, ifølge New York Times.
Politiet menes at besidde 2,5 milliarder billeder af personers ansigter.
Kinesisk politi bærer bodycams og kan ifølge Philip Róin identificere demonstranter på tæt hold.

Kinesiske myndigheder overvåger demonstranter med ansigtsgenkendelse og censur under protesterne mod nul-corona-politikken

Ikke politisk

Artiklen indeholder ingen dansk partipolitisk strid og får derfor ingen score.

Balance: Ikke relevantVinkel: Risiko og trusselDagsorden: Mediets egen afdækning0 gyldige tegn

Navn

Rolle

Vægt

Fremstilling

Philip RóinDR's Asien-korrespondent

DR's Asien-korrespondent

Hovedkilde

0neutral

Casper Skallebæk Wichmannkinaekspert og koordinator for tænketanken ThinkChina på Københavns Universitet

kinaekspert og koordinator for tænketanken ThinkChina på Københavns Universitet

Citeret

0neutral

Kinesiske myndigheder overvåger demonstranter med ansigtsgenkendelse og censur under protesterne mod nul-corona-politikken

Ikke politisk

Aktører

Næste spørgsmål

Næste spørgsmål

Kinesiske myndigheder overvåger demonstranter med ansigtsgenkendelse og censur under protesterne mod nul-corona-politikken

Ikke politisk

Aktører