Kina har forbudt influencere at dele videoer om alvorlige emner som sundhed, medicin, uddannelse, økonomi og jura, hvis de ikke er uddannede i emnet. Det er også blevet ulovligt at reklamere for medicin og kosttilskud, og platforme som Weibo og Douyin bliver ansvarlige for indholdet. Lektor Mette Thunø forklarer, at loven skal bekæmpe misinformation, men også kan stramme den politiske kontrol med den offentlige samtale.
Artiklen indeholder ingen dansk partipolitisk strid og får derfor ingen score.
Artiklen er et nøgternt udenrigsreferat om et kinesisk forbud og dets formål og mulige konsekvenser. Der er ingen dansk partipolitisk strid og ingen indikatorer i journalistens egne valg.
Hvem der optræder, og hvordan de fremstilles: fra −2 (meget negativt) til +2 (meget positivt). Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).
| Navn | Rolle | Vægt | Fremstilling |
|---|---|---|---|
| KinaDen kinesiske regering og stat | Den kinesiske regering og stat | Omtalt | 0neutral |
| Mette Thunøph.d. og lektor i Kinastudier | ph.d. og lektor i Kinastudier | Hovedkilde | 0neutral |
| Zheng Xiangxiangkinesisk influencer |
| kinesisk influencer |
| Omtalt |
| 0neutral |
Dommen er en sprogmodels læsning med faste regler, og den kan tage fejl. Se de kendte begrænsninger.