Artiklen handler om, at en mindre del af de afroamerikanske vælgere i USA bevæger sig fra Demokraterne og Kamala Harris mod Donald Trump, især sorte mænd fra arbejderklassen. Ifølge målinger er Harris' støtte blandt sorte vælgere faldet til cirka 78 procent mod 90-92 procent for Biden og Clinton. Lektor Suthan Krishnarajan forklarer, at tabet kan få betydning i svingstater som Georgia og North Carolina.
Artiklen refererer nøgternt målinger og en eksperts forklaring på vælgerbevægelser i det amerikanske valg. Der er ingen dansk partipolitisk strid og ingen vurderende journalistiske ord om kandidaterne. Derfor ingen hældning.
Hvem der optræder, og hvordan de fremstilles: fra −2 (meget negativt) til +2 (meget positivt). Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).
| Navn | Rolle | Vægt | Fremstilling |
|---|---|---|---|
| Kamala Harris · Andet parti (udenlandsk/lokalt/uden for Folketinget)Demokraternes præsidentkandidat | Demokraternes præsidentkandidat | Omtalt | 0neutral |
| Suthan KrishnarajanLektor i statskundskab | Lektor i statskundskab | Hovedkilde | 0neutral |
| Donald Trump · Andet parti (udenlandsk/lokalt/uden for Folketinget)Republikansk præsidentkandidat |
| Republikansk præsidentkandidat |
| Omtalt |
| 0neutral |
| Joe Biden · Andet parti (udenlandsk/lokalt/uden for Folketinget)USA's præsident | USA's præsident | Omtalt | 0neutral |
| Hillary Clinton · Andet parti (udenlandsk/lokalt/uden for Folketinget)Tidligere demokratisk præsidentkandidat | Tidligere demokratisk præsidentkandidat | Omtalt | 0neutral |
| Barack Obama · Andet parti (udenlandsk/lokalt/uden for Folketinget)Tidligere amerikansk præsident | Tidligere amerikansk præsident | Refereret | 0neutral |
| Pew Research CenterUafhængig tænketank | Uafhængig tænketank | Refereret | 0neutral |
Dommen er en sprogmodels læsning med faste regler, og den kan tage fejl. Se de kendte begrænsninger.