Grøn trepartsaftale omdanner 250.000 hektar landbrugsjord til skov frem mod 2045 | Pressetjek
Grøn trepartsaftale omdanner 250.000 hektar landbrugsjord til skov frem mod 2045
Artiklen forklarer, hvordan den grønne trepartsaftale vil forandre det danske landskab: 250.000 hektar landbrugsjord skal blive skov frem mod 2045, og kvælstofudledningen skal reduceres med knap 13.780 tons om året. To eksperter, en skovforsker og en havmiljøprofessor, beskriver, hvad danskerne kan forvente at se i landskabet, i fjordene og i drikkevandet, og hvor lang tid det vil tage.
Artiklen er et nøgternt referat af den grønne trepartsaftale og dens forventede effekter, formidlet gennem to uafhængige forskere. Ministeren citeres kort, og eksperterne giver både positive udsigter og forbehold, uden at nogen dansk partipolitisk strid eller fløj trækkes ind. Der er ingen skæve journalistiske valg, der peger i en politisk retning.
Balance: Overvejende balanceretVinkel: Løsning og fremskridtDagsorden: Regering eller minister0 gyldige tegn
Aktører
Hvem der optræder, og hvordan de fremstilles: fra −2 (meget negativt) til +2 (meget positivt). Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).
Navn
Rolle
Vægt
Fremstilling
Niclas Scott Bentsenlektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Hovedkilde
0neutral
Jeppe Bruus · Socialdemokratietminister for grøn trepart
minister for grøn trepart
Refereret
0neutral
Stiig Markagerprofessor i havmiljø
professor i havmiljø
Hovedkilde
0neutral
Aftalen reducerer kvælstofudledningen fra landbruget med knap 13.780 tons om året.
Niclas Scott Bentsen, lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, vurderer, at skovrejsningen bliver svær at samle i store områder, fordi meget skal foregå på privat grund.
Ifølge Bentsen tager det omkring 100 år, før en bøgeskov står færdig, men allerede efter cirka 10 år vil et skovrejsningsareal se markant anderledes ud end en markvej.
Stiig Markager, professor i havmiljø ved Aarhus Universitet, vurderer, at man efter omkring fem år vil kunne se flere vådområder og snoede vandløb og få klarere vand i fjordene.
Markager nævner, at den inderste del af Mariager Fjord og den sydøstlige del af Limfjorden kræver, at stort set alt landbrug ophører, og at han er skeptisk over for, om man tør gennemføre en så omfattende ændring.
Kommunerne skal lægge planer og indgå aftaler med landmændene for at få landbruget væk fra åer, diger og vådområder.