Folketinget afskaffer store bededag som helligdag med 95 stemmer mod 68 | Pressetjek
Folketinget afskaffer store bededag som helligdag med 95 stemmer mod 68
Folketinget vedtog 28. februar 2023 at afskaffe store bededag som helligdag med 95 stemmer for og 68 imod. Fra næste år skal danskerne arbejde én dag mere om året, og de 3,2 milliarder kroner, afskaffelsen indbringer, skal blandt andet gå til forsvar, velfærd og grøn omstilling. Artiklen bringer den historiske baggrund for helligdagen og en arbejdsmarkedsforskers kritik af, at politikerne blander sig i løn- og arbejdsvilkår.
Artiklen refererer nøgternt folketingsafstemningen og gengiver både kritikken fra en arbejdsmarkedsforsker og fra DF samt regeringens begrundelse for at bruge pengene på forsvar, velfærd og grøn omstilling. Der er ingen skæve formuleringer i journalistens egne ord, og både fortalere og kritikere kommer til orde. Derfor ingen politisk hældning.
Balance: BalanceretVinkel: NyhedsreferatDagsorden: Folketinget eller et parti0 gyldige tegn
Aktører
Hvem der optræder, og hvordan de fremstilles: fra −2 (meget negativt) til +2 (meget positivt). Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).
Navn
Rolle
Vægt
Fremstilling
SVM-regeringenRegeringen
Regeringen
Omtalt
0neutral
Radikale Venstre · Radikale VenstreAftaleparti bag afskaffelsen
Aftaleparti bag afskaffelsen
Omtalt
0neutral
Laust HøgedahlArbejdsmarkedsforsker
Arbejdsmarkedsforsker
Citeret
0neutral
Morten Messerschmidt · Dansk FolkepartiFormand for Dansk Folkeparti
Formand for Dansk Folkeparti
Citeret
0neutral
Jens Toftgaard JensenHistoriker
Historiker
Refereret
0neutral
Finansministeriet vurderer, at afskaffelsen indbringer statskassen 3,2 milliarder kroner årligt.
Regeringen har oplyst, at pengene skal bruges på forsvar, velfærd og grøn omstilling.
Arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl kalder afskaffelsen "opsigtsvækkende og kontroversielt", fordi løn- og arbejdsvilkår normalt ikke er noget, der lovgives om.
DF-formand Morten Messerschmidt kritiserede i folketingssalen, at der fjernes en del af de danske traditioner.
Store bededag blev indført i 1686 og har været helligdag i 337 år.
Senest en helligdag blev afskaffet i Danmark var i 1770, hvor en reform fjernede blandt andet 3. juledag, 3. påskedag og 3. pinsedag.
Ifølge en rapport fra analyseinstituttet Eurofound fra 2020 ligger Danmark på en delt førsteplads med Tyskland og Malta, når fri- og helligdage lægges sammen med feriedage.