Faldende organisationsgrad stiller fagbevægelsens forhandlingsmagt i spil ved OK23 | Pressetjek
Faldende organisationsgrad stiller fagbevægelsens forhandlingsmagt i spil ved OK23
Artiklen er en erhvervskommentar/analyse forud for OK23-overenskomstforhandlingerne for cirka 600.000 privatansatte. Den undersøger, hvor stærk fagbevægelsen står, når organisationsgraden er faldet fra 69 procent i 2000 til 53 procent i 2018, og om et faldende medlemstal svækker fagforeningernes forhandlingsmagt. TV 2s erhvervskommentator Ole Krohn og arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholtz vurderer risikoen for konflikt og konsekvenserne af et faldende medlemstal.
Artiklen er en nøgtern erhvervsanalyse af OK23-forhandlingerne og fagbevægelsens faldende organisationsgrad. Kilderne er TV 2s egen kommentator og en forsker, og der er ingen dansk partipolitisk strid eller vurderende journalistiske ord om en politisk aktør. Derfor ingen indikatorer og ingen hældning.
Balance: Ikke relevantVinkel: Økonomiske konsekvenserDagsorden: Mediets egen afdækning0 gyldige tegn
Aktører
Hvem der optræder. Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).Fremstilling = hvordan personen eller organisationen fremstår: −2 meget negativt, 0 neutralt, +2 meget positivt. Under 0 = negativt i snit.
Navn
Rolle
Vægt
Fremstilling
Ole Krohnerhvervskommentator på TV 2
erhvervskommentator på TV 2
Hovedkilde
0neutral
Jens Arnholtzlektor på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS)
lektor på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS)
Hovedkilde
0neutral
Ole Krohn vurderer, at fagforeningernes tilbud i mange år ikke har været fristende, og at flere medlemmer er døde, end der er kommet nye til.
Jens Arnholtz mener ikke, at organisationsgraden er nået et kritisk punkt for overenskomstforhandlingerne.
Et af forhandlingernes store krav er mere i løn.
Pilotstrejken hos SAS i sommeren 2022 blev nævnt som eksempel på, at få personers arbejdsnedlæggelse kan få stor betydning.