DMI's beregninger viser, at marine hedebølger i danske farvande stiger fra 37 til 250 dage om året mod 2100 | Pressetjek
DMI's beregninger viser, at marine hedebølger i danske farvande stiger fra 37 til 250 dage om året mod 2100
Artiklen forklarer, hvad marine hedebølger er, og hvordan de ifølge nye beregninger fra DMI vil blive langt hyppigere i danske farvande frem mod år 2100. Klimaforsker Mark R. Payne forklarer, at varmere havvand forstærker iltsvindet og især rammer torsken, og han peger på mindre CO2-udledning, sunde økosystemer og tilpasning som løsninger.
Artiklen indeholder ingen dansk partipolitisk strid og får derfor ingen score.
Artiklen er et nøgternt referat af DMI's klimaberegninger og en forskers forklaringer om marine hedebølger og iltsvind. Der indgår ingen dansk partipolitisk strid, og ingen aktør med politisk placering fremstilles bedre eller dårligere. Derfor ingen indikatorer og ingen hældning.
Balance: Ikke relevantVinkel: Risiko og trusselDagsorden: Rapport eller undersøgelse0 gyldige tegn
Aktører
Hvem der optræder, og hvordan de fremstilles: fra −2 (meget negativt) til +2 (meget positivt). Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).
Navn
Rolle
Vægt
Fremstilling
Mark R. Payneklimaforsker
klimaforsker
Hovedkilde
0neutral
DMIDanmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut
Refereret
0neutral
Miljøstyrelsenmyndighed
myndighed
Omtalt
0neutral
DTU Aquaforskningsinstitut
forskningsinstitut
Refereret
0neutral
ICESDet Internationale Havundersøgelsesråd
Det Internationale Havundersøgelsesråd
Refereret
0neutral
Opvarmningen bliver størst i Østersøen, fordi den er omgivet af land hele vejen rundt.
Varmt vand indeholder mindre ilt, og ilten blandes sværere ned i vandet, hvilket forstærker iltsvindet.
Torsken er koldtilpasset og gyder om vinteren, hvor marine hedebølger kan ramme dens æg og yngel.
Målrettet fiskeri efter torsk er forbudt i Østersøen og Kattegat; i Nordsøen anbefalede forskerne et helt stop i 2026, men kvoten blev skåret med over 40 procent.
Klimaforsker Mark R. Payne peger på mindre CO2-udledning, bæredygtigt fiskeri og tilpasning af kystsamfund som løsninger.