DI og CO-Industri enige om overenskomst med mindst fire procent lønforhøjelse for 230.000 ansatte | Pressetjek
DI og CO-Industri enige om overenskomst med mindst fire procent lønforhøjelse for 230.000 ansatte
Dansk Industri og CO-Industri er søndag blevet enige om en overenskomstaftale for cirka 230.000 ansatte i industrien. Aftalen giver mindst fire procent mere i løn over to år, længere betalt barsel og fuld løn under selvvalgt uddannelse. Aftalen skal stemmes igennem af medlemmerne og sætter som gennembrudsforlig rammen for de øvrige overenskomster.
Artiklen indeholder ingen dansk partipolitisk strid og får derfor ingen score.
Artiklen er et nøgternt referat af en overenskomstaftale mellem arbejdsmarkedets parter uden dansk partipolitisk strid. Både arbejdsgiver- og lønmodtagersiden citeres, og der er ingen journalistiske vurderinger af politiske aktører. Regeringens planer om Store Bededag nævnes kun som kontekst uden at blive vurderet.
Balance: Ikke relevantVinkel: NyhedsreferatDagsorden: Interesseorganisation eller fagforening0 gyldige tegn
Aktører
Hvem der optræder. Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).Fremstilling = hvordan personen eller organisationen fremstår: −2 meget negativt, 0 neutralt, +2 meget positivt. Under 0 = negativt i snit.
Navn
Rolle
Vægt
Fremstilling
Dansk IndustriArbejdsgiverorganisation
Arbejdsgiverorganisation
Hovedkilde
0neutral
CO-IndustriForhandlingssammenslutning for lønmodtagere
Forhandlingssammenslutning for lønmodtagere
Hovedkilde
0neutral
Lars Sandahl SørensenAdministrerende direktør i Dansk Industri
Administrerende direktør i Dansk Industri
Citeret
0neutral
Claus JensenFormand for CO-Industri
Formand for CO-Industri
Citeret
0neutral
DI-direktør Lars Sandahl Sørensen kalder det en af de mest omfattende aftaler nogensinde.
CO-Industris formand Claus Jensen siger, at målet er at genoprette reallønnen i løbet af 2-3 år.
Industriens overenskomst er gennembrudsforlig og sætter rammen for de øvrige overenskomster i 2023.
Forhandlingerne foregik på baggrund af høj inflation, faldende realløn og regeringens planer om at afskaffe Store Bededag.