Den nye S-V-M-regering vil rykke klimaneutralitetsmålet fra 2050 til 2045 | Pressetjek
Den nye S-V-M-regering vil rykke klimaneutralitetsmålet fra 2050 til 2045
Artiklen gennemgår de fem vigtigste klimapolitiske punkter i den nye S-V-M-regerings grundlag: fremrykket klimaneutralitet til 2045, en kommende klimaafgift på landbruget, en passagerafgift på 100 kroner, en akutplan for drikkevandet og en naturlov. Den nævner også, at venstrefløjspartierne forgæves ønskede skrappere 2030- og 2040-mål, og at et tidligere løfte om sprøjteforbud ikke er indfriet.
DR·14. dec. 2022·Marie SæhlLæs artiklen hos DR ↗Titel og resumé er skrevet af Pressetjek. Den oprindelige rubrik står hos DR.
DommenSikkerhed: Høj
Ingen hældning
DRs snit: 0
← gavner venstre0gavner højre →
Artiklen er et nøgternt gennemgang af regeringsgrundlagets klimapunkter med både regeringens planer og venstrefløjens ønsker om skrappere mål. Journalisten påpeger, at et tidligere sprøjteforbudsløfte ikke er indfriet, men det er kritisk journalistik over for magthaverne uden at en bestemt fløj får ret. Der er ingen indikatorer, der peger på en politisk hældning.
Balance: BalanceretVinkel: NyhedsreferatDagsorden: Regering eller minister0 gyldige tegn
Vurderinger af partier
Ros og kritik fra nogen anden end partiet selv.
Socialdemokratiet · kritikUnder valgkampen foreslog Socialdemokraterne en væsentlig mindre afgift på 13 kroner— journalistenJournalistens egne ord
Venstre · kritikVenstre ikke ønskede en afgift— journalistenJournalistens egne ord
Aktører
Hvem der optræder, og hvordan de fremstilles: fra −2 (meget negativt) til +2 (meget positivt). Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).
SF – Socialistisk Folkeparti · SF – Socialistisk FolkepartiParti
Parti
Refereret
0neutral
Radikale Venstre · Radikale VenstreParti
Parti
Refereret
0neutral
KlimarådetUafhængig rådgiver for regeringen
Uafhængig rådgiver for regeringen
Refereret
0neutral
AltingetMedie
Medie
Refereret
0neutral
Klimarådet har fastslået, at de danske klimamål ikke nødvendigvis er nok til at opfylde Parisaftalens 1,5-gradsmål.
Landbruget skal betale en klimaafgift, men størrelsen og ikrafttrædelsen afhænger af en ekspertgruppes anbefalinger.
Provenuet fra klimaafgiften skal føres tilbage til landbruget, som også får ekstra støtte til teknologisk udvikling.
Regeringen indfører en passagerafgift på 100 kroner; Socialdemokratiet foreslog 13 kroner under valgkampen, mens Venstre ikke ønskede en afgift.
Pengene fra passagerafgiften skal finansiere grønne indenrigsruter og en forhøjet ældrecheck.
Regeringen vil lave en akutplan for drikkevandet, men der står intet om et egentligt sprøjteforbud nær drikkevandsboringer.
Regeringen vil indføre en naturlov, der skal sikre 30 procent beskyttet natur på land og hav i 2030, heraf 10 procent strengt beskyttet, med hensyn til landbruget.