Dansk politi foretager færre søgninger i Europol-database på grund af særaftale | Pressetjek
Dansk politi foretager færre søgninger i Europol-database på grund af særaftale
Artiklen beskriver, hvordan dansk politi ifølge en ny redegørelse fra Rigspolitiet er udfordret af Danmarks særaftale med Europol, som blev indgået efter nej'et til retsforbeholdet i 2015. Antallet af danske søgninger i Europols database er faldet fra 112.901 i 2021 til 78.033 sidste år, mens det samlede antal søgninger i databasen er steget kraftigt. To forskere vurderer, at særaftalen giver dansk politi dårligere vilkår end kolleger i andre EU-lande.
Artiklen er en nøgtern gennemgang af Rigspolitiets redegørelse og forskeres vurderinger af særaftalens konsekvenser. Der er ingen dansk partipolitisk strid i teksten, og kritikken retter sig mod en myndighed uden at en bestemt fløj eller dens løsning fremhæves. Derfor ingen indikatorer og ingen hældning.
Balance: Overvejende balanceretVinkel: Ansvar og skyldDagsorden: Rapport eller undersøgelse0 gyldige tegn
Aktører
Hvem der optræder, og hvordan de fremstilles: fra −2 (meget negativt) til +2 (meget positivt). Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).
Navn
Rolle
Vægt
Fremstilling
RigspolitietDansk politimyndighed
Dansk politimyndighed
Hovedkilde
0neutral
David SausdalLektor og politiforsker
Lektor og politiforsker
Citeret
0neutral
Lene Wacher LentzLektor i strafferet
Lektor i strafferet
Citeret
0neutral
EuropolEU's politisamarbejdsorganisation
EU's politisamarbejdsorganisation
Omtalt
0neutral
Danske betjente kan ikke søge direkte i Europols database EIS, men skal ringe til et kontor og få en person til at foretage søgningen.
Rigspolitiet kalder det 'praktisk uhåndterbart', og betjentene dropper derfor ofte opkaldet.
Antallet af danske søgninger i EIS via kontoret i København faldt fra 112.901 i 2021 til 78.033 sidste år.
Det samlede antal søgninger i EIS steg fra fire millioner i 2018 til 13,3 millioner i 2022.
Lektor og politiforsker David Sausdal har gennemgået Rigspolitiets redegørelser siden 2017 og siger, at politiet nu bruger mere alarmerende sprog.
Lektor Lene Wacher Lentz fra Aalborg Universitet peger på, at dansk politi ikke kan bruge den europæiske efterforskningskendelse på grund af retsforbeholdet.
Rigspolitiet ønsker ikke at stille op til interview, men siger i et skriftligt svar, at Europol løbende udvikler værktøjer, som dansk politi ikke får direkte del i.