Danmark søger om en af EU's fem nye AI-gigafabrikker | Pressetjek
Danmark søger om en af EU's fem nye AI-gigafabrikker
Danmark vil søge EU om at få en af fem kommende AI-gigafabrikker placeret i landet. Digitaliseringsminister Caroline Stage (M) og selskabet DCAI argumenterer for dansk placering med grøn energi og arbejdskraft, mens eksperter peger på stort strømforbrug og på, at fabrikken ikke behøver ligge i Danmark.
Artiklen refererer nøgternt et dansk ønske om at få en EU-fabrik og bringer både ministerens og DCAI's argumenter samt tre eksperters forskellige vurderinger af strømforbrug, placering og klima. Der er ingen partipolitisk strid, og hverken ministeren eller selskabet fremstilles skævt.
Balance: BalanceretVinkel: Løsning og fremskridtDagsorden: Regering eller minister0 gyldige tegn
Aktører
Hvem der optræder, og hvordan de fremstilles: fra −2 (meget negativt) til +2 (meget positivt). Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).
Peter Birch Sørensenprofessor i økonomi og tidligere formand for Klimarådet
professor i økonomi og tidligere formand for Klimarådet
Citeret
0neutral
EU-Kommissionenmodtager af ansøgning og bygherre for gigafabrikkerne
modtager af ansøgning og bygherre for gigafabrikkerne
Refereret
0neutral
Gigafabrikkerne ventes at koste op mod 20 milliarder euro (150 milliarder kroner), ifølge mediet the Guardian.
Professor Søren Hauberg fra DTU Compute siger, at europæiske AI-fabrikker sikrer databehandling efter europæiske regler, og at det er underordnet, om fabrikken ligger i Danmark eller et naboland.
Professor Claus Leth Bak fra Aalborg Universitet vurderer, at en gigafabrik kan bruge lige så meget strøm som en til to millioner husstande, og at det bliver urealistisk at skaffe grøn strøm nok i Danmark.
En fremskrivning fra Klimaministeriet viser stigende efterspørgsel på elektricitet, blandt andet fra energitunge datacentre.
Caroline Stage henviser til en ny aftale om tre nye havmølleparker, som skal sikre mere grøn strøm.
Professor Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitet vurderer, at øget efterspørgsel gør det mere rentabelt at opstille vindmøller og solceller, og at EU's kvotesystem begrænser CO2-udledningerne.