Se selv – alle artiklerne

Artiklen handler om, at Moderaternes EU-parlamentsmedlem Stine Bosse på X svarede "Yes" på et spørgsmål om, hvorvidt attentatforsøget mod Donald Trump i juli 2024 var iscenesat. Hun har efterfølgende slettet kommentaren og skriver i en sms til DR, at hun ingen evidens har for påstanden. Dansk Folkepartis Anders Vistisen og Danmarksdemokraternes Kristoffer Storm tager afstand og kræver, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) reagerer.

Artiklen handler om den iranske sygeplejerske Masoomeh Nezhadi, der har fået afvist sin opholds- og arbejdstilladelse af SIRI, fordi hendes arbejdsplads ikke levede op til kravet om at have social- og sundhedselever. Hun og familien har søgt asyl. Artiklen sætter sagen i forhold til manglen på sosu'er og kritik fra Radikale Venstres Thomas Rohden, mens udlændingeminister Rasmus Stoklund henviser til, at SIRI har fulgt loven.

Analysen beskriver regeringsforhandlingerne 25 dage efter valget, hvor Lars Løkke Rasmussen (M) endnu ikke er mødt op til fælles forhandlinger med de røde partier. Mette Frederiksen (S) har fredag opfordret "alle" til at møde frem og bøje sig mod hinanden, mens Konservative og Venstre fortsat afventer, at blå muligheder afsøges. Analysen vurderer, at en midterregering har lange udsigter, fordi Løkke ikke kan komme videre uden de blå partier, og de blå ikke kan danne regering uden løsgængere.

Artiklen refererer et interview med kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) fire uger efter folketingsvalget, hvor hun opfordrer Lars Løkke Rasmussen (M) til at deltage i regeringsforhandlingerne og lægger pres på ham for at få dannet en regering hurtigere. Enhedslisten kritiserer, at Løkke ikke deltager, og De Konservative ventes ikke at forhandle videre. DR oplyser, at man forsøger at få en kommentar fra Løkke.

Dansk Folkeparti fremsætter et beslutningsforslag om at genindføre store bededag som helligdag med virkning fra 2027. Morten Messerschmidt siger, at partiet vil holde de partier op på deres løfter fra valgkampen, og han indrømmer, at forslaget også kan være politisk drilleri. SF, Enhedslisten og De Konservative ønsker ikke at kommentere forslaget, mens Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne siger, at de vil stemme for.

Magtens Morgenbrief er tilbage med en status på regeringsforhandlingerne efter valget. Artiklen beskriver, at Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen sad fast i en elevator i Statsministeriet på vej til et fire timer langt møde med Mette Frederiksen, og at forhandlingerne hverken førte til gennembrud eller sammenbrud. Den fortolker Løkkes udmeldinger som en stikpille til venstrefløjen og beskriver Venstres situation efter Troels Lund Poulsens akutte øjenoperation.

Artiklen handler om det nyvalgte folketingsmedlem Jacob Harris, der efter fire dage blev ekskluderet fra Borgernes Parti og nu er løsgænger. Han har hyret sin kone som personlig assistent, og DR beskriver, at Folketingets administration vurderer, at løsgængere ikke må bruge gruppestøttemidler på nærtstående. Enhedslisten og Moderaterne vil ændre reglerne, mens Harris afviser at svare direkte på, om konen skal aflønnes.

Løsgængeren Jacob Harris, tidligere medlem af Borgernes Parti, planlægger at ansætte sin hustru i sit nye sekretariat og fortæller det til TV 2. Moderaternes Rasmus Lund-Nielsen vil forbyde, at folketingsmedlemmer ansætter nære familiemedlemmer, mens Harris kræver gennemsigtighed i Moderaternes partifinansiering som modkrav. Artiklen beskriver også Harris' tumultariske start i Folketinget med beskyldninger om stråmandsvirksomhed og eksklusion fra Borgernes Parti.

Artiklen handler om, at to nyvalgte folketingsmedlemmer – Jacob Harris fra Borgernes Parti og Cecilie Liv Hansen fra Liberal Alliance – blev ekskluderet fra deres partier blot fire dage efter valget. Adfærdsforsker Michael Bang Petersen vurderer, at personsagerne kan skabe små ryk i borgernes tillid til politikerne, men at den langsigtede tillid især afhænger af, om politikerne løser samfundsproblemerne. Han mener, at problemstillingen er kommet for at blive, blandt andet fordi partiorganisationerne er svagere og vælgerne mere troløse.

Analysen beskriver de indledende regeringsforhandlinger efter folketingsvalget 2026, hvor Mette Frederiksen som kongelig undersøger afsøger en S-SF-R-M-regering. Artiklen gennemgår de forskellige mulige regeringskonstellationer og peger på, at både Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen har brug for hinanden, mens Venstre og Konservative overvejer deres rolle.

Artiklen skildrer valgaftenen 2026 og dagen derpå gennem reportage fra partiernes valgfester og partilederdebatten i Publicistklubben. Lars Løkke Rasmussen (Moderaterne) står som kongemager, fordi hverken rød eller blå blok kan samle flertal uden ham. Artiklen beskriver, hvordan både S, V, LA og DF forholder sig til Løkke, og hvordan regeringsdannelsen ser vanskelig ud.

Artiklen refererer reaktioner fra flere lokale DF-formænd efter valget, hvor Dansk Folkeparti er blevet tredoblet. Nogle af formændene åbner for et regeringssamarbejde med Lars Løkke Rasmussen, mens andre afviser det helt. Morten Messerschmidt har selv udelukket en regering med Løkke og tilbød i stedet, at begge droppede regeringsambitioner til fordel for en ren blå regering, hvilket Løkke afviste.

TV 2 giver et overblik over, hvilke partier der efter valget peger på hvem som kongelig undersøger, og hvilke krav de stiller. Mette Frederiksen (S) er blevet kongelig undersøger og vil afsøge en regering fra Alternativet til Moderaterne. Blå partier peger på Troels Lund Poulsen, mens Moderaterne peger på Lars Løkke Rasmussen.

Magtens Morgenbrief-analyse efter folketingsvalget 2026 beskriver valgnatten på Christiansborg: Dansk Folkeparti og Morten Messerschmidt fik et stort valgresultat, Venstre blev største blå parti trods dårligste valg nogensinde, og Moderaternes Lars Løkke Rasmussen står med de afgørende mandater. Analysen citerer rådgivere, der vurderer, at både Socialdemokratiet og Venstre har fået katastrofevalg.

Artiklen skildrer valgaftenen 24. marts 2026 på partiernes valgfester. Moderaterne og Lars Løkke Rasmussen fremstår som valgets centrale kongemager, mens Dansk Folkeparti, Alternativet, Borgernes Parti og Liberal Alliance fejrer fremgang. Socialdemokratiet og Venstre får historisk dårlige resultater.

11 af 12 opstillingsberettigede partier har meldt afbud til TV 2 og DR's traditionelle partilederdebat på valgnatten, og debatten er derfor aflyst. Kun Borgernes Parti ville deltage. TV 2's politiske kommentator Hans Engell kalder det en historisk tradition, der nu begraves, og flere partiledere forsvarer afbuddet.

Magtens Morgenbrief gennemgår Lars Løkke Rasmussens udmelding om, at han vil pege på sig selv som kongelig undersøger uden at være statsministerkandidat. Artiklen gengiver reaktioner fra Mette Frederiksen, Martin Lidegaard og Pia Olsen Dyhr samt to rådgiveres vurdering af Løkkes muligheder. Til sidst gives en partifor-parti-guide til, hvem de 12 partier peger på som kongelig undersøger.

Lars Løkke Rasmussen (M) siger i et interview med Politiken, at han er klar til at være kongelig undersøger for at forhandle et regeringsgrundlag for en midterregering, men at han ikke er statsministerkandidat. DR's politiske korrespondent Christine Cordsen vurderer, at det ikke er særligt sandsynligt, at han bliver kongelig undersøger. Mette Frederiksen (S) og Nicolai Wammen (S) mener, at Løkke i virkeligheden gerne vil være statsminister igen.