Søg i alle analyserede artikler fra DR og TV 2. Titlerne er vores egne – hver artikel har sin dom, begrundelsen og citaterne bag.
Artiklen beskriver, hvordan Jacob Harris lørdag blev ekskluderet fra Borgernes Parti og dermed blev løsgænger i Folketinget. Harris fortæller i interview, at partiformand Lars Boje Mathiesen via sms'er opfordrede ham til at trække sig, og at det var Bojes forslag, at han tog orlov. Lars Boje Mathiesen har ikke villet kommentere sagen og holder weekend med familien.
Jacob Harris, nyvalgt folketingsmedlem for Borgernes Parti, er blevet ekskluderet fra partiet. Han kritiserer partiformand Lars Boje Mathiesen for at have presset ham til at trække sig og fortsætter som løsgænger. Partiet begrunder eksklusionen med brud på tro- og loveerklæringen og manglende sandfærdige oplysninger.
Artiklen beskriver, hvordan beboere i andelsforeningen A/B Frederiksvej 12-14 på Frederiksberg beskylder det nyvalgte folketingsmedlem Jacob Harris (Borgernes Parti) for dårligt arbejde med udskiftning af vinduer i hans nu konkursramte virksomhed Krokodille ApS. Beboerne kritiserer blandt andet et ekstrakrav på 81.000 kroner, forkerte vinduesmål og manglende færdiggørelse, og de mener ikke, han bør sidde i Folketinget. Jacob Harris ønsker ikke at kommentere virksomheden eller sit privatliv, og partiets formand Lars Boje Mathiesen er ikke vendt tilbage.
Jacob Harris fra Borgernes Parti søger orlov fra Folketinget efter tre dage på grund af stress, efter at mediet Finans har beskrevet en kurators beskyldninger om privatforbrug af penge i et konkursramt familieselskab. Harris afviser at have gjort noget ulovligt og kritiserer skattevæsenet. DR's politiske analytiker kalder forløbet en skidt start for partiet, og partiet har fundet en stedfortræder i Sanne Pilgaard.
Artiklen handler om, at Jacob Harris fra Borgernes Parti søger om orlov efter medieomtale om blandt andet pengemisbrug. Artiklen fremhæver, at partileder Lars Boje Mathiesen i 2023 kaldte det en "hån" mod syge, når politikere i modvind søgte orlov. Harris afviser at have gjort noget forkert og begrunder orloven med stress og pres på familien.
Folketingsmedlem Jacob Harris (Borgernes Parti) søger orlov fra Folketinget efter beskyldninger om pengemisbrug i det konkursramte familieselskab Krokodille ApS. En kurator har indstillet Harris og hans hustru til konkurskarantæne og vurderer, at der er grundlag for politimæssig efterforskning. Harris afviser at have gjort noget forkert og afløses indtil videre af Sanne Piil.
TV 2 beskriver en konkurssag om det nyvalgte folketingsmedlem Jacob Harris fra Borgernes Parti. Kuratoren i konkursboet efter selskabet Krokodille ApS kritiserer ifølge kuratorskrivelser et omfattende privatforbrug på selskabets regning og en mulig stråmandskonstruktion, og Harris er politianmeldt og kan risikere konkurskarantæne. Harris afviser anklagerne, kalder sagen en hetz mod partiet og ønsker ikke at stille op til interview med TV 2.
Det nyvalgte folketingsmedlem for Borgernes Parti, Jacob Harris, beskyldes af kurator Morten Bjerregaard for pengemisbrug i det konkursramte familieselskab Krokodille ApS. Kuratoren har indstillet Harris og hans hustru til konkurskarantæne og vurderer, at der er grundlag for politimæssig efterforskning. Harris erkender fejl, afviser ulovligheder og henviser til domstolene.
Artiklen handler om et Facebook-opslag fra Asger Garde, der er chef for digital kommunikation i Borgernes Parti, hvor han skriver, at unge kvinder som Liberal Alliances Cecilie Liv Hansen er valgt til Folketinget på deres udseende og "seksuelle markedsværdi" på bekostning af erfarne mænd. Partiformand Lars Boje Mathiesen tager afstand fra opslaget og kalder det en privatsag, mens kommunikationsrådgiver Anna Thygesen kalder situationen rodet og dobbeltmoralsk for partiet, og Liberal Alliances Sólbjørg Jakobsen kritiserer opslaget.
Artiklen opsummerer fintællingen af personlige stemmer ved valget i 2026 og lister de ti største stemmeslugere. Morten Messerschmidt (DF) blev den suverænt største med over 50.000 personlige stemmer i Sjællands storkreds, mens Mette Frederiksen (S) og Inger Støjberg (DD) begge gik markant tilbage. Artiklen nævner også de partiledere, der klarede sig dårligst.
TV 2 har forsøgt at få svar på, hvordan Borgernes Parti vil finansiere sine løfter om benhård udlændingepolitik, lønforhøjelser til offentligt ansatte og lavere skatter og afgifter. Partiformand Lars Boje Mathiesen har ikke reageret på TV 2's henvendelser, og artiklen beskriver et møde med tre kandidater på Frederikssund Station, hvor de afviser, at partiet mangler udspil og finansiering.
Artiklen beskriver, hvordan Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Venstre og Borgernes Parti i valgkampen foreslår at sænke afgifterne på benzin og diesel. To økonomer vurderer, at forslagene er dyre, ujævnt fordelte og ikke særlig klimavenlige, og at Borgernes Partis forslag om helt at fjerne afgiften ikke er realistisk.
Hvorfor: Artiklen lader to økonomer og Concito kritisere de borgerlige partiers benzinløfter som dyre, ujævnt fordelte og urealistiske, mens partierne ikke får plads til at forsvare forslagene. Rubrikken overtager økonomens "panikstemning" og rammer dermed de borgerlige forslag negativt. Der er tale om flere tegn i samme retning, men kritikken er fagligt begrundet og ikke gennemgående ladet.
Artiklen refererer en analyse fra lektor Kasper Grotle Rasmussen på Syddansk Universitet, der peger på Lars Boje Mathiesen fra Borgernes Parti som "konspirationsteoretikernes yndlingspolitiker" baseret på aktivitet i Facebook-grupper. Lars Boje Mathiesen afviser analysen som latterlig i en sms, mens lektoren fastholder sin konklusion. Artiklen gennemgår, hvilke konspirationsteorier Borgernes Parti ifølge lektoren taler ind i.
Artiklen beskriver, at flere partier foreslår at sænke eller fjerne afgifterne på benzin og diesel for at hjælpe bilisterne i en situation med høje brændstofpriser. To professorer i nationaløkonomi advarer mod at sænke afgifterne permanent, mens Venstres næstformand og økonomiminister Stephanie Lose forklarer, at Venstre kun vil sænke afgifterne midlertidigt.
Artiklen beskriver, hvordan stigende benzin- og dieselpriser påvirker danske bilister, og hvordan flere partier i valgkampen foreslår at sænke brændstofafgifterne. Venstre, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Borgernes Parti vil sænke afgifterne, Moderaterne tilbyder gratis el i korte perioder, mens Radikale Venstre vil fjerne registreringsafgiften på elbiler og indføre højere ejerafgift og vejafgift. Artiklen citerer bilister, der ønsker lavere afgifter, og en politiassistent, der er imod vejafgift.
Artiklen forklarer, hvordan lukningen af Hormuz-strædet efter USA's og Israels angreb på Iran har fået olie- og gaspriserne til at stige, og hvordan det påvirker benzinpriser, fødevarepriser og renter i Danmark. Den beskriver også, hvordan prisstigningerne er blevet en faktor i den danske valgkamp, hvor DF, Danmarksdemokraterne og Borgernes Parti kræver lavere brændstofafgifter, mens Lars Løkke Rasmussen kalder det populisme.
Artiklen handler om TV 2-programmet "Højskolen", hvor alle 12 partiledere har sagt ja til at bo 24 timer på Ryslinge Højskole. To politiske analytikere vurderer i P1 Morgen, hvad partilederne kan få ud af at medvirke, og særligt Lars Boje Mathiesen (Borgernes Parti) fremhæves. Artiklen refererer også programmets format og sendetidspunkter frem mod valgdagen 24. marts.
DR's politiske analyse beskriver blå bloks situation tre uger før valget: målinger viser 78 mandater til blå blok, tre statsministerkandidater og et ultimativt krav fra Dansk Folkeparti. Analysen fremhæver rivalisering mellem Liberal Alliance og Venstre og vurderer, at Mette Frederiksen lige nu står som den mest sandsynlige statsminister.
Hvorfor: Analysen bruger ladede formuleringer om blå blok som "en blå flok" og "lillesøster-LA" og kalder DF's krav en trussel, mens Lars Boje Mathiesen afskrives som statsminister. Samtidig konkluderer journalisten, at Mette Frederiksen står som den mest sandsynlige statsminister med et klart forspring. Der er flere tegn i samme retning, men analysen er ikke gennemgående kampagneagtig.