Søg i alle analyserede artikler fra DR og TV 2. Titlerne er vores egne – hver artikel har sin dom, begrundelsen og citaterne bag.
DR bringer nye billeder og tre ekspertvurderinger, der viser, at et omdiskuteret foto fra demonstrationen på Østerbro ikke er AI-genereret. Folketingsmedlem Jacob Harris (løsgænger, tidligere Borgernes Parti) delte billedet med mistanke om AI og holder fast i tvivlen, mens eksperter kritiserer ham for at rejse mistanke uden dokumentation.
TV 2 har interviewet Morten Dehn, der er ansat som politisk ordfører for Borgernes Parti, selvom han ikke er medlem af Folketinget. Han bekræfter, at Lars Boje fortsat får sit formandshonorar på cirka 60.000 kroner om måneden, og at partiet skal have nye vedtægter med mindre magt til Boje.
Artiklen er et tilbageblik på dansk politiks første halvår 2026 med fokus på de 12 partiledere. Den gennemgår valget i marts, regeringsdannelsen af S-SF-R-M-regeringen og de enkelte partiers udvikling og position.
Artiklen refererer en ny Megafon-måling for TV 2 og Politiken, den første politiske indeksmåling efter folketingsvalget 24. marts. Borgernes Parti og Moderaterne er de store tabere, mens SF og De Konservative går frem. TV 2's politiske redaktør Hans Redder vurderer, at et nyvalg næppe ville lette regeringsforhandlingerne for Mette Frederiksen.
Artiklen beskriver et fælles forslag fra Pia Kjærsgaard (Dansk Folkeparti) og Uffe Elbæk (tidligere stifter af Alternativet) om at hæve kravet til vælgererklæringer fra cirka 20.000 til 50.000 for at blive opstillingsberettiget til Folketinget. De mener, at digital indsamling har gjort det for nemt for nye partier. Lars Boje Mathiesen fra Borgernes Parti afviser forslaget og kalder det en falsk forestilling, at det er let at blive opstillingsberettiget.
Artiklen handler om, at Dansk Folkeparti og Morten Messerschmidt afviser at støtte en regering, hvor Lars Løkke Rasmussen (M) er minister, hvilket flere blå partier har kritiseret. DF's politiske ordfører Peter Kofod svarer igen og advarer de øvrige blå partier mod at gå i panik og skændes internt. Artiklen er bygget op om et interview med Kofod under regeringsforhandlingerne på Hotel Scandic i København.
Artiklen handler om, at mange vælgere efter det uafklarede folketingsvalg 24. marts 2026 efterspørger et nyvalg. TV 2's politiske analytiker Ask Rostrup og valgforsker Kasper Møller Andersen vurderer, at et nyvalg er historisk og meget usandsynligt, og at det ville være en falliterklæring for folkestyret. Artiklen forklarer også, hvordan et nyvalg i givet fald teknisk kunne udskrives, og at det ville koste både Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen vælgeropbakning.
TV 2's politiske analytiker Ask Rostrup gennemgår de tre mulige flertalsmodeller for en blå(lig) regering, som Venstres formand Troels Lund Poulsen skal forsøge at danne som kongelig undersøger efter valget 24. marts. Analysen peger på, at ingen af modellerne på forhånd virker sandsynlige, og at opgaven bliver særdeles svær.
Artiklen beskriver, at Lars Løkke Rasmussen (M) efter 44 dage uden regering skifter spor og peger på Troels Lund Poulsen (V) som kongelig undersøger. DR's politiske analytiker Rikke Gjøl Mansø vurderer, at Løkke dermed forsøger at åbne for en regering hen over midten og forbereder, at Mette Frederiksen (S) kan ende som statsminister. Artiklen nævner også samspilsproblemer i blå blok og skandaler i Borgernes Parti og Liberal Alliance.
Artiklen handler om Borgernes Parti, der efter folketingsvalget er reduceret til ét folketingsmedlem, Lars Boje Mathiesen, efter at tre medlemmer er blevet løsgængere. Landets eneste byrådsmedlem for partiet, Ib Poulsen i Thisted, siger, at uroen ikke har været køn, men at han fortsat tror på partiets fremtid og politik.
Artiklen handler om Borgerparti-politikeren Nadja Natalie Isaksen, der fastholder, at det er et faktum, at De Radikales Samira Nawa ikke er etnisk dansk. Isaksen fortryder sin omstridte katte-sammenligning, men vil ikke svare på, om hun mener, at Nawa er dansk. Artiklen gengiver også kritik fra Socialdemokratiets Christian Rabjerg Madsen og fra Nawa selv.
Artiklen handler om Nadja Natalie Isaksen, der har forladt Borgernes Parti og nu er løsgænger i Folketinget. Hun forklarer, at partiet er 'imploderet', men vil ikke udtale sig om Lars Boje Mathiesens lederskab eller formandshonorar. Hun beholder sit mandat og afviser ikke at stille op igen eller at melde sig ind i et andet borgerligt parti.
Artiklen forklarer, at Borgernes Parti trods partiets opløsning til ét folketingsmedlem fortsat modtager gruppestøtte som en gruppe på tre i 12 måneder. Det drejer sig om knap 6,3 millioner kroner i gruppestøtte mod knap 2,1 millioner for en enkeltperson, og partiet har desuden søgt om 2,292 millioner kroner i partistøtte. En statskundskabslektor forklarer reglerne, og Danmarksdemokraternes gruppeformand kalder situationen absurd.
Artiklen beskriver, hvordan flere borgerlige partier afviser at optage Nadja Natalie Isaksen, efter hun har forladt Borgernes Parti og er blevet løsgænger. Lars Boje Mathiesen er nu partiets eneste folketingsmedlem, og både tidligere partifæller og nuværende kandidater udtaler sig om situationen i partiet.
Nadja Natalie Isaksen melder sig ud af Borgernes Parti og fortsætter som løsgænger i Folketinget. Hun er det tredje folketingsmedlem, der forlader partiet efter valget i marts, så kun formand Lars Boje Mathiesen er tilbage i gruppen. Artiklen nævner også, at Isaksen tidligere har beklaget et opslag om Samira Nawa (R).
Nadja Natalie Isaksen melder sig ud af Borgernes Parti og bliver løsgænger. Dermed er kun partiformand Lars Boje Mathiesen tilbage i folketingsgruppen. Artiklen gennemgår de øvrige medlemmers exit og kritikken af partiformanden.
Artiklen refererer den første meningsmåling efter folketingsvalget, lavet af Epinion for DR og Altinget. Borgernes Parti står til 0,8 procent mod 2,1 procent ved valget, mens Dansk Folkeparti står til 11,8 procent mod 9,1 procent ved valget. Lars Boje Mathiesen svarer skriftligt, at han tager målingen roligt, og Peter Kofod kalder DF's måling fantastisk.
Artiklen forklarer fænomenet 'vice-signaling', hvor politikere bevidst provokerer for at vinde loyalitet hos bestemte vælgergrupper. Eksperter peger på Donald Trump som den, der har sat fart under udbredelsen, og fremhæver Dansk Folkeparti og Borgernes Parti som danske eksempler. Morten Messerschmidt ønsker ikke at kommentere, mens Lars Boje Mathiesen afviser påstanden.